Sebastian har fået konstateret sukkersyge

Min dejlige og højtelskede røde huskat Sebastian på 10 år har her til aften fået konstateret sukkersyge :ked:

Vi har siden maj været gennem et længere forløb først med urinsten og blærebetændelse, senere med Cushings sygdom fordi han har fået Prednisolon lige længe nok og så her senest med lidt nerveskader på hale og så som sagt sukkersyge.

Dyrlægen snakkede med mig om hvilke behandlingsmuligheder der er. Insulinindsprøjtninger ved jeg ikke om jeg kan få ham med på - det var en kamp uden lige at på taget blodprøver i går da vi var afsted og han endte med at tisse af skræk i transportkassen :ked: Så ville dyrlægen undersøge muligheden for behandling med tabeletter som jeg lettere kan lokke i ham. Prednisolon lokkes i ham via vådkosten og den halve Saroten som han får pga stress går det egentlig fint med at give ham i munden hver aften.

Største problem er nok det at han jævnligt skal til dyrlægetjek og få taget nye prøver. Det ved jeg næsten ikke om jeg kan bære at udsætte ham for når han er så bange for at skulle til dyrlæge.

Så kunne vi prøve noget andet kost.

Sidste mulighed er at vi intet gør og lader ham være til den dag kommer hvor han ikke længere har en god livskvalitet ohmiske længere er glad og så lader ham få fred.

Under alle omstændigheder kan jeg godt se hvilken vejnet går. 10 år er en flot alder for en flot kat som bestemt ikke ligner eller opfører sig som en senior mis.

Jeg synes det er så svært at finde ud af hvad jeg skal. Jeg har læst en masse her og der hvor det egentlig lyder som om der enten vil være mulighed for at sukkersygen er reversibel eller at han kan få et dejligt liv alligevel. Omvendt vil jeg ikke påføre ham stress, angst eller smerter fordi jeg elsker ham og bliver ulykkelig den dag han ikke er her mere.

Er der nogen herinde der har erfaringer med katte med sukkersyge og behandling af det? Gerne med måde injektioner eller tabeletter.

Jeg regnede med at få at vide han har sukkersyge og følte mig nogenlunde forberedt… Og alligevel sidder jeg bare her og stor hulker og vrælernfori jeg ikke ved hvad jeg skal stille op :ked:

Det er jo noget øv at han er så bange for at komme til dyrlæge :frowning: Jeg ved ikke om det er noget man kan lære at gøre selv? (uanset om man kan, så tror jeg ikke jeg ku’ stikke nåle i NOGEN eller NOGET selv … men…)

Der er vist et par stykker her der har katte med sukkersyge, hvor kattene har det fint nok. Så det kan i a fald lade sig gøre at leve med det

Jeg har masser af erfaring med behandling af sukkersyge hos katte og har selv haft en “sukkerkat” der også var ekstemt sart og ikke kunne tåle dyrlægebesøg og jeg vil starte med at sige, at det er IKKE noget problem at behandle diabetes hos katte, når først du har fået det lært og din kat kan få mange gode år endnu.

Selvfølgelig skal du have din dyrlæge med til at tilrettelægge forløbet og det kan være nødvendigt at søge specialviden fx på Landbohøjskolen, hvis din egen dyrlæge ikke har konkret erfaring på området.

Hvordan foregår det?

  1. Diabetes special diætfoder fordelt på mange måltider (- evt. i afmålte doser hver 4. time døgnet rundt ved hjælp af foderautomat, hvis nødvendigt).

  2. Insulin hvis nødvendigt. Allernemmest med injektioner. Det er svært at få katten stabil nok på tabletter og det er LANGT nemmere at give den injektionen morgen og aften end at give den en pille. Nålen er ultrakort og tynd og mærkes mindre end at blive stukket af en myg. Du lægger det lige under huden i nakkeskindet og katten mærker det slet ikke - og giver du en godbid efter hvert stik, så går der ikke mange dage før katten selv kommer og minder dig om at det er tid til insulin og godbid, hvis du glemmer det. Katten mærker absolut ingen smerte ved stikket og selv nålebange mennesker kan let vænne sig til at give insulin - det er slet ikke som almindelige injektioner eller blodprøver.

  3. Blodsukkermålinger ved hjælp af digitalt måleapperat (kan købes som sæt på apoteket for omkring en 100 seddel). Består af en lille automatisk steril udskiftelig lancet som man prikker katten i øret med, så der kommer en lille bitte dråbe blod. En engangschip sættes i apparatet, bloddråben opsuges og 2 sekunder efter får du en præcis måling og kan justere om katten er i tilstrækkelig behandling eller har for højt/lavt blodsukker. I starten måler man flere gange dagligt, derefter er en gang om ugen nok eller hvis man har mistanke om at katten ikke har korrekt blodsukker.

  4. Med mellemrum stixes urinen for glukose og ketoner og hver-hveranden måned afleveres en urinprøve til dyrlægen (samme princip som fx en graviditetstest). Man køber en lille pose med et særligt ikke-sugende grus som man hælder i bakken i stedet for det sædvanlige og når katten har tisset, er det let at opsuge urinen og enten stikker man en lille stix i den og aflæser resultatet på en farveskala og hver hver-anden måned afleveres prøven i et glas hos din dyrlæge til analyse.

Med lidt held og gode vaner så kan din kat få mange gode år endnu og når du først har vænnet dig til rutinen så tænker du slet ikke over det.

Du skal holde katten på et lidt højere blodsukker end man ville holde et menneske for at sikre dig at katten ikke risikerer at få for lavt blodsukker, fx hvis den kaster sin mad op eller springer et måltid over. Og du skal sørge for at have lidt tyk sirup i huset som du kan give katten i munden, så du hurtigt kan få blodsukkeret op, hvis uheldet skulle være ude og det skulle blive for lavt.

Håber du har mere mod på det - du må endelig bare spørge hvis det er :slight_smile:

Mange hilsner
Katteelsker

Louise har også skrevet meget om sine erfaringer med en sukkersygekat.
Prøv at søge på hendes profil louiseogbuster.

Som FinnFrode nævner har jeg en kat med Sukkersyge, Buster.
Har faktisk så sent om i går skrevet en opdatering om ham, den kan d evt. læse.
Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at jeg ville give Buser insulin. Dan han fik konstateret diabetes var han lige blevet 6 år, og fejlede ikke noget ellers, så for mig var det ikke en svær beslutning. ( skal lige nævnes som sidebemærkning at jeg selv har diabetes, så er vant til at håndtere insulin, forholde mig til blodsukre mm)
Buster har altid været let at stikke, jeg bilder mig ind at det er fordi insulinpennen ikke var fremmed for ham.

En meget vigtig ting er at justere på Sebastians foder.Det er vigtigt at du giver noget foder uden korn, det gælder både vådt og tørt.
Og ved det tørre, så gå efter et foder med så lavt kulhydratindhold som muligt. Ift Buster skal jeg helt ned under 12% for at det dur til ham, så den smule tørfoder jeg giver er WildCat.
Jeg vil anbefale at give en del vådfoder, hvis din kat altså vil have det. Prøv med Lux fra Aldi, det indeholder hverken korn eller sukker.

Katteelsker kommer med nogle punkter vedr blodsukker mm. Jeg vil gerne fortælle hvordan jeg har gjort det i de 1½ år Buster har haft diabetes.
Hans blodsukker måler jeg efter behov, en måling hver uge eller hver anden uge.
Hans urin stixer jeg aldrig, det er efter min mening ikke nødvendigt når jeg måler blodsukker.
Buster har ikke været til ekstra kontroller hos dyrlægen, men jeg har haft hende i baghånden og har kunnet ringe og maile efter behov.

Ang. dyrlægen: Nu, hvor Sebastian har fået en del Prednison kan det godt være skyld i det forhøjede blodsukker. Er du og dyrlægen opmærksomme på det?
Ved du om dyrlægen har taget den blodprøve der hedder Fruktosamin? Det er en blodprøve der giver et billede af hvordan blodsukkeret har ligget 1-2 måneder op til blodprøven tages.

