Jeg har brug for lidt input til, hvordan jeg får siet kattegruset (Everclean), og jeg kan huske at have set flere forslag herinde. Men jeg kan selvfølgelig ikke finde dem, nu hvor jeg har brug for dem.
Efter jeg har fået en litterlifter, er det blevet nødvendigt at rense for de lidt finere dele, der smutter igennem. Eftersom jeg har i hvert fald én kat, der tilsyneladende altid har held med at ramme bunden af bakken, er det svært at undgå, at klumperne smuldrer.
Jeg var i Silvan den anden dag, fordi jeg tænkte, at jeg kunne få noget net af en art, som jeg kunne sætte hen over min ekstra bakke og si det igennem. Men de havde ikke noget, der var finmasket nok. Så har jeg set på alle mulige dørslag, som også er enten for store eller for små. Jeg havde et i forvejen, som jeg brugte i dag, men det var ALT for omstændeligt, selv om jeg dog fik det gjort, fordi jeg var stædig. For små huller.
Så hvad bruger I andre? Kan I eventuelt lægge nogen billeder ind, hvis I har en god si eller anden indretning?
Jah, jeg har en helt almindelig grusskovl til fint grus, som jeg renser efter med. Men det ender jo nok med at jeg simpelthen bare går tilbage til at bruge udelukkende den. Jeg synes nemlig heller ikke at “lifteren” gør godt nok rent… desværre…
Desværre var den ikke ret holdbar - jeg kunne gætte at det er grunden til, at den nu er udgået af produktion. Hvis bare de kunne lave den bedre - så købte jeg gerne 10-12 stykker - ;).
Ja, det har jeg også gjort noget af tiden - renset efter. Men så går noget, for ikke at sige det meste, af idéen jo lissom af litterlifteren :S
Til gengæld kunne jeg godt leve med en gang om ugen at smide det hele gennem en si - bare ikke sådan en, som jeg brugte i dag. Bortset fra at det tog alt for lang tid, tror jeg også, at jeg var nødt til at ryste den så kraftigt, at jeg bare fik de små klumper til at smuldre fuldstændigt.
Jeg har en si implementeret i min kattebakke, som fungerer optimal. Den blev købt i forbindelse med at min store Maine Coon kun vil bruge åbne bakker, og så fandt jeg denne i Petworld. Indtil videre har jeg dog kun anvendt Extreme Classic i den, så jeg kan ikke vurdere om den fungerer optimalt med EverClean.
Jeg sigter netop mit med et dørslag. Et gammelt, rødt, grimt et af slagsen, der lå i en kasse med køkkenting fra kærestens farmor. Virker perfekt. Det er bare sådan nogle kvadratiske huller. Kører gruset ned i en mængde, så det kan sigtes i en 3-4 opfyldninger af dørslaget (så kan det nemlig også være i en alm. firkantet opvaskebalje). Det er lidt håbløst med fyldt bakke Så har kattene lige den der opvaskebalje til nøds (og det slår aldrig fejl, at nogen skal tisse!), imens jeg vasker bakken, og vupti, retur med det sigtede grus og nyt oven i.
Men jeg synes altså, at jeg plejer at have temmelig meget grus i. Ikke desto mindre har jeg netop fyldt endnu mere i i håbet om, at det kan hjælpe lidt. Det har så allerede nu resulteret i, at der ved den åbne bakke ligger et kæmpe bjerg af grus op ad væggen, samtidig med at den ene ende af bakken stort set er tom :høhø:
Jeg har ikke tjekket, hvordan der ser ud inde i den lukkede (store) bakke, men de plejer at grave det hele op i den ene ende, så der ikke er noget i den anden ende. Det skal nok passe, at de med det ekstra grus har gravet det så langt op ad siden, at det vælter ud over kanten, når jeg tager låget af
Ja, min mormor havde faktisk sådan en gammel, blå si, vi fik lov at lege med i sandkassen. Den ville uden tvivl have været perfekt Jeg må bare lede videre og se, om jeg kan være heldig at falde over en med den rigtige størrelse huller.
Jeg tror, det er en naturlov, at kattene skal besørge, når man enten er ved at gøre bakkerne rene eller er ved at tømme dem
Når ok, jeg troede ellers det var min kat der bare var sær. Lige så snart jeg tager toppen af kattebakken, så går han helt i selvsving, skal stå i gruset og skabe sig, og selvom han sover den dybeste søvn, så vågner han ved lyden og skal være HELT med - SÅ irriterende!…
Når bakken så er nappet for klumper og der er fyldt nyt på, så skal han liiige ligge lidt derinde. Og så kommer han ellers ud og begynder at jagte mine hænder lettere aggressivt.:S
er med på en lytter mht rensning. Jeg er også på Everclean og litterlifter.