I går var dagen, hvor flere ugers ventetid endelig var slut og min skønne charmetrold (aka Undercover’s Tasmanian Black) flyttede ind
Jeg kan sige det med det samme - jeg er IKKE blevet skuffet!! Nøj hvor er han bare herlig. Høj haleføring og “se, lige hvor lækker jeg er!”
Det meste af natten blev tilbragt i ske med min kæreste (og neeej jeg var SLET ikke det mindste jaloux ) og når han ikke sover, så er han i hopla! Der bliver jaget tæer og andre kropsdele og så er han altså ret sej til at lege vild ninja :høhø: Når han bliver træt opsøger han et menneske og lægger sig til rette - på skødet, halsen, under næsen og hvor han nu ellers kan komme til
Ihhhh hvor er han altså bare slet ikke til at stå for! I går viste han forresten også hvordan man på ca 2 sek, kan vippe hele Windows skærmbillede, så det står sidelæns og pilen går til siden, når musen bevæges op
I dag har han formået at slette hele dette indlæg (dette er altså 2. udgave), fordi jeg var væk fra computeren i 2 min - han er altså en talentfuld it-mis :høhø:
Han og Milo duttede næser næsten med det samme i går, men så gik alvoren åbenbart op for Milo og han var altså ikke overbevist om den nyankomnes uimodståelighed Der blev hvæset og indimellem kom der lige et potedask, men som timerne er gået, er Milo ved at tø op. De sover gerne begge i sofaen (med 1-1,5 meters afstand) og de har netop snuset til hinanden uden hvæs, så jeg er ganske fortrøstningsfuld
Og så til et par billeder
Minkhalen dræbes lige
Min kæreste lagde træt hovedet på mit skød og 2 sek efter så det sådan ud
Og i dag spiser de uden problemer i nærheden af hinanden
What can I say…
TAK, Tine, fordi han måtte flytte ind hos mig og Milo! :love2: