SÅ er det på slankekur, middekat!

Jeg har lige haft Billy på vægten, og han vejer 5,2 kilo. Det er vel at mærke 200 gram mere, end han gjorde for bare tre uger siden, og nu kan jeg se, at han har fået nogle dejlige runde kinder - det klæder IKKE en orientaler. Han var på 4,2 kilo, da han havde problemer med tænderne. Da var han for tynd. Men 4,5 kilo, så er han en lækker og elegant kat at se på. Så det er lige 700 gram… eller 14 procent kropsvægt, der skal ryge. Og helst inden der kommer endnu mere på, det værste er jo, at vægten stadig er stigende.

Den helt åbenlyse løsning ville være at sætte ham på Orijen tørfoder og kun det. Det var han på, da han var fin, og det fungerer også ad lib. I dag har han tørfoder ad lib, og får ca. 80 gram råt og 150 gram vådt. Det rå, han får nu, er godt for tænderne, hvor han døjer med betændt tandkød. Det våde (blandet med vand) er godt for urinvejene, som han også har tendens til problemer med. Så det er ikke så åbenlyst alligevel…

Uff altså, jeg synes, det er svært, det her. Hvordan pokker får man det foder til at hænge sammen på en ordentlig måde? Jeg overvejer også at fjerne tørfoderet, men så har jeg et andet problem - en hunkat, som KUN spiser tørfoder og KUN i små mængder. Suk! Desuden må jeg også indrømme, at tørfoder ad lib er praktisk, når man ikke er så stabil på komme-hjem-tidspunkterne, men jeg er villig til at file på det hele.

Hvordan løser I foder-puslespillet? Input modtages meget gerne :slight_smile:

mvh. tina

du nævner selv orijen … det kunne være en god løsning…
Hvad foder har du nu ?

Skeem - Taina skriver at hun bruger Orijen…

Taina fodrer meget varieret og flot og kattene kan strække benene udenår de vil - jeg har personligt svært ved at se, hvad du kan gøre anderledes for dem.

Er du sikker på, at han er tyk? Jeg synes han var en meget flot kattemand, da jeg så ham.

Bedste bud er at sætte mængderne ned…

KH

Skeem, jeg fodrer med Orijen allerede, som Eva også skriver :slight_smile: Og jeg er enig med dig i, at det er et rigtig fint foder, begge mine trives rigtig godt på det. Men uanset hvor godt et tørfoder er, kan det ikke gøre det alene for min hankat, med de ting han døjer med.

Helle, da du så ham, var han lige blevet vejet til fem kilo. Der syntes jeg jo allerede, at han var lidt stor :slight_smile: Men det, der især bekymrer mig, er, at vægten bliver ved med at krybe opad. Sådan noget stopper jo ikke af sig selv :slight_smile:

Og ja, du har jo ret i det med mængderne. Jeg tænker lidt på at sætte vådfoderet ned til måske 50 gram med lige så meget vand som nu (det skal nok ryge ned det hele, bare det smager af fisk :-)), og så beholde det, jeg giver i rå. Det må da kunne give lidt.

Alternativt overvejer jeg at rationere tørkosten, sådan at de får det våde / rå og så lidt tørkost i skålen bagefter, som de så kan holde lidt hus med. (Jeg håber, de kan holde hus så, at de ikke lærer at kaste sig over det!!). Det er også, så de får spredt fodertidspunkterne lidt mere end de to, som det ellers kan blive til, jeg synes, det er lidt lidt.

mvh. tina

Men jeg er også for tykke ori-drenge:-) Spørg Eddies opdrætter - fniis - selv synes jeg jo han er floooot:-)

Det er helt klart mit indtryk herhjemme, at det der feder er det tørre - det feder på en usund kornagtig måde som giver runde dyr, men vådt og råt giver et sundt lag fedt - alle mine har reguleret deres vægt med plus og minus siden jeg gik over til øget råt/vådt.

Tara er så slank, at jeg næsten synes hun er tynd, men hun ville gøre sig flot på en udstilling

KH

Helle, da jeg skiftede fra RC og Olivers til Orijen, som er uden korn og med en del protein, tabte begge mine sig og blev netop sådan nogle slanke, muskuløse dyr. Det, der er så vildt underligt her, er jo, at det er efter, jeg har tilsat vådt (Lux fra Aldi/ Porta Felina) og råt (primært kyllingelår, nogle gange lidt andet), at Billy har taget de 700 gram på. Det er jo HELT omvendt af, hvad det burde være!

mvh. tina

Med mindre det er sund fedt?

Kan du ikke poste et foto af smuksakken? Så kan folk måske hjælpe med at give et bud?

KH