Jeg føler mig altså lidt uheldig 
I dag opdagede jeg dette sår på hendes kind da jeg nussede hende
Hun virker ikke generet af det eller klør sig men jeg bliver selvfølgelig bekymret og har også sendt en mail til Stig/Skovlunde men har i nogen bud på hvad det kan være :?
Prøver et billede hvor jeg har zoomet
For mig ser det ganske harmløst ud. Det er … et sår, som kan være kommet af forskellige årsager.
En af mine hankastrater har pt. et lignende sår. Så længe der er sårskorpe på og det hverken er rødt, hævet eller varmt så tager jeg det ganske roligt :cool2:
Dk Lindvig
Tak for dit svar -jeg fik en mail om at tage sårskorpen af pga det ligner betændelse og rense med klorhexidin og det ser ud til at være næsten væk nu 
Men jeg kan godt mærke, efter at have mistet min gamle bassekat, at hun skal nærmest ikke have noget før jeg tænker at jeg også skal miste hende og panikker lidt
Og hun må være rimelig tryg hos mig allerede-jeg så jo hvor meget hun skældte dyrlægen ud sidst -jeg har brugt en trimmer for at få noget af pelsen væk så jeg bedre kan se og det har jeg klaret selv hvor hun pænt sidder stille og rense med klorhexidin kan jeg også uden hun brokker sig:thumbup:
Dette her er nok det mest vigtige, i min verden, nemlig hvornår er det at jeg selv hysser over minimale detaljer og hvornår skal jeg tage noget seriøst og gå til dyrlæge.
Jeg vil, af princip, ikke slæbe min dyr til dyrlæge for det mindste (naturen skal gå sin gang, (går heller ikke til læge med mindre jeg har brækket en arm på langs)), men jeg vil heller aldrig tillade at mine dyr har ondt eller er utrygge! Det er faktisk ikke en helt nem balancegang.
Så brug dit netværk som at spørge herinde, som du jo også gjorde denne gang, og når tiden går og du lærer din nye kat og hendes tegn at kende, vil du helt sikkert blive mere tryg og mindre “panik” 
Nah, sådan hænger det ikke sammen. Panik kan man sagtens fortsætte med at gå i, selv om man har haft katten i årevis 
Måske ikke for dig, men for mig har det virket sådan, og mon dog jeg er den eneste i hele verden der har oplevet den sådan?
Birgit, jeg forsøgte - åbenlyst uden det store held - at være selvironisk.
[QUOTE=HolmeInc;1312737]Dette her er nok det mest vigtige, i min verden, nemlig hvornår er det at jeg selv hysser over minimale detaljer og hvornår skal jeg tage noget seriøst og gå til dyrlæge.
Jeg vil, af princip, ikke slæbe min dyr til dyrlæge for det mindste (naturen skal gå sin gang, (går heller ikke til læge med mindre jeg har brækket en arm på langs)), men jeg vil heller aldrig tillade at mine dyr har ondt eller er utrygge! Det er faktisk ikke en helt nem balancegang.
Så brug dit netværk som at spørge herinde, som du jo også gjorde denne gang, og når tiden går og du lærer din nye kat og hendes tegn at kende, vil du helt sikkert blive mere tryg og mindre “panik” :-)[/QUOTE]
Jeg tror også det bliver nemmere jo bedre jeg kender og kan “læse” hende,det er jo kun ca 3 måneder hun har boet her og forummet er jeg rigtig glad for at have fundet