Landet ligger således at jeg for 4 uger siden omplacerede min tidligere avls han. Han er kommet ud i det perfekte hjem, med nogle mennesker der har ventet på ham i 8 måneder inden han var færdig i avlen og de kunne overtage ham.
I perioden inden overtagelsen har han været på flere besøg i hjemmet og har mødt deres huskat. Dette har været fuldstændigt problemfrit. De har dyttet næser og nusset rundt sammen i den store løbegård. Men den dag han skulle flytte ind permanent gik det hele i kludder for han(nu)kastraten. De gik rigtig pænt sammen i ca. En time og så blev han pludselig aggressiv. Han sprang på hun-huskatten noget så eftertrykkeligt.
Nu virker det som om at han er blevet bange for hun- huskatten, og de har startet introduktion helt forfra. Men efter hvad der nu er 4 uger er der stadig problemer når hun-huskatten vender ryggen til ham. Der er ingen problemer når de har front imod hinanden og de blinker til hinanden og dytter indimellem næser. De kan også spise “sammen” med netdør imellem uden at der er nogen af dem der reagere.
Der er opsat feliway i huset og de bruger de sammen liggepladser. Der har aldrig tidligere været problemer med at sammen føre hankatten med andre katte, men de har alle også været samme race. Han virker som jeg skrev i overskriften som racistisk, han virker som om han har svært ved at tyde de dæmpende signaler hun-huskatten sender.
er dette et projekt der aldrig vil lykkedes eller er der en af jer der ligger inde med de vise sten?
oplevede for mange år siden verdens sødeste og mest tolerante fertile han blev hele husets skræk da han blev kastreret - jeg var bange for ham -. hylede og skreg som en besat og gik i flæsket på alt og alle. Fortsatte med hyleriet i isolation.
Han kom i nyt hjem og var igen verdens sødeste - også da han fik en killing til seldkab
Måske lidt det samme med din - der er gået kuk i det - selvom han kendte huskatten
Igen ide om hvordan det går - måske colostrum eller kalm kan dæmpe lidt - gives til begge katte
Jeg ville aldrig nogensinde turde sætte en tidligere avlshan sammen med en anden voksen, og slet ikke en hun. Det sker alt for tit at det går helt i hegn og hunkatten pludelig betaler prisen for det. Jeg ville derimod hjertens gerne turde gøre som Lis foreslår: Sætte ham ud alene, og så hen ad vejen supplere med en killing. Men aldrig nogensinde sammen med en anden voksen, og slet ikke en hun. Han er vant til at omgåes hunkatte på en helt anden måde, og pludselig er der slet ikke noget der stemmer mere i den måde han har lært at tale med hunkatte på. Og der skal ikke ret mange overfald til, før løbet er kørt og hunkatten har tabt slaget…
VH
Susanne
Desværre er der hankatte der har svært ved at håndtere deres kastration og det dermed følgende hormon chock. Man bør vente så længe som muligt - helst 6 uger og gerne længere - før man sætter en hankat ud i et nyt hjem hvis der er andre katte i hjemmet. Jo længere hankatten har gået fertil jo større kan problemerne være. Det er jo ikke KUN hormoner - men også adfærd - der skal ændres. Og det KAN tage tid. Der er hankatte der “vågner som kastrater” men det er undtagelserne. Interessant er det ikke ualmindeligt at hankatte er mere fleksible og tolerante som fertile end som kastrater. Jeg står selv i den situation at jeg har to hankastrater - far og søn - som har gået sammen som fertile uden problemer - nu hvor de er kastrater så er der gnidninger og vi tør ikke lade dem være alene sammen endnu ( sammenførsel startet for et par måneder siden). Måske kommer det aldrig til at virke og så må vi finde andre løsninger for den yngste.