Tak for oplysningen Hanne. Det er hermed skrevet bag øret, hvis jeg en anden gang skulle støde på det præparat . Takara blev opereret fordi hun havde en svær underlivsbetændelse, så der var ingen killinger at tænke på. Så håber jeg faktisk ikke at det er samme præparat Susannes kat har fået…
[QUOTE=MoMo;663975]helt enig, jeg har siddet her på sidelinien og læst alle de guldkorn der er blevet øst ud til Susanne, og se hvordan hun blot afviser alt.
Hvordan kan du, Susanne, få dig selv til at skrive sådan noget og så påstå at det er de andre brugere der ønsker det…du skulle ærlig talt skamme dig! :-([/QUOTE]
FOR POKKER DA, JEG HAR IKKE AFVIST ALT.
Jeg har afprøvet næsten det hele. Hvad er så svært at forstå
[QUOTE=Susanne L. Moshage;663964]Nu er det NOK. HVOR står der, at jeg er ligeglad?
Det er bare ikke lige det, man står og tænker på, når man har en hunkat under kniven vel? Og manden fik ikke spurgt i telefonen, fordi der ikke blev spurgt herinde, før han havde lagt røret igen. Jeg er jo ikke superwoman.’
Jeg kan da også bare nakke killingerne og hunkatten, fordi de er jo alligevel ikke noget værd ifølge jer kloge hoveder med røntgensyn.[/QUOTE]
Nu må jeg da godt nok be om min himmel blå :surrender1::surrender1::surrender1:
Du er jo total udenfor rækkevide Susanne!
Det er så tydeligt du ikke læser hvad folk skriver, men hvad du synes de skriver :surrender1::surrender1:
Netop …Jeg har lige siddet og kikket i mine notater om Prettys kejsersnit ( i min alder skriver man notater om alt )
Og netop Norodyl blev nævnt til at smertedække Pretty, og dengang fik jeg at vide, at det turde man ikke, da det kunne skade killingerne noget så frygteligt. Hvis jeg husker rigtigt så blev der fortalt at stoffet i Norodyl kunne gå i leveren på nyfødte killinger.
[QUOTE=Susanne L. Moshage;663960]Og sidst jeg tilbød min som ammekat, da kom der kun en henvendelse med killinger, der var for gamle i forhold til min.
[/QUOTE]
Men hvad har det med dine killinger at gøre…?
Anyway, held og lykke med projektet - jeg håber også hun ombestemmer sig. Husker stadig mit første kuld / første kejsersnit og hvor meget arbejde der var i det, morsomt er det ikke ligefrem.
VH
Susanne
[QUOTE=Mette S;663949]Det kan være fordi jeg er gået fra IKKE at lytte til hvad folk siger, og se forhindringer i alt, til at lytte og se muligheder i det folk skriver til mig.
Jeg ved jeg har været A pain in the ass for MANGE af brugerne her inde, fordi dengang var jeg som dig, bad om hjælp, og modsagde dem så, lod være med at lytte, tog ikke imod rådene og gjorde hvad jeg selv mente tænkte og troede.
Man lærer heldigvis af sine fejl og jeg ved at det har taget langt tid, men der er da flere af brugerne her inde der HAR tilgivet mig min barnlige opførsel dengang (og tak for det)[/QUOTE]
Ja, og når du nu ved hvor lang tid det tog for dig (det kan jeg nemlig godt huske…), så forstår jeg ikke at du er efter Susanne? I stedet for sådan en svada, så forsøg da at hjælpe, når du nu siger du kender Susanne - så bør du da vel også vide hvordan man bedst formulere det så Susanne kan tage det til sig?
Ved du hvad, det indikerer du pænt kraftigt ved til mit første indlæg at svare ‘Dyrlægen har lukket’.
På mit næste indlæg om at spørge i morgen, at svare ‘jeg ved ikke om jeg kommer derned …’.
På mit tredje indlæg om at ringe, at svare ‘jeg er hørehandikappet’.
På mit fjerde indlæg, om at lade manden spørge, at svare ‘jeg ved ikke om han husker at spørge …’.
Hvis ikke du kan give din mand besked om at spørge, og huske ham på det ved fx at give ham en seddel med eller få ham til at ringe for dig - eller sende dem en mail - så er du ikke interesseret i at vide det selv - punktum!
JO, det er faktisk lige præcis det man bør tænke, når man har en kat under kniven! Hvis man ikke ved, hvilken medicin den har fået, har man ikke en chance for at vide om eventuelle problemer efterfølgende fx ‘bare’ er kendte bivirkninger eller noget, man skal afsted med babu-babu. Tænk lige på den liste med bivirkninger, der følger med til et simpelt glas hovedpinepiller i håndkøb - det er sgu vigtigt at vide hvad vi propper i os selv, og hvad vi får puttet i dyrene!
Ja, det kan du da - og ved du hvad, det var nærmest mit næste forslag, men nu kom du jo med det selv … synes så du skal overveje at tage alle sammen med nu du er igang. Ikke fordi de ikke er noget værd, for det aner jeg virkelig ingenting om - og har heller ikke ytret mig om hvorvidt du skal stoppe avl på noget som helst - men fordi din attitude og indstilling til tingene simpelthen er så håbløs, at du seriøst burde stoppe med at opdrætte noget som helst.
[QUOTE=Susanne L. Moshage;663978]FOR POKKER DA, JEG HAR IKKE AFVIST ALT.
Jeg har afprøvet næsten det hele. Hvad er så svært at forstå [/QUOTE]
Har du ikke det…jeg vil nok mene at de råd der er blevet givet har du givet temmelig meget negativitet tilbage på. Dernæst et så godt tip til at sende en email til din dyrlæge fordi du er hørehæmmet har du også kunne give beskidt svar tilbage på…så ja IMO afviser du alt…for det er bare ikke godt nok I DINE ØJNE !
Ja hvis jeg vidste hvordan man nåede ind til hende i dag. Det gør jeg desværre ikke.
Jeg kendte Susanne ja, men det er nok 2 år siden (hvis ikke mere) at vi har skrevet rigtigt sammen.
Mette - Ok, men uanset hvad, så forstår jeg ikke at du ikke har større forståelse for at andre kan have samme tilgang som du i sin tid havde Du må da kunne huske hvordan det var? Aka ikke rart at sidde på den modtagende ende…
Susanne, nu du har prøvet div. ting uden nogen større succes, så syntes jeg du virkelig skulle overveje ammekat igen. Jeg er sikker på de opdrættere som melder sig til sådan et projekt går ind i det helhjertet og også sørger for god socialisering, er der særlige ting du ønsker så snak med ammefamilie om det. Jeg tror det vil være bedst for dig, din missemor og de små. Det er unægtelig det bedste de har en “mor” end os mennesker, selv om vi gør det så godt vi nu kan formå.
Ved der er grupper på facebook med ammesider, der er klubbens hjemmeside forum du kan søge amme på osv.
Du kan tro jeg kan huske hvordan det var. hvorfor tror du jeg har været væk her indefra så længe? Jeg skammer mig meget over min opførsel dengang.
Jeg ved godt hvordan det føles når det føles som om andres gode råd virker som rakken ned på, mobning osv. Men jeg kan ikke lave om på hvordan Susanne ser på tingene, jeg synes der er kommet flere gode råd her i tråden og jeg håber det kommer til at gå godt med killingerne.
Undskyld, men det er altså ikke i killingernes bedste interesse, at du har den holdning…
Jeg håber stadig, at hun tager de killinger til sig.
Det gør jeg også - men du er nødt til at forberede dig på, at det bestemt ikke lykkes hver gang! Hvis plan B er at du selv skal stå for alt til de er gamle nok til at kunne æde selv, så håber jeg du har rigtigt meget overskud… Plan B burde være en amme, hvis ikke deres mor vil tage dem.
VH
Susanne
Jeg kan da også bare nakke killingerne og hunkatten, fordi de er jo alligevel ikke noget værd ifølge jer kloge hoveder med røntgensyn.[/QUOTE]
Vis mig bare eet eneste sted hvor nogle giver udtryk for at de er ligeglade med hunkat og killinger, bare eet sted
Den eneste her der virker ligeglad er dig, rigtig mange års erfaring er samlet og prøver at hjælpe dig igennem på en god måde for hunkat og killinger, og det ENESTE du bekymrer dig om er DIG og de indbildte fornærmelser :eksplosion:
Ja tak jeg nupper gerne et gul kort og vil bære det med stolthed, med tanke på mormis og killinger
Tråden lukkes, da den intet konstruktivt medfører længere og admins har mere end rigeligt med rapporteringer, der vil blive taget stilling til. Skal der findes ammekat eller lignende, så kan der oprettes en ny tråd.
)
