Åh 
Så filmen idag. Ikke en af de bedste, langt fra.
Men historien den fortalte er god,.
Vil ikke gå så meget i dybten med hvad den handler om.
Men er jeg den eneste som stadig fæller en tåre, når 11-11-2011
bliver nævnt?
Hader at se film som omhandler den dag…
Det var en frygtlig dag.
[quote=Bazan;431631]Åh
Så filmen idag. Ikke en af de bedste, langt fra.
Men historien den fortalte er god,.
Vil ikke gå så meget i dybten med hvad den handler om.
Men er jeg den eneste som stadig fæller en tåre, når 11-11-2011
bliver nævnt?
Hader at se film som omhandler den dag…
Det var en frygtlig dag.[/quote]
Den dato har det da ikke været endnu?
:øhmm::øhmm::øhmm::øhmm:
doh >.<
ved sku da ikke lige hvad der gik igennem mit hoved.
Prøver igen, 09-11 2001 .
Mit hoved tænker i 1taller -.-’
11-9 2001, skulle det være.
Det er så en af de ting jeg ikke fortæller folk der ikke har set filmen endnu, for det ødelægger oplevelsen lidt, hvis man ved det.
Jeg kan godt lide den, den ligner en kærlighedsfilm, men der er en del mere dybde i, det er mest af alt en historie om ødelagte familieforhold. Heldigvis med en del sjove kommentarer i (som skuespillerne selv har improviseret ind, ifølge de medfølgende kommentarer).
At den leder op til netop den begivenhed giver den en ekstra tyngde, en eftertænksomhed, som jeg godt kan lide.
Nej, jeg får ikke den chokfølelse i maven mere, der er trods alt gået 10 år. Men jeg husker udmærket de direkte billeder dengang. UHA!
Jeg skrev spoiler, så folk som ikke har set filmen er advaret.
Jeg mistede en kær veninde den dag . Da det styrtede sammen oven på hende
Det er heller ikke en chok følelse jeg får.
mere … hvordan forklare man det, jeg kan bare stadig føle hvordan folk må have følt den dag…
[quote=Bazan;431651]
Jeg mistede en kær veninde den dag . Da det styrtede sammen oven på hende
Det er heller ikke en chok følelse jeg får.
mere … hvordan forklare man det, jeg kan bare stadig føle hvordan folk må have følt den dag…[/quote]
Åh - så forstår jeg bedre. Det må sidde langt dybere i en, når man har haft det på tæt hold på den måde. Det gør mig ondt
Nej chok er nok ikke det rigtige ord - men de første mange år fik jeg en knude i maven når man genså noget derfra, det gør jeg ikke helt så meget mere. Men jeg husker dagen, hvor jeg var. For resten også dagen, hvor bomberne sprang ved Londons undergrundsbane et par år senere.
Jeg er nået derud hvor det ikke stikker til mig i hverdagen.
Jeg tænker heller ikke over det, med mindre billeder. Eller film som dette bringer emnet op igen.