Så blev det min tur

Katte Opdræt
181

Susanne, for fanden, nu må du altså styre dig med de undskyldninger … har du (din mand?) ikke talt med dyrlægen idag? Så kan du (han) vel også ringe i morgen!
Eller send dem en mail og spørg - det kan da godt være at de svarer i løbet af ½ time, men det haster jo ikke mere end det jager, for uanset hvad, så skulle effekten være væk i morgen.

Jeg kender i øvrigt ganske mange hørehandikappede, som sagtens kan tale i telefon ved brug af diverse hjælpemidler - hvis du ikke kan det, så vil jeg da råde dig til at kontakte din kommunes hjælpemiddelcentral.

182

Har han ikke en mailadresse som du kunne skrive til ?

183

Undskyld, men jeg kan ikke sidde på mine hænder længere.

Susanne nu har jeg efterhånden kendt dig en del år, og også været på din side mange gange og støttet dig hvor jeg kunne.
Men jeg synes virkelig at du kun ser forhindringer i alt i stedet for muligheder.

Jeg forstår virkelig godt, hvis folk begynder at give op omkring dig, og dem der bliver ved, jeg beundre jer virkelig, jeg forstår virkelig ikke at i magter det.

:sorry:

Held og lykke med killingerne jeg håber det løser sig.

sætter sig tilbage på sine hænder og venter på et gult kort

184

Da Takara blev neutraliseret, fik jeg også at vide at hun havde fået smertestillende som depot. Det skulle kunne virke i 4 døgn, og var noget nyt de var begyndt på. Det var hos Østergaards dyreklinik i Tranbjerg. Præparatet hun fik var Norodyl Vet 50 mg/ml - 0,5/10 x 10 ml. Jeg kan huske jeg lavede en tråd herinde om det, fordi jeg netop heller ikke havde hørt om det før, men der var ingen herinde der heller havde hørt om at det skulle kunne bruges til depot. Finn Østergaard sagde at det var noget nyt, at norodyl nu fandtes som depot.

Fakta er at Takara i hvert fald ikke havde ondt overhovedet efterfølgende. Hun tog overhovedet ikke notits af såret, og sprang rundt og legede som om intet var hændt. Om det er der samme Susannes kat har fået, ved jeg jo ikke, men det kunne være interessant at få lidt mere at vide om det.

185

Fordi det er søde og kærlig katte. Jeg har set katte med dårligt sind. Og hvad er der galt i, at den ene siger en hel masse, når hun bliver fastholdt?
Gem alle jeres teorier og negativitet. Det kan jeg ikke bruge til noget. Som sagt kender i ikke mine katte.

186

[QUOTE=Mette S;663930]Undskyld, men jeg kan ikke sidde på mine hænder længere.

Susanne nu har jeg efterhånden kendt dig en del år, og også været på din side mange gange og støttet dig hvor jeg kunne.
Men jeg synes virkelig at du kun ser forhindringer i alt i stedet for muligheder.

Jeg forstår virkelig godt, hvis folk begynder at give op omkring dig, og dem der bliver ved, jeg beundre jer virkelig, jeg forstår virkelig ikke at i magter det.

:sorry:

Held og lykke med killingerne jeg håber det løser sig.

sætter sig tilbage på sine hænder og venter på et gult kort[/QUOTE]

Mette, jeg kan jo ikke gøre andet, end at følge de råd jeg får - vel?
Helt ærligt, du kender mig slet ikke. Men jeg kender heller ikke dig længere.

187

[QUOTE=Camischa;663926]Susanne, for fanden, nu må du altså styre dig med de undskyldninger … har du (din mand?) ikke talt med dyrlægen idag? Så kan du (han) vel også ringe i morgen!
Eller send dem en mail og spørg - det kan da godt være at de svarer i løbet af ½ time, men det haster jo ikke mere end det jager, for uanset hvad, så skulle effekten være væk i morgen.

Jeg kender i øvrigt ganske mange hørehandikappede, som sagtens kan tale i telefon ved brug af diverse hjælpemidler - hvis du ikke kan det, så vil jeg da råde dig til at kontakte din kommunes hjælpemiddelcentral.[/QUOTE]

Min mand tager derned i morgen. Men om han husker at spørge, kan og vil jeg ikke garantere. Jeg har en telefon som hjælpemiddel, den kan blot ikke bruges til bredbåndstelefoni. Men kald du det bare en undskyldning, jeg synes, at du er grov.

188

[QUOTE=Susanne L. Moshage;663943]Mette, jeg kan jo ikke gøre andet, end at følge de råd jeg får - vel?
Helt ærligt, du kender mig slet ikke. Men jeg kender heller ikke dig længere.[/QUOTE]

Det kan være fordi jeg er gået fra IKKE at lytte til hvad folk siger, og se forhindringer i alt, til at lytte og se muligheder i det folk skriver til mig.

Jeg ved jeg har været A pain in the ass for MANGE af brugerne her inde, fordi dengang var jeg som dig, bad om hjælp, og modsagde dem så, lod være med at lytte, tog ikke imod rådene og gjorde hvad jeg selv mente tænkte og troede.

Man lærer heldigvis af sine fejl og jeg ved at det har taget langt tid, men der er da flere af brugerne her inde der HAR tilgivet mig min barnlige opførsel dengang :slight_smile: (og tak for det)

189

[QUOTE=Susanne L. Moshage;663918]Hun bliver IKKE steriliseret. Hun er kun sur, når hun bliver fastholdt, hvis du læser mine indlæg. Hun har ikke været vant til det “hjemmefra”. Søsteren reagerer også på at blive fastholdt - dog ikke med at bide. Det er normalt meget kærlige katte, så længe man ikke tvinger dem til noget.
[/QUOTE]
Susanne, nu er det gået mig forbi hvorfor hun fik kejsersnit, tråden er alt for lang og uoverskuelig. Men du skal være opmærksom på at HVIS hun skal have kejsersnit igen en anden gang så SKAL du neutralisere hende. Du har som hovedklubmedlem pligt til IKKE at avle på katte, der skal have kejsersnit mere end én gang. Bare så du ikke overser denne regel.

Og endelig er det måske tiden at overveje at lede efter en amme? Der findes skam hunkatte, der aldrig fatter interesse for killingerne efter kejsersnit - og at flaske dem op helt uden en kattemors hjælp er ikke bare et næsten uoverkommeligt arbejde, det er heller ikke den allerbedste løsning, hvis vi skal huske at tænke på killingernes psykiske udvikling.
Det er en rigtig træls situation, jeg kan godt forstå hvis du er ved at køre træt - men overvej om ikke det er tiden at begynde at se sig om efter en amme, for de er ikke altid til lige at finde med kort varsel.
VH
Susanne

190

Jeg har givet smertestillende, selvom hun har fået.

Jeg har lagt killingerne hen til hende.

Jeg har tvunget hende.

Jeg har malket hende.

Jeg har også holdt en killing op, i håb om at hun reagerede.

Jeg har haft flyttet killingerne.

Ja, jeg har faktisk gjort det meste - men det bliver aldrig godt nok :frowning:

191

Så giv manden en seddel med, hvor der står at han skal spørge - det gør vi andre til vores hukommelses-udfordrede mænd, når der er noget vi rigtig gerne vil have, at de skal huske … eller få ham til at ringe og spørge mens du ved siden af.
Og ja, jeg kalder det sgu en undskyldning, hvis du ikke formå at få svar på et simpelt spørgsmål fra din dyrlæge uden at du partout selv skal tage derned og stille spørgsmålet! Det er vel ikke raketvidenskab at gribe knoglen og spørge hvad de giver af smertestillende medicin.

Men glem jeg spurgte - Solveig har svaret hvad hendes dyrlæge gav, som skulle holde i 4 dage. Du er åbenbart for ligeglad med at vide, hvad der stoppes i dine katte til at gide at få din mand til at spørge, så kan jeg jo sådan set også være det …

192

[QUOTE=Susanne W;663955]Susanne, nu er det gået mig forbi hvorfor hun fik kejsersnit, tråden er alt for lang og uoverskuelig. Men du skal være opmærksom på at HVIS hun skal have kejsersnit igen en anden gang så SKAL du neutralisere hende. Du har som hovedklubmedlem pligt til IKKE at avle på katte, der skal have kejsersnit mere end én gang. Bare så du ikke overser denne regel.

Og endelig er det måske tiden at overveje at lede efter en amme? Der findes skam hunkatte, der aldrig fatter interesse for killingerne efter kejsersnit - og at flaske dem op helt uden en kattemors hjælp er ikke bare et næsten uoverkommeligt arbejde, det er heller ikke den allerbedste løsning, hvis vi skal huske at tænke på killingernes psykiske udvikling.
Det er en rigtig træls situation, jeg kan godt forstå hvis du er ved at køre træt - men overvej om ikke det er tiden at begynde at se sig om efter en amme, for de er ikke altid til lige at finde med kort varsel.
VH
Susanne[/QUOTE]

Det VED jeg skam godt. Det vidste jeg, inden jeg blev opdrætter, det fik jeg at vide med Miamaja, og det fik jeg lige at vide igen. Jeg er skam bekendt med reglerne.

