Sår ovenpå øret?

Jeg har fået tilsendt det her billede, og er blevet spurgt hvad det mon er.
Min tanke er måske noget foder/loppe allergi, men det er ikke sådan noget jeg har flest erfaringer med.

Ejeren har beskrevet det sådan her

Hun fik noget der lignede et sår på øret, som hun har kradset af. Efterhånden som hun har kradset, har jeg bedre kunnet se det har været en/flere knopper af en art. Hun kradser det væk, og så er pelsen også væk, men huden ser bedre ud.

Ejer er ved at bestille tid hos dyrlægen, men det ville være rart med et par bud hun kunne tage med :slight_smile:

Og katten har ikke haft mulighed for at være blevet solskoldet på det øre ?

Mhm, pas… Skal lige prøve at spørge ad… Umiddelbart tror jeg det ikke…

Ja, enig, der ligner lidt en solskoldning, har haft en som var lidt sart på det punkt…og det så nogenlunde sådan ud…

Solskoldning er nok ikke en mulighed fortæller ejer. Katten er indekat, omend den kommer lidt ud i snor indimellem. Men ikke i så lang tid af gangen :slight_smile:

Kan den have brændt sig på stearinlys, ovn eller andet ? Syntes begge ører skulle være ramt hvis det var eksem…eller ihvertfald ikke så afgrænset.

Mhm, tjaeh… I så fald har det nok været uopdaget… Men det er da positivt hvis det ikke er/ligner eksem/allergisk reaktion…

Katte kan godt blive solbrændt gennem et vindue lige som os. Så hvis katten har lagt i et vinduet i heden de sidste dage vil jeg gætte på en forbrænding. Jeg synes ikke allergi får den skældende effekt, men mere en lidt væskende effekt, hvor en forbrænding netop får den der tørre overflade.

Da Amira fik allergisk reaktion på et øre pga. Metacam (jaja, sære kat), der var det faktisk kun det her ene øre…
Men jeg synes så ikke, at det lignede, det du viser der. Der opstod bare pludselig en stor klæbrig plamage på øret, og da jeg stoppede Metacam’en tørrede den så heldigvis ind og lægte stille og roligt, så det næsten ikke kan ses i dag.

Ok, det vil jeg give videre til ejer. Tak for jeres bud :slight_smile:

Jeg synes at kunne ane en svag, lang lys stribe midt i pletten. Kan hun have revet sig?

Ejer har nu været ved dyrlæge, der mener at katten klør sig fordi dens øretattovering er dårligt lavet. Altså at tattoveringen er gået igennem fordi den er for hårdt/dybt lavet… Så ejer har fået noget fuciderm, der skal smøres med

Jeg undrer mig dog over om så ikke katten burde have været generet fra starten, eller? :gruble: