Ragdoll eller Birma, min. 10 mdr. max 2 år

Da vores teenkat Milou endelig er ved at falde til ro:), er vi begyndt at se efter en kammerat til hende. Vi er på udkig efter en kat med et roligt sind, som kan trives med andre katte, og ikke en killing. Det skal gerne være Ragdoll/Birma, og den skal være ægte. Stamtavle er ingen nødvendighed; men ønskelig. Han/hun skal være vaccineret med de formelle vaccinationer, og gerne neutraliseret.
Hvis du har kendskab til en kat der svarer til ovenstående, så send gerne mere Info samt billeder til os via pb.

Mvh. Milou’s tjenende ånder

Jeg vil lige tilføje at stamtavlen koster 200 kr., så det er ikke den der gør forskellen økonomisk. Det er det store arbejde som opdrætterne ligger i racen (sundhedsundersøgelser, bevarelse af genpuljen mv.). Så er I vilde med de to racer, så vil jeg virkelig foreslå jer at støtte de mennesker, som gør noget for racen, fremfor dem der laver noget uden stamtavle, som aldrig på nogen måde vil hjælpe til at kunne bevare racerne :slight_smile:

Og så ellers held og lykke med det - vi skal da se nogle billeder af Milou skal vi ikke? (Pt virker upload funktionen ikke, men man kan copy-paste herind fra andre steder på nettet)

Jeg er enig med Eva. ISÆR med ragdolls er stamtavlen super, super vigtig, for racen er ret ny og har ikke den mest varierede arvemasse. Opdrættere skal derfor være meget grundige med at finde de helt rigtige katte for at undgå indavl og dødelige arvelige sygdomme. Mine opdrættere har f.eks. været i Polen, Frankrig og Norge for at hente avlskatte for at undgå indavl. Vi har set flere eksempler, både her på forummet og i Ragdollklubben, på godtroende killingekøbere, som fik en ragdoll uden stamtavle og måtte aflive den ganske kort tid efter. Og har man ikke stamtavle, kan man ikke få pengene tilbage hvis katten har arvelige sygdomme.

En ragdoll med stamtavle til omplacering, som du leder efter, koster normalt 2.000 kr. Det ville være rigtigt dumt, for at sige det lige ud, ikke at få en kat med stamtavle, når prisen ikke er højere. Hos racekatte er pris = kvalitet. Opdrættere, som henter avlskatte i udlandet, får dem genetisk testet hos dyrlægen, og får kattene bedømt på udstillinger i Danmark og udlandet, har sammenlagt store udgifter til deres katte og gør det fordi det er deres passion. Opdrættere, som laver “”“ægte”"" katte uden stamtavle, gør det udelukkende for at tjene penge lige ned i lommen, på bekostning af kattenes sundhed og racens trivsel.

Hvis du melder dig ind i Ragdollklubben på Facebook (https://www.facebook.com/groups/ragdollklubben.dk) kan du hurtigt finde en ragdoll med stamtavle til omplacering. Ofte er det rigtige hjem vigtigere end prisen, så man kan forhandle lidt. :slight_smile:

Tak for jeres tilbagemelding.:slight_smile: Vi var ikke obs på at stamtavlen havde så stor betydning, og det er absolut ikke pga. det økonomiske aspekt at vi ikke behøver den. Grunden til vores ønske om evt. en Ragdoll er, at vi har læst at den har et roligt sind, og så er det jo en utrolig køn kat.
Vedrørende Facebook så er vi ikke brugere, så vi prøver at klare os uden :cool2:.

[QUOTE=Minou;1287614]Tak for jeres tilbagemelding.:slight_smile: Vi var ikke obs på at stamtavlen havde så stor betydning, og det er absolut ikke pga. det økonomiske aspekt at vi ikke behøver den. Grunden til vores ønske om evt. en Ragdoll er, at vi har læst at den har et roligt sind, og så er det jo en utrolig køn kat.
Vedrørende Facebook så er vi ikke brugere, så vi prøver at klare os uden :cool2:.[/QUOTE]

Prøv evt. at skrive til nogle opdrættere i dit nærområde og hør, om de har katte til omplacering. Opdrættere formidler normalt videresalg af katte fra deres eget opdræt og pensionerede avlskatte, og de har et rigtigt godt netværk og skal nok fortælle jer om alle omplaceringskatte de kender til. Ragdollklubbens opdrættere findes her: http://www.ragdollklubben.dk/pages/klubben/medlemmer.php - og de er allesammen meget flinke! :slight_smile:

Jeg har selv en ragdoll, og han har virkelig det mest fantastiske sind. En rigtig hyggekat, som altid er dér, hvor jeg er, og som elsker at gå ture i snor rundt på villavejene, blive klappet af naboerne, og lege med genboens børn i haven. Ragdoll’en er bare en rigtig dejlig kat (og derfor er det også vigtigt at støtte og beskytte racen og de gode opdrættere ved at købe kat med stamtavle, så racens sundhed bliver bevaret). :thumbup:

//youtu.be/xzbuKv9ibzg

Hvis det er det bestemte sind hos en race (i dette tilfælde Ragdoll) I er faldet for, så
ville det jo også være helt ude i hampen at begynde at købe blandinger jo :slight_smile: Så er I netop ikke sikker på sindet - men stamtavlen garanterer racen og dermed sindet (personligheder varierer dog :wink: ).

i mit hoved fungerer det lidt som at falde for en lyngbyvase men købe en kähler vase :stuck_out_tongue:

Nu står der jo også i emnets overskrift, at det er en Ragdoll eller en Birma, vi ønsker. Vi er helt enige i, at blandingsracer ikke er optimalt. Så en blanding er ikke på tale.

Og der står også “Stamtavle er ingen nødvendighed […]”, hvilket er grunden til mit indlæg med, hvordan stamtavlen hænger sammen med det sind hos den race, I er faldet for.

Jeg ved at Anneth har en Ragdoll hun gerne vil finde et hjem til. I kan læse mere på www.mainemalawi.dk eller kontakte hende på 20154516

Måske findes den Birma du leder efter her ? :slight_smile:

http://birma.dk/Killinger-2/Voksne.html