Jeg er ikke interesseret i en amme. Jeg vil gerne vide, hvordan og hvor meget de bliver socialiserede. Og sidst jeg tilbød min som ammekat, da kom der kun en henvendelse med killinger, der var for gamle i forhold til min.

Jeg håber stadig, at hun tager de killinger til sig.

193

Jeg forlader tråden her …Jeg er trist over at mine og andres gode råd bliver modtaget på denne negative måde. Jeg har selv stået med en kat efter kejsersnit som senere udvilkede yverbetændelse, og derfor tillod jeg mig at dele ud af mine erfaringer i håbet om at killinger og mormis kunne forenes. Held og lykke med dem Susanne, du får nogle hårde 3 - 4 uger.

Jeg har vist omsider forstået, at du ikke ønsker råd og hjælp fra andre, og det er skrevet mig bag ørene.

194

[QUOTE=Susanne L. Moshage;663744]Ja, de kender så heller ikke min dyrlæge, og jeg tager en udskrift med af denne tråd, så han kan se, at i sidder og bagtaler ham på åbent forum.

Katten vil slet ikke være i nærheden af killingerne. I starten lå hun her hos mig under bordet, men nu hvor vi nærmest jagter hende med killingerne, er hun søgt væk. Hun opholder sig normalt kun i underetagen. Jeg tør seriøst ikke lade hende alene med killingerne.

Hun er førstegangsfødende, og hun virker ikke længere stresset, hun stresser kun, når vi jagter hende med killingerne. Og hun udviser ingen interesse for sit sår.[/QUOTE]

:surrender1: Jeg forstår altså virkelig ikke, at du ikke vil lytte til de opdrætter som giver dig en masse råd. Opdrættere som har været i faget i mange mange år. Opdrætter som selv har prøvet at stå med en kat, der har fået kejsersnit, ikke blot en gang, men flere gange.

Tænker du slet ikke, de må da vide hvad de snakker om:?
Tænker du virkelig, min dyrlæge ved bedst og så vil jeg s… på, hvad alle de andre opdrætter sige, fordi de aner ikke en dyt:?

Susanne prøv nu at tage alle de gode råd til dig, for mormis, killinger og din egen skyld. Der er ikke nogle, der er ude på at genere dig…

Du skriver: …hun stresser kun, når vi jagter hende med killingerne.
Hvad med at starte helt forfra.
Nus med hende der hvor hun er, i hovedet og på kroppen.
Stille og roligt nus hende på maven, få hende til at acceptere at du rør hende der og på dievorterne. Når hun så finder ud af der ingen grund er til at flygte, så læg en enkelt killing ned til hende (der hvor hun er, og hvor du i forvejen sidder og nusser). Blive ved med at nusse hende og ros hende.
Prøv at se hvad der sker…?

Jeg har ikke selv haft kat, der har fået kejsersnit, men det var det jeg selv ville prøve hvis det var mig. Samtidige med at, jeg ville følge de råd der er kommet her i tråden også selvom min dyrlæge havde sagt noget andet.

Håber det lykkeds:)

195

[QUOTE=Camischa;663959]Så giv manden en seddel med, hvor der står at han skal spørge - det gør vi andre til vores hukommelses-udfordrede mænd, når der er noget vi rigtig gerne vil have, at de skal huske … eller få ham til at ringe og spørge mens du ved siden af.
Og ja, jeg kalder det sgu en undskyldning, hvis du ikke formå at få svar på et simpelt spørgsmål fra din dyrlæge uden at du partout selv skal tage derned og stille spørgsmålet! Det er vel ikke raketvidenskab at gribe knoglen og spørge hvad de giver af smertestillende medicin.

Men glem jeg spurgte - Solveig har svaret hvad hendes dyrlæge gav, som skulle holde i 4 dage. Du er åbenbart for ligeglad med at vide, hvad der stoppes i dine katte til at gide at få din mand til at spørge, så kan jeg jo sådan set også være det …[/QUOTE]

Nu er det NOK. HVOR står der, at jeg er ligeglad?

Det er bare ikke lige det, man står og tænker på, når man har en hunkat under kniven vel? Og manden fik ikke spurgt i telefonen, fordi der ikke blev spurgt herinde, før han havde lagt røret igen. Jeg er jo ikke superwoman.’

