Gwendo (10 mdr) savler pludselig helt vildt meget…det har han ikke gjort før.
Det startede igår, hvor han lå hos mig i sofaen og blev nusset… Der fik jeg lige kigget på ham, og så hang der bare savl i lange baner ud af munden på ham
Jeg vågnede så også i nat og mærkede at min dyne havde en helt våd plet, og gik helt i panik, fordi jeg troede en af kattene havde tisset Men så lå Gwendo ved siden af, og var helt plask våd om munden og på hagen…
Her i løbet af dagen har jeg så lagt mærke til, at han ligger og smasker en del… :? vel for at holde på mundvandet…
Han spiser og drikker og går på toilettet og jeg kan ikke se noget unormalt i hans mund… Men det bekymrer mig alligevel lidt, når jeg aldrig har oplevet ham gøre det før.
Har ændret en smule på foderet (tilføjet en meget lille smule Iams hairball fordi de er begyndt at fælde og kaste hårboller op)… ellers ikke noget ændret…
Jeg har 3 tanker. At den har spist noget der ikke er godt for maven. At den har noget med tænderne. At den bare savler ekstremt når den hygger sig (Det gør min den store).
Han har ikke kastet op og spiser normalt…ellers havde jeg klart også tænkt kvalme. Han er frisk og glad og kælen og fjollet og alt det der Helt som han plejer…han savler bare helt vildt.
Hvis han havde spist noget giftigt, ville han så ikke være dårlig? Kaste op? Undlade at spise?
Jeg er selvfølgelig ikke dyrlæge, men mund og tænder ser SÅ fine ud og helt som det plejer…
Nu spørger jeg lige dumt: 10 mdr…sker der evt et eller andet med tænderne nu/snart, eller er det overstået?
Synes bare det er mærkeligt han pludselig skulle begynde at hyggesavle sådan…
Holder selvfølgelig øje med ham nu her… Om han render og savler, når han ikke ligger og hygger/putter, og om han fortsat spiser osv
Spiser han normalt? Jeg tænker lidt på et fremmedlegeme (sytråd f. eks) der kilder i halsen. Eller som… ja hvem var det nu der havde en kat der havde fået et græsstrå i næsen?
Smasken kan også være et tegn på, at han har kvalme, men hvis han spiser og drikker, som han skal, er det vel ikke så sandsynligt. Men hold godt øje med ham. Pludselig ændret adfærd skal man altid være opmærksom på. Hvis det fortsætter, sker der vel ikke noget ved lige at høre dyrlægen, om det er noget at være bekymret for. Han kender jo også Gwendo.
det kan også være en hår bolle vores bimse Morgan savler når der kommer en hårbolle. Men det kan også være som en skriver han er ved at få tænder, vores bengal savlet da han skiftede bisser.
Du har vel ikke tilfældigvis behandlet for lopper? Jeg ramte forkert engang, så Cinnamon kunne nå loppemidlet, som ikke kom helt om i nakken, og slikke det i sig. Hun savlede altså også ud over det hele i 10 minutter. Det er en kendt bivirkning ved i hvert fald Frontline, og det skulle ikke som sådan være farligt, selv om det jo næppe er behageligt for katten.
Jeg oplevede det også med Valentin for noget tid siden. Det drev bare ned ad halsen på ham og der var våde savlepletter på vores spisestole og sofa og alle vegne. Jeg kunne heller ikke se noget i hans mund og han har næsten lige fået ordnet gebisset, så der burde ikke være noget med tænderne. Det gik væk efter nogle dage og han har ikke savlet siden. Aner ikke hvad der udløste det, jeg var kommet dertil at jeg ville ringe til dyrlægen, hvis ikke det gik væk næste dag, men så var der heldigvis ikke noget dagen efter. Så måske er det helt ufarligt og forsvinder, men hold øje med ham, ligesom du allerede gør
Hvis ikke der er andre symptomer, og han ellers er holdt op igen, vil mit bud været der har været noget der har generet ham i munden.
Har du kigget efter langs tandkød/læber og i ganen samt nede ved halsen? Altså på de bløde dele…?
Jeg har ikke behandlet for lopper og ja, jeg har tjekket ham grundigt i munden…tandkød, læber, gane osv.
Men jeg ringede til dyrlægen i eftermiddags og fortalte hvordan og hvorledes… Han sagde, at jeg selvfølgelig skulle holde øje med ham, men at han ikke umiddelbart mente, det lød bekymrende, når han var frisk og spiste og drak osv. Derudover sagde han, at han før har set - både hos hund og kat - at enkelte typer foder kan stimulere enkelte hunde/kattes spytkirtler temmelig heftigt… Så udover at være obs på Gwendo, syntes han jeg skulle prøve at tage Iams’en fra igen (som jeg tilsatte foderet i… forgårs…og savleriet startede igår…). Så det prøver jeg.
Hmm…ja, udover det, er det eneste jeg lige kan komme i tanke om, han kan have haft smagt på, akryl-maling…jeg har nemlig haft malet lidt de sidste par dage også…
Men lidt af et mysterium er det. Hvis det bliver ved, må han lige ud til sin doktor