En af mine amerikanske venner er en dygtig “quilter” og hun har besluttet, at jeg skal have lov til at få et af hendes quiltede tæpper! Og så giver hun mig 10 at vælge mellem - og reelt én dag til at vælge, fordi det skal jo gerne fra USA til Europa, før jeg kan få fornøjelse af det.
De er efter hendes udsagn størrelse “sofatæppe” og jeg har derfor reduceret udvalget til tre, jeg stilmæssigt godt kan lide og som farvemæssigt vil passe fint ind i min stue (støvede jordfarver i alle nuancer). Men det er lige det der med beslutningen
Tja jeg kan bedst lide farverne på det sidste, mønsteret på det i midten, men ud fra det du skriver, ville jeg til din stue vælge det første. Hjalp det?
Evt. skriv dem ned på papir, et stykke papir for hver, bland dem og træk lod. Så vil du fornemligt opleve at du bliver glad eller skuffet for det du trækker, og dermed få en bedre ide om hvilken en du i virkeligheden gerne vil have.
Og ligesom én af de andre “dommere”, jeg har sat på opgaven, er det vist for mange år siden, du har været forbi min stue. Alle farverne vil være lige gode
Hvis jeg bare skulle se på det, ville jeg vælge det sidste. Men som sofatæppe, der skal passe sammen med alt muligt andet, ville jeg vælge det første, som også er rigtig flot og lidt mere afdæmpet og diskret i farverne. Det sidste er virkelig smukt, men larmer også lidt mere, om man så må sige.
De er allesammen VILDT flotte Men af de 3 udvalgte, hælder jeg mellem 1 og 3. Og jeg tror, jeg ville vælge 3, da 1 er mere “almindeligt” i mangel af bedre ord. Det kunne jeg lettere forestille mig i Ikea (uden det helt er sandt, for de er virkelig flotte allesammen)
Ud af dem, jeg har valgt fra, er det nok også det, jeg bedst kan lide. Farverne er bare lidt for støvede til min stue og så er det stort - og kvadratisk Det er næsten så stort, at det kunne bruges som sengetæppe.
Desværre ikke, jeg er sikker på at jeg ville kunne huske hvis jeg havde besøgt en flok burmeser og det har jeg desværre endnu til gode. Men vi to har mødt hinanden flere gange, hjemme hos andre kattegale.