[quote=Felis;284372]Livstid er vel, for ham, som de andre “livstidsdomme” at der skal tages stilling til prøveløsladelse efter 12 år.
Jeg kan ikke komme på andre end Palle Sørensen, der har afsonet så mange år af en livstidsdom.[/quote]
Nej, det er hvis, du bliver idømt 16 års fængsel.
Livstid er livstid, og derfra kan du kun benådes.
[quote=Felis;284372]
Jeg kan ikke komme på andre end Palle Sørensen, der har afsonet så mange år af en livstidsdom.[/quote]
Det kan jeg heller ikke!
Og så vidt jeg husker, blev han udsluset til åbent fængsel, hvor han sad i
rigtig mange år, før han blev benådet.
[quote=Charlotte Oeh.;284373]Nej, det er hvis, du bliver idømt 16 års fængsel.
Livstid er livstid, og derfra kan du kun benådes.[/quote]
Idømmes man fængsel på livstid, kan man søge om prøveløsladelse, når 12 år af straffen er afsonet. Afvises ansøgningen, kan den indsatte efter 14 år i fængslet bede en domstol vurdere spørgsmålet.
Ja, men du kan stadig kun komme ud ved benådning! Forskellen er, at ved
“almindelige” straffe, har du mulighed for prøveløsladelse efter 2/3 udstået
straf - og kan derefter komme på fri fod uden rettens indblanden.
Eksemplet med Palle Sørensen - han blev sat i åbent fængsel efter x-antal
år, før benådningen.
Der er også meget stor forskel på “frihedsgoderne”, når du afsoner
livstidsdom i forhold til udslusning.
[quote=Charlotte Oeh.;284259] Men det er sjældent, at vi på klinikken (hvor vi laver 250 mentalundersøgelser
om året) - ser nogen, der kun er forbigående sindssyge i gerningsøjeblikket.
Rigtig mange sigtet for manddrab og personfarlig kriminalitet i øvrigt lider af
skizofreni - og det er ikke en kortvarig forbigående psykose![/quote]
Det er sikkert helt rigtigt. Når nogen går i psykose, betyder det, at de oplever verden og dens signaler på en helt, helt anden måde. Hører stemmer, f eks, og hvis de stemmer siger, at personen skal gøre dette og hint, så gør vedkommende det.
Psykoser optræder hos (bl.a.?) personer, der har skizofreni, men denne sygdom har, som så mange andre sygdomme, forskellige grader, den kan “gå i udbrud” (psykose, alvorlig depression), og den kan have hvile-perioder.
Jeg plejer at sammenligne det med en gigtlidelse, bare i sjælen/sindet.
Når jeg begynder at snakke om sygdommen, er det, fordi jeg på studiet mødte en gammel bekendt fra et højskoleophold. Vi blev læsemakkere og veninder. Alle tiders søde kvinde var hun, en god ven og et begavet menneske.
Ind i mellem fik hun depressioner. Vi snakkede meget om det.
En dag for ret få år siden ser jeg så et TV-program om en koordineret indsats mellem familie, plejepersonale, og patient - med skizofreni. Så faldt noget på plads! Ganske rigtigt, da jeg lufter programmet og diagnosen for min veninde, så fortæller hun, at hun har skizofrenia simplex.
Men det tør hun ikke fortælle ellers, fordi de fleste tror, at skizofreni er ensbetydende med flere personligheder i een krop, og at skizofrene er - ja, sindssyge mordere a la Ted Bundy og hvad har vi - Lundin måske også?
Men forestil dig, at du har haft en normal opvækst, klaret dig godt i skolen, skal til at studere og leve livet - og så knækker verden sammen, fordi sygdommen i reglen debuterer, når folk er ca 20 år, deromkring.
Selv om du så har sygdomserkendelse og gerne vil tage imod behandling, så er der meget lidt hjælp at få!
Den psykiatriske del af sygehusvæsenet får færre og færre midler - det har stået på i mange år. Det lød så forjættende med Distriktspsykiatri, men det blev også begrænset, beskåret, og er bare utilstrækkeligt for de virkeligt syge.
Med andre ord: Alle med psykiske sygdomme får for lidt hjælp.
Nå, mit ærinde var blot at sige, at skizofreni er en meget bredspektret sygdom, og vi hører kun om de allerværste tilfælde. Det gør livet surt for dem, der har en meget mildere form, fordi de ville kunne få langt mere støtte og opbakning fra omgivelserne, hvis der var åbenhed om sygdommen, som der er med gigt, kræft, og andre alvorlige sygdomme.
