Så græder mit hjerte

[quote=Eva;415245]Luftede I ikke tanken, at han kunne få sine hunkatte neutraliserede, så han ikke behøvede at “tynde ud” i killingerne?

Nogle mennesker er sq født uden følelser. :thumbdown:[/quote]

Tro mig han fik af vide hvilket svineri jeg syntes det er :frowning: men han/de vil have killinger og sådan plejer han altid at gøre :lynogtorden:

Som symptom på de mange katte, der ikke lever et godt katteliv, ja så må man græde ved dette syn.

Disse to mislinger er så heldige, at de skal nok få et nyt hjem, nu bliver der taget vare på dem, og Svenstrup har skrevet en herlig salgsannonce, den må da for nogles hjerter til at smelte :inlove:

Ja, sommeren er tiden med overfyldte internater, og det er aldrig til fordel for de gamle katte. De fleste familier vil helst have en killing, når de skal have ny kat. Derfor kom Miska og Gråmis heller ikke på internat sidste år, de blev kastreret og lever nu under min “beskyttelse”. Det er svært for de katte, der er oppe i årene og som hidtil har levet et frit liv at skulle tage ophold i et bur, også selvom det ikke er vildkatte. Om end burene er meget større end det her viste (i hvert fald hos DDÅ).

Det er en lang og sej kamp at gøre opmærksom på værdien af neutralisering af katte, og i mål kommer vi måske aldrig, men for hver kat der bliver neutraliseret er vi dog på vej :thumbup: - så vi må skiftes til at holde modet oppe hos hinanden.

HØRT! Og I gør et pokkers flot stykke arbejde!

Mit hjerte græder også. Da vi fik Misja fra Inges Kattehjem i fjor, kunne jeg have taget dem alle sammen med hjem. Hvor var det hårdt at se de puslinger sidde der, bare fordi folk ikke tænker sig om :venter:

Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor folk ikke tænker bare en lille smule længere end til deres næsetip.
Her, hvor vi bor, ser vi desværre også mange sommerhuskatte, og selv om jeg ved, at nogle få i området fodrer dem,
så løser det jo ikke problemet, - for de har jo ‘ikke råd til’ at lade dem neutralisere…
Jeg græmmes. :mad:
.

Generelt kan man jo kun anbefale alle og enhver at få en internatkat og redde et katteliv :ok:

Lige nu har vi to - Pelle fik vi da han var 13-14 uger og Isabella var/er cirka 3-3½ år gammel.

Jeg synes i hvert fald det er en god ide, den de har fået i Brande med at give kattene væk når de har siddet x antal måneder på internatet. Så får de ligesom en ekstra chance… Der er nok et par stykker der tager 2 katte med hjem så :slight_smile:

Nå, men så vil jeg da være den der er “røven” her.

Jeg tror IKKE disse 2 misser nemt finder et hjem.

De er simpelthem alt alt for dyre…

Hvis man tager på et internat, kan man få katte til langt under den halve pris.

Hos Hittekilling, kan man købe killinger der er gjort det samme ved, som der er ved disse killlinger.

Og jeg kan ikke forstå at en dyrlæge ikke kan gøre det billigere for at få dem formidlet ud, når nu der er en masse andre dyrlæger der godt kan det.

Så bør man måske egentlig hellere bare aflive dem, i stedet for at forsøge at omplacere.

Men det er nok bare mig der er en kværulant…

Hvor ser du en pris?

[quote=Marina;415489]Mai, det er jo ikke fordi “den næste kat kommer” men fordi mange af dem der har siddet længe desværre bliver psykisk skadet. Det de har gjort på KV lige nu, er at lukke for tilgang af nye, det er så de der kommer efter der bliver aflivet.
Og jeg kan love dig for det ikke er sjovt at stå med en sund og rask morkat med fem 13 uger gamle killinger og de bare skal aflives fordi nogle ikke længere synes børnenes “underholdning” er sjovt længere.

marina[/quote]

[quote=Mega;415495]Af hensyn til kattene er det desværre nødvendigt at måtte aflive nogle af dem, der har siddet i bur længe, da de får “burkuller”. (Dette gælder også nogle internatshunde).

Jeg ville ikke selv overlade en kat til et internat - især ikke, hvis den var vant til et frit liv.
Så synes JEG, en human aflivning som alternativ er det mest barmhjertige.

Jeg mener på et tidspunkt at have læst, at for hver 300 katte, der findes hjem til, er der 600 der bliver aflivet.[/quote]

Det er jo skrækkeligt at læse sådan noget her!

Jeg lærer aldrig at forstå visse folks forhold til deres dyr. Dyr er i den grad overladt til vores forgodtbefindende og det er jo for p… vores pligt at være det ansvar voksen.

Katte og hunde, ja dyr generelt, viser os jo en ubetinget tillid når vi tager dem ind i vores liv og om jeg forstår at nogen kan tage så let på den ære det er at blive anerkendt som værdig til kontakt af netop det enkelte dyr.

Det er jo en ære hver gang jeg oplever at en kat eller hund accepterer mig og viser mig “hengivenhed”. Hvordan skulle jeg så nogensinde kunne svigte et af mine dyr?

Ved ikke om jeg formår at udtrykke mig så overnævnte giver mening for andre end mig selv. :S

Jeg forstår bare ikke de mennesker der ikke fatter at i det øjeblik man beslutter sig for at anskaffe sig en kat/hund, ja så påtager man sig en forpligtigelse som varer hele kattens/hundens levetid.

Jeg tror, det hænger sammen med dagen i dag: anskaf, smid ud og få noget nyt - gerne en anden model!
Set tilbage i tiden, synes jeg, folk havde deres dyr på en helt anden måde. Man vidste ganske vist ikke så meget om adfærd, sygdom og korrekt fodring, men dyrene blev skisme gamle hos de familier, der havde anskaffet dem.

[quote=Mega;415789]Jeg tror, det hænger sammen med dagen i dag: anskaf, smid ud og få noget nyt - gerne en anden model!
Set tilbage i tiden, synes jeg, folk havde deres dyr på en helt anden måde. Man vidste ganske vist ikke så meget om adfærd, sygdom og korrekt fodring, men dyrene blev skisme gamle hos de familier, der havde anskaffet dem.[/quote]

:slight_smile:

Min moster havde altid tre katte og når en af dem døde, fik hun en ny de blev altid ca og over 15 år gamle, tror aldrig de så en dyrlæge, men de havde et godt liv (her snakker vi om 1950erne). Hun havde et lille hus i kanten af en plantage ude på vestkysten ved havet.

I deres salgstråd.

Jeg kan desværre ikke finde ud af at sætte citat fra den tråd herind, men de koster samlet lige under 3000,-

Det er såmænd ikke fordi jeg synes at det er forkert de skal koste, men når det nu er hittemisser som man vil formidle, så bør man jo skele til hvad andre tager.

F.eks har jeg en veninde der overvejede at overtage dem, men ikke til den pris.

Hun kan tage dem til sin egen dyrlæge og få det gjort for 1780,- kr, eller køre på internat og hendte 2 for 1200,- kr.

Såmænd blot derfor.

Hvis jeg skulle ud og have kat, ville jeg da heller ikke give så meget for katte af uvis afstamning når jeg kan få nogen af ligeså uvis afstamning til under halv pris.

Rent faktisk vil det jo være muligt at få 2 stamtavleførte katte, som man jo ved hvad kommer af, for den pris, hvis man tager en tidligere avlskat fra opdrætter.

Så vidt jeg husker sidder de på en dyreklinik, så jeg tror nu stadig på, at de finder en familie. Anstændigvis kan dyrlægen ikke aflive dem på nuværende tidspunkt (måske er jeg naiv :?)

Ja, prisen er høj sammenlignet med prisen for katte på et internat.

Og så har vi jo oplevet, at der er stor prisforskelle hos dyrlæger fra egn til egn, og disse sidder i Østjylland/Silkeborg (:?), og da jeg sidste år fik to hankatte kastreret m.m. her i Skanderborg, og der var gjort opmærksom på, at det var dyrevelfærdsarbejde, var prisen kr. 1.300/hankat, det svarer meget godt til prisen her. Jeg spurgte dengang rundt hos flere dyrlæger her i området, og prisen var stort set den samme.

Ja det var godt nok dyrt! Vi tog 2000 for Malik og Milo for dyrlægen gav os rabat, og så regnede vi ikke test for Fiv, Felv, grus og foder og de ting samt foder, der fulgte med de to med. Vi fik for 1000 kroner per kat - vaccinationer, tjek, og kastration ved Møldrup Dyreklinik.

Det er dyrt, når de sidder hos en dyrlæge, for så meget koster det jo ikke at vaccinere og kastrerere…