Der har været lidt snak frem og tilbage om katte på internat, katte “glemt” i pension, katte leveret tilbage efter mange år…
Jeg er i aften kommet til at tænke over, når man som opdrætter mærker og registrerer sine killinger, i hvilket navn bør man så gøre det i?
Indtil nu har jeg registreret i nye ejeres navn og det har virket fint. MEN hvis en dag mine katte skulle blive “glemt” eller indleveret, så vil det unægtelig være en fordel de stadig står i mit navn.
I den ene hånd er det jo en mistillid at vise nye ejere, ikke at registrere katten i deres navn, men i den anden hånd er det endnu (udover kontrakten) en sikkerhed for mig, at katten kan finde “hjem” hvis alt går galt.
Hvad tænker I?
Jeg er efterhånden i syv sind, for jeg hader det kan være nødvendigt overhovedet at overveje den slags.
Jeg registrerer mine først i mit navn, uanset om de har fundet nyt hjem på mærkningstidspunktet eller ej. Hvis nye ejere spørger forklarer jeg at det er fordi registrene gemmer de oplysninger, så hvis katten engang skulle blive væk, og de ikke kan finde dem (de nye ejere) så kan de forhåbenligt finde mig, som så kan hjælpe med at finde dem
Og skriver under bemærkninger at jeg er opdrætter, og mine info osv også.
Ikke at om-reg. kattene når de er flyttet ind hos nye ejere kunne ikke falde mig ind. Hvis jeg var så bekymret for mine kattes fremtid i deres nye hjem, så måtte jeg ganske enkelt bare lade være at lade dem flytte herhjemmefra.
Jeg sørger altid for, at killinger herfra er oprettet i Dansk Katteregister i ny ejers navn, inden de flytter.
Ved oprettelsen taster jeg mine oplysninger ind også. Det være sig som et alternativt tlf.nr og/eller info. i feltet til bemærkninger.
Som fhv opdrætter og efter at have set diverse tråde om ‘aflevering af brugt kat’ etc herinde, forstår jeg godt at tanken melder sig.
Som nuværende familie-katte-ejer ville jeg ikke føle den nødvendige tillid til mig som køber var til stede, hvis opdrætter ville have katten registreret i eget navn.
Jeg kunne ikke drømme om at efterlade en af mine katte i en pension eller hos dyrlægen eller hvad man nu kan forstille sig, aldrig!
Enten ændrer folk sig radikalt efter at have købt killingen/katten eller også er de solgt til nogen de slet ikke burde være solgt til.
Eva’s måde er fin, det tror jeg også køber vil synes, hvis de ikke selv har alternativ kontakt.
Jeg har mine katte sygeforsikret i Dyrekassen og derfor skal jeg stå som ejer af katten, hvilket jeg selvfølgelig gør.
I Dyrekassen kan man få rabat, hvis man er medlem af hhv Felis Danica eller Kattens Værn, (det er jeg så ikke), derfor skal ejerregistrering være korrekt.
Ellers forsikrer man jo “andres katte” og det kan give kludder.
Hvis man som opdrætter ikke har så meget tillid til en køber, at pgl kan stå som ejer, så bør man finde en anden køber.
[QUOTE=Sim-Sim;1171126]Jeg har mine katte sygeforsikret i Dyrekassen og derfor skal jeg stå som ejer af katten, hvilket jeg selvfølgelig gør.
I Dyrekassen kan man få rabat, hvis man er medlem af hhv Felis Danica eller kattens Værn, derfor skal ejerregistrering være korrekt.
Ellers forsikrer man jo “andres katte” og det kan give kludder.
[/QUOTE]
Et forsikringsselskab og et katteregister har da absolut intet med hinanden at gøre? Forsikringsselskabet tjekker ikke med hverken det ene eller det andet register om, hvem der tilfældigvis står som ejer dér af en given kat.
Med begge mine kuld - og den praksis har jeg tænkt mig at fortsætte - har jeg registreret killingerne i mit navn i forbindelse med, at de er blevet mærket og omregistreret i forbindelse med, at de er blevet overdraget til ny ejer og det har ved den sødeste grød ikke noget at gøre med, at jeg ikke stoler på mine killingekøbere. Dels har jeg det sådan, at skal jeg vælge at tage hensyn til nogen i sådan et spørgsmål, vil killingen altid komme først og dels er det faktisk mine killinger, lige indtil den dag, kontrakten er underskrevet og pengene betalt. Så det kan da aldrig være forkert at registrere dem med mig som ejer indtil da? Hvis man som killingekøber har et problem med det, kan man jo sagtens finde opdrættere, der handler anderledes
Tak for input, ja man kan jo blive helt paranoid Men det må være sådan jeg også skal gøre det Altså registrere i eget navn og siden om-registrere
Mht forsikring, så er det heller ikke min opfattelse at selskaberne tjekker noget som helst.
[QUOTE=DK Sugieh;1171140] Tak for input, ja man kan jo blive helt paranoid Men det må være sådan jeg også skal gøre det Altså registrere i eget navn og siden om-registrere
Mht forsikring, så er det heller ikke min opfattelse at selskaberne tjekker noget som helst. :)[/QUOTE]
Det var i hvertfald sådan det foregik, da jeg købte mine 2 MCO.
Opdrætteren havde registreret dem i sit eget navn (selvom jeg havde betalt den fulde pris for dem på tidspunktet for øremærkning) og medbragte så en underskrevet ejerskifteerklæring, da de leverede killingerne i mit hus.
Jeg har registreret i mit navn, og nu er det blevet sådan at man selv aktivt skal sørge for at omregistrerer afkom da ejerskifteblanket ikke længere medfølger…har det ikke gjort hos mig de sidste par gange. Men jeg gør det fordi jeg har oplevet nye ejere ikke har sørget for at få registreret katten deres navn og hellere at der står et navn end intet navn på katten hvis den pludselig befinder sig på et internat af en eller anden årsag.
Helt teknisk… Hvis en kat er registreret i et andet navn end den nye ejer, ville en opdrætter så - ved evt senere uvenskab med løber, ikke kunne forlange “sin” kat retur?
Man hører så meget om skilsmisser hvor kattene står i den enes navn… kunne det ikke også blive et problem her? Folk er ikke altid “voksne” i deres opførsel, desværre.
Jeg vil nu tro at der i så ekstremt tilfælde vil skeles til at tavlen følger katten, og så længe en anden har både kat og tavle, tror jeg opdrætter vil få meget svært ved at påvise at katten tilhører denne. Der er jo også skrevet en kontrakt, der kan bekræfte købers ejerskab
Skilsmisser er i en klasse for sig, der har man jo samme adresse
Så længe opdrætter har solgt katten og har en underskrevet kontrakt på det, er det ikke opdrætterens kat på nogen som helst måde overhovedet og alle forsøg på at tage den retur mod ny ejers ønske, kan anses for simpelt tyveri.
Men det må være sådan jeg også skal gøre det