Åbenhed ville måske også betyde, at de grelle tilfælde blev opdaget og sat i behandling før det gik galt :?
[quote=MiSi;284386]Det er sikkert helt rigtigt. Når nogen går i psykose, betyder det, at de oplever verden og dens signaler på en helt, helt anden måde. Hører stemmer, f eks, og hvis de stemmer siger, at personen skal gøre dette og hint, så gør vedkommende det.
Psykoser optræder hos (bl.a.?) personer, der har skizofreni, men denne sygdom har, som så mange andre sygdomme, forskellige grader, den kan “gå i udbrud” (psykose, alvorlig depression), og den kan have hvile-perioder.
Jeg plejer at sammenligne det med en gigtlidelse, bare i sjælen/sindet.
Når jeg begynder at snakke om sygdommen, er det, fordi jeg på studiet mødte en gammel bekendt fra et højskoleophold. Vi blev læsemakkere og veninder. Alle tiders søde kvinde var hun, en god ven og et begavet menneske.
Ind i mellem fik hun depressioner. Vi snakkede meget om det.
En dag for ret få år siden ser jeg så et TV-program om en koordineret indsats mellem familie, plejepersonale, og patient - med skizofreni. Så faldt noget på plads! Ganske rigtigt, da jeg lufter programmet og diagnosen for min veninde, så fortæller hun, at hun har skizofrenia simplex.
Men det tør hun ikke fortælle ellers, fordi de fleste tror, at skizofreni er ensbetydende med flere personligheder i een krop, og at skizofrene er - ja, sindssyge mordere a la Ted Bundy og hvad har vi - Lundin måske også?
Men forestil dig, at du har haft en normal opvækst, klaret dig godt i skolen, skal til at studere og leve livet - og så knækker verden sammen, fordi sygdommen i reglen debuterer, når folk er ca 20 år, deromkring.
Selv om du så har sygdomserkendelse og gerne vil tage imod behandling, så er der meget lidt hjælp at få!
Den psykiatriske del af sygehusvæsenet får færre og færre midler - det har stået på i mange år. Det lød så forjættende med Distriktspsykiatri, men det blev også begrænset, beskåret, og er bare utilstrækkeligt for de virkeligt syge.
Med andre ord: Alle med psykiske sygdomme får for lidt hjælp.
Nå, mit ærinde var blot at sige, at skizofreni er en meget bredspektret sygdom, og vi hører kun om de allerværste tilfælde. Det gør livet surt for dem, der har en meget mildere form, fordi de ville kunne få langt mere støtte og opbakning fra omgivelserne, hvis der var åbenhed om sygdommen, som der er med gigt, kræft, og andre alvorlige sygdomme.
Åbenhed ville måske også betyde, at de grelle tilfælde blev opdaget og sat i behandling før det gik galt :?[/quote]
Tak for dit indlæg - og vi er meget enige 
Jeg håber ikke, at jeg bliver misforstået - mit svar var direkte til Mona.
Jeg vil gerne understrege, at når jeg skriver, at mange af de
mentalobservander vi ser, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet,
er skizofrene, så er det ikke det samme som, at alle skizofrene
begår kriminalitet. Der er stor forskel!
Den ledende overlæge her på klinikken har særligt én kæphest - og det
er, at udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter hænger sammen
med tilsvarende nedlæggelser af de psykiatriske sengepladser.
Psykoser kan skam også forekomme hos mennesker med depressioner og manier.
For depressionernes vedkommende er det bare ikke så almindeligt mere, fordi der er en tendens til, at folk kommer i behandling meget tidligere i forløbet end for bare 20-30 år siden.
NP
[quote=Charlotte Oeh.;284390]Den ledende overlæge her på klinikken har særligt én kæphest - og det
er, at udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter hænger sammen
med tilsvarende nedlæggelser af de psykiatriske sengepladser.[/quote]
Det er alle andre end politikerne vist enige med hende i …
NP
[quote=Charlotte Oeh.;284301]
Frygteligt - men igen hele diskussionen om tavshedspligt, og den beskyttelse,
som vi vel generelt synes er helt ok, men som i sager som denne får så
rædselfuld en konsekvens.[/quote]
Reglerne om tavshedspligt og de mildt sagt liberale udskrivningsregler beskytter jo åbenlyst de forkerte, altså forbryderne, og burde revideres - blandt andet med udgangspunkt i denne frygtelige sag.