Jeg kan da også bare nakke killingerne og hunkatten, fordi de er jo alligevel ikke noget værd ifølge jer kloge hoveder med røntgensyn.

196

[QUOTE=Stine A;663963]:surrender1: Jeg forstår altså virkelig ikke, at du ikke vil lytte til de opdrætter som giver dig en masse råd. Opdrættere som har været i faget i mange mange år. Opdrætter som selv har prøvet at stå med en kat, der har fået kejsersnit, ikke blot en gang, men flere gange.

Tænker du slet ikke, de må da vide hvad de snakker om:?
Tænker du virkelig, min dyrlæge ved bedst og så vil jeg s… på, hvad alle de andre opdrætter sige, fordi de aner ikke en dyt:?

Susanne prøv nu at tage alle de gode råd til dig, for mormis, killinger og din egen skyld. Der er ikke nogle, der er ude på at genere dig…

Du skriver: …hun stresser kun, når vi jagter hende med killingerne.
Hvad med at starte helt forfra.
Nus med hende der hvor hun er, i hovedet og på kroppen.
Stille og roligt nus hende på maven, få hende til at acceptere at du rør hende der og på dievorterne. Når hun så finder ud af der ingen grund er til at flygte, så læg en enkelt killing ned til hende (der hvor hun er, og hvor du i forvejen sidder og nusser). Blive ved med at nusse hende og ros hende.
Prøv at se hvad der sker…?

Jeg har ikke selv haft kat, der har fået kejsersnit, men det var det jeg selv ville prøve hvis det var mig. Samtidige med at, jeg ville følge de råd der er kommet her i tråden også selvom min dyrlæge havde sagt noget andet.

Håber det lykkeds:)[/QUOTE]

DET ER ALTSAMMEN PRØVET.

Jeg har lyttet, jeg har lyttet, jeg har lyttet, jeg har lyttet, jeg har lyttet.

Hun flygter, som jeg vist har skrevet ca. 20 gange i den her tråd.

Rådene ER afprøvede - minus det med at lukke hende inde, og det har ikke virket.

Lige så snart hun ser en killing - er hun væk.

Det er bare død-trælst, at der ikke bliver læst, AT DET ER AFPRØVET.

Hvad skal jeg gøre for at blive hørt?

197

[QUOTE=solveig;663933]Da Takara blev neutraliseret, fik jeg også at vide at hun havde fået smertestillende som depot. Det skulle kunne virke i 4 døgn, og var noget nyt de var begyndt på. Det var hos Østergaards dyreklinik i Tranbjerg. Præparatet hun fik var Norodyl Vet 50 mg/ml - 0,5/10 x 10 ml. Jeg kan huske jeg lavede en tråd herinde om det, fordi jeg netop heller ikke havde hørt om det før, men der var ingen herinde der heller havde hørt om at det skulle kunne bruges til depot. Finn Østergaard sagde at det var noget nyt, at norodyl nu fandtes som depot.

Fakta er at Takara i hvert fald ikke havde ondt overhovedet efterfølgende. Hun tog overhovedet ikke notits af såret, og sprang rundt og legede som om intet var hændt. Om det er der samme Susannes kat har fået, ved jeg jo ikke, men det kunne være interessant at få lidt mere at vide om det.[/QUOTE]
Hvis det er tilfælde, er det så godt, at killingerne ikke har diet.
Under pkt. 4.7 står nemlig, at midlet ikke må anvendes til hund og kat under drægtighed og diegivning.
http://www.scanvet.dk/SPC.pdf/Norodyl+Vet.,+injektionsvæske,+opløsning+50+mg-ml.pdf

198

[QUOTE=Susanne L. Moshage;663964]
Jeg kan da også bare nakke killingerne og hunkatten, fordi de er jo alligevel ikke noget værd ifølge jer kloge hoveder med røntgensyn.[/QUOTE]

Aiii for pokker da …At du overhovedet kan komme i tanke om at skrive sådan ?

199

Ja, nu har hun jo både dårligt sind, og killingerne er det synd for, og katten bør ikke avles på, og dyrlægen er inkompetent, og jeg lytter aldrig til, hvad der bliver sagt, og jeg er fandens oldemor plus meget mere.

200

helt enig, jeg har siddet her på sidelinien og læst alle de guldkorn der er blevet øst ud til Susanne, og se hvordan hun blot afviser alt.
Hvordan kan du, Susanne, få dig selv til at skrive sådan noget og så påstå at det er de andre brugere der ønsker det…du skulle ærlig talt skamme dig! :frowning: