SÅ søde Simba114

Simba114 var kommet i klemme, da hans ejer fik private problemer og jeg blev kontaktet. Egentlig er det jo ikke en hittemis, men i dette tilfælde kunne jeg fornemme min hjælp var meget nødvendig. Så han blev afleveret på klinikken i mandags og da han var kastrat OG øremærket, skulle han derfor kun vaccineres, testes for FIV/FeLV, sundhedstjekkes og chippes. Han er bare SÅ sød og SÅ smuk. KULsort og i en flot kondition. Han puttede med mig i aftes og der er intet at stille ? ved mht ham på nogen måder. Han koster 800 kr. Han er fra April 2015 og vejer 4,8 kilo. Robust og med de smukkeste skarpe gule øjne i kontrast til den vildt smukke sorte skindende pels. Han vil være en gave på alle måder i det nye hjem. Han har været vant til andre mis, men ikke børn og hund, men jeg kan ikke tro det vil være et problem mht børn. Han er roligheden selv.

…glemte. Han egner sig ikke som indekat. OM en løbegård er nok, ved jeg ikke. Han har været vant til det frie liv

Nu er Simba114 integreret med Savannah69 og Sigariah. Der har været en krog i døren ind til gæsteværelset og den blev fjernet i lørdags. Så nu har han sammen med de to damer hele soveafdelingen (ca. 85 m2) plus 22 m2 løbegård) og det virker som om det absolut er ok, så han kan nok også med blot en løbegård i stedet for fritløb, hvis det er. Han har fået en tunnel, og jeg skal DA LIGE love for den var/er et hit. Jævnligt kommer han tilbage til sin tunnel og bruger den på fineste vis. Han ved ikke rigtigt hvad en kylle skal bruges til, og rå mad er det tydeligt han ikke før har prøvet, for han snuser bare til det. Vådmad spiser han en lille smule af, men KMR modermælkserstatning elsker han og får det fordi han jo skal forbinde os med noget godt og desuden kan hans konditon godt tåle det lige nu. Men tørkost elsker han og i går fik alle Pro Plan som vi ikke har haft i huset et godt stykke tid. NUI, det var nærmest en religiøs handling at åbne posen. Nu er smuksakken sat på hjemmesiden og FB og så håber jeg der kommer en sød familie snart, og de får den dejligste og sødeste missedreng, man kan ønske sig

Jeg måtte lige tage et kik på sorte Simba114, og hvor er han dog smuk! :smelter:

[QUOTE=Løvehjerte;1286119]Jeg måtte lige tage et kik på sorte Simba114, og hvor er han dog smuk! :smelter:[/QUOTE] Ja, det fås ikke smukkere og så er han SÅ rar en kat og hilser pænt på mine egne mis.