Åh, jeg håber hun finder interesse for killingerne snart 
[QUOTE=Vivi_Fletcher;662814]Det lyder af rigtig meget. Hvad giver du dem?
Man skal være meget varsom med at give dem for meget - det kan give forstoppelse og det dør de af.[/QUOTE]
Mener du at de får for meget, Vivi? Umiddelbart er det jo en normal vægtøgning i al fald for Maine Coon killinger, mine kuld lægger rask væk op til 30 gram på i døgnet. Jeg er faktisk bekymret når de “kun” lægger 10 gram på 
Susanne kan jo have vejet den der har lagt mest på - timerne taget i betragtning - lige inden en tissetår er leveret, og det kan gøre en pæn forskel.
Jeg synes nu også som Vivi, at det lyder af meget.
Hvor tit giver du dem, og husker du at hjælpe dem med at tisse og komme af med afføring?
Man skal også passe på, at man ikke tager FOR meget over. Jeg håber, at moderen snart bliver interesseret i dem. 
Tak for forklaringen. Mine er jo også bare nogen smålinger i forhold til en MCO
Jeg ville ikke være bekymret, hvis de havde fået det af modermælk - jeg har også haft abykillinger, der har taget over 20 gram på i døgnet
Men i betragtning af det er en del under et døgn og det er på erstatning, er jeg faktisk bekymret - nok mest fordi jeg kender til flere, der har fået obduceret helt små killinger, der var fyldte af ufordøjet mad og hvor mistanken var, at killingerne var blevet overfodret.
De få gange jeg har givet “fuld” erstatning har jeg fuldt vejledningen på dåsen - og der har killingerne kun taget en lille smule på.
Men okay … jeg indrømmer at jeg ikke har den store erfaring med opflaskning af killinger - heldigvis
[QUOTE=Gidahmir;662831]Jeg synes nu også som Vivi, at det lyder af meget.
Hvor tit giver du dem, og husker du at hjælpe dem med at tisse og komme af med afføring?
Man skal også passe på, at man ikke tager FOR meget over. Jeg håber, at moderen snart bliver interesseret i dem. [/QUOTE]
Hvordan kan man tage for meget over, når moderen INTET giver dem?
De er vejet efter at have lagt en tissetår
De får tisset efter hver madning, og de har også lavet pøller, så der er hul igennem 
Jeg startede som opdrætter med en kejsersnit hos en førstegangs fødende (Pretty). Pretty ville heller ikke kendes ved hendes børn de første 2½ døgn. Derefter kom hun pludselig og skubbede til min hånd, da jeg flaskede hendes killinger, det tog jeg som et tegn, og lagde de små ned til hende …Og siden passede hun dem til top karakter. Man skal huske at nakosen sidder rigtig mange timer i katten, og der kan sagtens gå et par døgn inden bevidsheden / instinkterne er helt vågen.
Tillykke med de nye små
[QUOTE=Alice;662857]Jeg startede som opdrætter med en kejsersnit hos en førstegangs fødende (Pretty). Pretty ville heller ikke kendes ved hendes børn de første 2½ døgn. Derefter kom hun pludselig og skubbede til min hånd, da jeg flaskede hendes killinger, det tog jeg som et tegn, og lagde de små ned til hende …Og siden passede hun dem til top karakter. Man skal huske at nakosen sidder rigtig mange timer i katten, og der kan sagtens gå et par døgn inden bevidsheden / instinkterne er helt vågen.
Tillykke med de nye små :-)[/QUOTE]
Nøj det lyder godt. Jeg håber stadig, for hun går indimellem og miaver kaldende. Men hun går, når vi sætter dem ned til hende.
Prøv at sætte dig ned på gulvet til hende, tag en killing op i hånden, og se om hun ikke begynder at reagerer når hun hører den giver lyd fra sig …Ellers må du med list forsøge at lægge en killing til, mens du nusser af afleder hende, så snart en killing får fat, bliver der sendt nogle signaler til hende, så hun opfatter at det er hendes børn
Det er alt sammen prøvet. Når man sidder med killingen, kigger hun på den, lige så snart hun mærker en killing ved sin side, så er hun væk.
Nu er det jo selvfølgelig lige sent nok, at komme med dette råd, men da Isis fik foretaget kejsersnit hin ulyksalige nytårsnat, så havde jeg forinden fået det råd at få et par af moderkagerne med hjem. Da Isis kom ud af tågerne fra bedøvelsen, lunede jeg de her moderkager, smurte en smule på killingernes hoveder, og tilbød Isis at spise moderkagerne. Hvilket hun gjorde, hvorefter hun vaskede killingerne. Ikke bare er der stoffer i moderkagerne, som missemor har godt af, men jeg tror også lugten - og smagen måske - kan sætte noget igang hos missemor, så hun nemmere vil acceptere sine killinger. Dyrlægen havde aldrig tænkt på det, men han syntes det lød meget logisk, og ville helt sikkert bruge det råd for eftertiden. Han fortalte at det ofte var sådan at hunde ikke ville kendes ved deres hvalpe efter kejsersnit, så det var bestemt noget han ville afprøve.
Jeg krydser fingre for at missemor elv vil tage sig af sine killinger, når hun er kommet sig lidt. Tillykke med trillingerne 
Det eneste der rigtig virker er TID! Også selvom man tror at det ALDRIG vil ske, så vent du bare, det skal nok komme. Det er bare med at smøre sig med tålmodighed, og det gerne i store mængder.
Jeg har haft min portion af kejsersnit, og det er lykkedes hver gang at få mormissens instinkter vækket, selvom det har taget tid. Faktisk helt op til en uge, og ja, ens øjne sidder nede på knæene når man når dertil, men jeg tror aldrig jeg har sovet så godt som da de små efter en uge lå og suttede for fuld skrue og det hos en meget stolt mormis. Så hold ud, Susanne, dyrlægens indgreb er et indgreb i naturen og den skal lige have tid til at finde sig selv igen, så går det helt sikkert. Hun skal bare brug tid til at finde ud af at hun har fået nye opgaver
[QUOTE=En forhenværende bruger;662894]Det eneste der rigtig virker er TID! Også selvom man tror at det ALDRIG vil ske, så vent du bare, det skal nok komme. Det er bare med at smøre sig med tålmodighed, og det gerne i store mængder.
Jeg har haft min portion af kejsersnit, og det er lykkedes hver gang at få mormissens instinkter vækket, selvom det har taget tid. Faktisk helt op til en uge, og ja, ens øjne sidder nede på knæene når man når dertil, men jeg tror aldrig jeg har sovet så godt som da de små efter en uge lå og suttede for fuld skrue og det hos en meget stolt mormis. Så hold ud, Susanne, dyrlægens indgreb er et indgreb i naturen og den skal lige have tid til at finde sig selv igen, så går det helt sikkert. Hun skal bare brug tid til at finde ud af at hun har fået nye opgaver :-)[/QUOTE]
Jeg prøver, og jeg giver ikke sådan lige op. Det bedste er jo, hvis hun selv tager sig af killingerne
I USA hvor jeg engang var med til et kejsersnit, gned dyrlægen killingerne med et stof, og det stof blev lagt hos moren, så hun under narkosen og efter, havde deres lugt på sig, og ved sig.
De havde haft gode erfaringer med det, så det var fast procedure. Jeg husker også de lagde killingerne til, inden moren var rigtig vågnet op, så hun nærmest vågnede med diende killinger, hvilket igen skulle binde dem yderligere…
Jeg ved ikke hvordan det foregår her, måske er det det samme…?
[QUOTE=Helene;662898]I USA hvor jeg engang var med til et kejsersnit, gned dyrlægen killingerne med et stof, og det stof blev lagt hos moren, så hun under narkosen og efter, havde deres lugt på sig, og ved sig.
De havde haft gode erfaringer med det, så det var fast procedure. Jeg husker også de lagde killingerne til, inden moren var rigtig vågnet op, så hun nærmest vågnede med diende killinger, hvilket igen skulle binde dem yderligere…
Jeg ved ikke hvordan det foregår her, måske er det det samme…?[/QUOTE]
Jeg ved ikke, om de bliver gnedet ind i noget, men moderen får lov til at vågne med diende killinger hos sig.
Det er temmelig upraktisk en bedøvet omtumlet kat vågner op ig killingerne er der - morkatten er frustreret og kan bide dem ihjel - og det går lyn hurtigt
De ligger under fuldt opsyn, da vi selv bliver lukket ind i rummet og får lov til at ligge dem til.
Jeg har også kun oplevet det under opsyn. Helt udramatisk.
Først og fremmest tillykke med killingerne
Det er dejligt, at høre at mor og killinger har det godt - men selvfølgeligt øv, at hun ikke rigtig vil kendes ved dem sådan helt endnu.
Og så må jeg sige, at jeg tager hatten af for alle de gode råd her i tråden De er godt parkeret i min hukommelse
Pøj Pøj med det hele Susanne - jeg krydser fingerne
Knus Gitte