På en Google-tur efter kræft faldt jeg over en meget all-round informativ side hos Aalborg Dyrehospital.
På deres brevkasse-side er listet flere interessante emner, og under Killingers udvikling læste jeg bl.a. følgende:
“Killingen begynder at trække vejret gennem lungerne, og blodkredsløbet skal ændres, bl.a. ved at et hul midt i hjertet(ventrikel septum) og et lille blodkar (ductus arteriosus) lukkes indenfor de første 2 dg. Hvis disse processer bliver forstyrret, får killingen svært ved at klare sig. Efter bare få minutter uden tilstrækkeligt med ilt, risikerer killingen hjerneskade og død.”
Det kan desværre ske at hullet ikke lukker som det skal, og killingen vil få en mislyd på hjertet. Kan høres som en susen. Hvis man er heldig lukkes hullet helt i løbet af et par måneder.
Jeg har oplevet det et par gange i tidens løb og Pia Bisgaard (min dyrlæge ), som har skrevet artiklen, kalder det et af naturens luner.
Jeg tror det lukker ret hurtigt - der er jo ingen mislyd når killinger får sundhedscheck og vaccination i 12 ugers alderen.
Jeg har haft een med mislyd på hjertet, stor fed hankastrat på 9 år der lever fint - aldrig haft problemer, har været i narkose for både kastration og tandrens
Jeg har to gange oplevet at have en killing, der ved sundhedstjek og vaccination havde mislyd (susen) på hjertet.
Det var forsvundet ved re-vaccination året efter.
Jeg fik aldrig anden forklaring (før nu), end at killingen måske “voksede sig fra det”.
Jeg har to gange oplevet at have en killing, der ved sundhedstjek og vaccination havde mislyd (susen) på hjertet.
Det var forsvundet ved re-vaccination året efter.
Jeg fik aldrig anden forklaring (før nu), end at killingen måske “voksede sig fra det”.[/quote]
Sådan een har jeg også haft - mislyd ved 12. uge og han blev solgt til nedsat pris - ved 16. uge (re-vacc.) var mislyden forsvundet.
I dag er han 8 år og lever et lækkert liv sammen med en Skovkatte-tøs
For mig er det også en ny viden, og jeg kan nu revurdere min opfattelse af alle de gisninger, om killingedødsfald inden for de første par døgn, om det er hul i hjetet, colibakterier, vand i lungerne el. alt mulig andet mærkeligt. . . . -uha
Hvad de “nyfødte” dør af - ja det er et godt spørgsmål. At hjertet ikke er lukket har jeg godt vidst men ikke tænkt over som sådan.
Jeg tror næppe det er årsagen til der er flere der ser hyppigere killingedød indenfor den den første uge - for “hullet” har jo altid været der på de helt små.
Jeg tror nærmere det skyldes at oplysning og ærlighed opdrættere imellem er en mangelvare (eller mangel på at forstå og tage ting seriøst)- især hvis man føler det sætter en selv i en eller anden form for miskredit.
Jeg tror også det er sjældent, har selv oplevet det fire gange på 25 år, set det to gange hos andre opdrættere. Den ene gang hvor der kunne høres susen ved første vacc. men forsvundet ved revacc. Mine egne beholdte jeg og heldigvis for det, de blev kun omkring 8 mdr.
Hvis hullet slet ikke lukkes vil jeg tro at killingen kun overlever ganske kort, for hjertet vil ikke kunne pumpe væsken fra lungerne.
Men jeg tror nu heller ikke der er nogen der vil bruge dette til at skjule årsager til tidlig dødsfald? Eller misforstår jeg dig Lis?
Det denne sætning fra Gugger, jeg referer til:
"For mig er det også en ny viden, og jeg kan nu revurdere min opfattelse af alle de gisninger, om killingedødsfald inden for de første par døgn, om det er hul i hjetet, colibakterier, vand i lungerne el. alt mulig andet mærkeligt. . . . "
Hullet i hjertet har altid været der, så jeg tror ikke på det har noget med killingedødsfald generelt at gøre - det tror jeg såmen heller ikke vand i lugnerne har, hvis man er erfaren opdrætter - så er der e-coli tilbage - og lige præcis det og andet bakterielt tror jeg mere på vedrører “alle de gisninger, om killingedødsfald inden for de første par døgn”.
OK Lis - jeg syns bare, at jeg mange gange har stået og flået mig i håret, både hos mig selv og andre opdrættere og ledt efter et svar på, hvorfor killingerne er stået af inden for de første par døgn. Man er jo uhyre følsom lige netop i den situation og føler sig mange gange på Herrens Mark.
OK Lis - jeg syns bare, at jeg mange gange har stået og flået mig i håret, både hos mig selv og andre opdrættere og ledt efter et svar på, hvorfor killingerne er stået af inden for de første par døgn. Man er jo uhyre følsom lige netop i den situation og føler sig mange gange på Herrens Mark.[/quote]
Jeg flåede ikke mig selv i håret - det blev gråt -ked
En rigtig god og nyttig øvelse er at sætte sig og lave en liste over alle kuld født i ens katteri. Hvor mange killinger der var i kuldet og hvormange der døde og hvor hurtigt. Og alle andre mærkværdigheder man har oplevet med de overlevende killinger.
Selvfølgelig sker det en killing dør - men er det stort set i hvert kuld bør man nok gøre et eller andet for at finde ud af hvad det er, især hvis man kan se det sker efter et eller andet tidspunkt på den liste der er lavet, og der ikke tidligere var nogen der “skred i svinget”.
Det er nemlig en go’ idé at lave optegnelser over alt hvad der sker i sit katteri.
Mit arkiv tilbage fra 1995 giver mig stadig meget rygstøtte, og jeg har altid opforderet nybagte killinge-folk til at skrive ALT ned og lave deres eget lille arkiv over ALT hvad der rør sig inden for deres katteri.
Gad vide om vi egentlig ikke er temmelig enige om lige dette emne
Fænomenet eksisterer også blandt mennesker, men der er det ikke nødvendigvis livstruende. Min mor var i hvert fald omkring 65, før hun blev opereret for det og fik sin lukket
Hun var godt klar over, at hun var født med “noget”, men når man er årgang '34 var videnskaben dengang ikke så langt fremme, at der blev gjort mere ved det og så kom det først frem i lyset i forbindelse med en hjertelidelse
), som har skrevet artiklen, kalder det et af naturens luner.