Mange gange held og lykke med Sebastian.
Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har behov for det. I en PB kan du evt også få mit tilf-nummer;-)

Åh hvor er jeg glad for at jeg skrev herinde alligevel. Jeg var totalt knust i går og brugte resten af aftenen og noget af natten (og lidt i morges for den sags skyld) på at tude og tude og tude lidt mere. Jeg var et eller andet sted forberedt på at jeg ville få at vide at han havde sukkersyge for dyrlægen og jeg havde snakket om at Sebastian kunne have udviklet en sekundær sukkersyge i forbindelse med sin Cushings syndrom som han jo har fået af et alt for langt forløb med prednisolon (siden maj!). Vi er i de sidste faser med at udtrappe ham af det heldigvis og det forventes at hans Cushing vil forsvinde efter endt udtrapning. Dengang mente man også at hans sukkersyge ville forsvinde. Så var det så at jeg lagde mærke til at hans hale var slatten og nogle steder virkede som om han var følelsesløs. Samtidig var han begyndt at gå helt nede på haserne og i det hele taget være ret kluntet og uelegant (okay - det har han så aldrig været fra starten af :tihi:) når han hopper og lander. Der var det så at dyrlægen fortalte at det at han går helt nede på haserne er et typisk symptom på sukkersyge - vi havde ellers også overvejet at han kunne have gigt.

Så det var ikke den store overraskelse at få at vide at han har sukkersyge. Men jeg blev bare så frygteligt ked af det fordi jeg ikke aner noget som helst ud over hvad jeg kort har kunnet google mig til om katte med sukkersyge. Nogle steder lyder det til at være en virkelig skidt diagnose og andre steder lyder det som om man kan arbejde med det. Jeg føler mig fanget mellem den position hvor man som ejer af egoistiske årsager behandler katten for enhver pris uanset hvordan kattes livskvalitet er og så at være i den helt anden ende af skalaen hvor man også er totalt ligeglad med katten og potentielt også lader den lide.

Jeg har nok egentlig aldrig tænkt at jeg ikke ville forsøge en behandling. Men jeg har været i tvivl om hvad jeg skulle satse på og om det ville være at pine og plage ham hvis jeg må have ham til kontroller og blodprøver jævnligt. Sidste gang jeg havde Sebastian til dyrlæge var han som et skræmt og vildt dyr! Han har ALDRIG hvæset af nogen derude men den fik da for fuld skrue i torsdags :yikes:! Da vi kom hjem havde han decideret tisset i transportkassen af skræk og det har jeg aldrig oplevet før. Jeg synes det er ulideligt for både ham og jeg hvis han f.eks. skal til dyrlæge 1-2 gange om måneden. Sebastian er i forvejen en utrolig sart kat som er meget følsom overfor forandringer. Egentlig har jeg fået forbud mod at ændre noget i hans liv af en af veterinærsygeplejeskerne derude men jeg har alligevel valgt at købe en ny bakke til ham (det var et virkelig godt køb da han havde udviklet en avasion mod den han ellers har brugt de sidste 9 år) og senest et super lækkert kradsemiljø som han også er utrolig lykkelig for.

Nå det er vist et sidespring. Jeg synes jeg har så meget i hovedet (også ud over Sebastians helbred) så hvis jeg bliver lidt afsporet så beklager jeg.

Men efter jeg har læst jeres super gode og søde indlæg så er jeg lidt mere optimistisk anlagt. Jeg synes stadig det er forfærdelig trist for Sebastian at han har skullet så meget igennem de sidste 7 måneders tid. Det er den slags der gør at jeg kan tage mig selv i at sidde og overveje om det er værdigt for ham at fortsætte i samme skrue. Omvendt er han en fantastisk sød, sjov og dejlig kat med et dejligt sind og som lader til generelt at være rigtig glad og tilfreds… når han altså ikke lige skal til dyrlæge! Han kommer glad og vækker mig om morgenen og beder om morgenmad, han planter sig på min mave og spinder mig helt op i ansigtet når jeg har lagt mig under dynen, han er glad for at lege, nysgerrig, kælen og opsøgende og virker egentlig ikke som en seniormis på 10 år. Jeg tror ikke han har et dårligt liv og det bekræfter andre jeg har spurgt (man kan jo risikere at bilde sig selv ting ind).

Egentlig snakkede dyrlægen og jeg om at vi ikke skulle ændre i medicineringen før han var helt færdig med prednisolon (vi starter på 1/4 tabelet 1 gang om ugen i 14 dage fra på mandag) og egentlig synes jeg det havde været bedre at blodprøven havde været taget der. Sidste prøve blev taget hvor han havde fastet fra dagen inden efter aftensmaden men sådan blev den ikke taget denne gang. Så hvordan den kan sammenlignes har jeg svært ved at vurdere. Under alle omstændigheder synes jeg han har fået ret meget medicin. Jeg ville gerne at han kunne få lov at slippe Saroten men vi satser på at slippe Prednisolon i første omgang. Så bliver det også lettere at vurdere hvad der giver hvilke symptomer.

Men jo jeg har lige kigget min seneste kvittering igennem igen og der er taget en Fruktosamin prøve. Dyrlægen nævnte at hans blodsukker var steget med 100 siden sidste prøve og lå på 600-et eller andet på trods af at vi har trappet ned i Prednisolon.

Men jeg ved ikke rigtig… jeg er jo vant til at sukkersyge betyder at man har det resten af livet (hos mennesker) men nogle steder synes jeg at jeg har læst at sukkersyge hos katte i nogle tilfælde kan være reversible? Ved I noget om det?

Mandag eller tirsdag skal jeg have ringet til Aalborg Dyrehospital hvor vi er tilknyttet og høre om de ved hvordan fordelingen af kulhydrater, fedt og protein er i det foder han får allerede nu. Lige pt er han på Royal Canin Moderate Calorie Urinary foder i både vådkost og tørkost og det har han været på siden maj. Jeg har suppleret lidt op med noget andet Royal Canin som jeg desværre ikke husker om det var den der hedder Indoor, Sterilised eller Fit eller noget i den stil. Dyrlægen foreslog at vi lige fik sammenlignet det med det der hedder Diabetic for hvis hans Urinary foder ligger i nogenlunde samme forhold som deres Diabetic så kunne vi lige så godt fortsætte med det.

Hvor køber I det forskellige slags foder henne? Er der nogen steder der kan spares lidt penge på det f.eks. på ebay?

Jeg har luret lidt på blodsukkermålerne. Jeg fandt en der kunne tilsluttes ens pc til 60 kr så sådan en kunne jeg godt falde for. Det ville gøre det dejligt nemt at maile resultater til dyrlægen. Men ved I om det er sådan at de der strips kun passer til bestemte modeller eller kan de passe til dem alle?

Puh… jeg synes der er så mange tanker og spørgsmål der drøner rundt i knolden på mig. Jeg er blevet overbevist om at jeg fik forsøge at hjælpe Sebastian ved at medicinere ham. Jeg er ikke pjattet med sprøjter (jeg går gerne kold når jeg selv skal prikkes) men hvis jeg kan lære at overvåge store operationer så skulle jeg mene at jeg også kan lære at stikke ham i nakkeskindet. Så jeg regner med at jeg vil starte op med indsprøjtningerne. Hvis han ikke kan affinde sig med det må det blive tabeletterne (hvis dyrlægen finder ud af at han kan have gavn af dem). Der skal i hvert fald gøres et eller andet. Jeg vil have det elendigt med mig selv den dag han enten har det vildt dårligt eller ikke er her mere hvis jeg ikke har forsøgt at gøre et eller andet.

Kors det blev langt! :sorry:

Hvor lyder det godt at du har kunnet bruge de ting vi har skrevet om.
Jeg svarer lige lidt i rækkefølge på dine punkter:

Blodsukkerapparet - umiddelbart synes jeg ikke du behøver et apparat der kan sættes til PC. Resultaterne er ret lette selv at skrive ind, fx. i et regneark. (Et program til PC inkl kabler koster sædvanligvis ca. 200 oveni apparatets pris)
Et blodsukker består af et tal, fx. mit blodsukker til morgen: 3,7. Så er det bare at notere dato og tidspunkt for blodprøven.
Når du skal vælge et apparat vil jeg klart anbefale dig at købe et apparat hvor strimlerne er pakket enkeltvis - fx, Presicion Xceed.
Til de fleste apparater er strimlerne pakket i æsker med 25 eller 50. En æske har bare kun en holdbarhed på 30 dage når den har været åbnet første gang. Og med en pris på op til 8 kroner pr strimmel er det dyrt at have et spild på dem.
Jeg vil anbefale dig at gå på apoteket og købe et apparat, som du sel er inde på er prisen i omegnen af 50-75 kr for en startpakke.

Tidspunkt for blodsukkermåling - jeg måler aldrig Buster fastende, selvom jeg måske burde gøre det indimellem. Til gengæld måler jeg x antal timer efter morgeninsulin/morgenmad. Det vigtigste er at det er på samme tid i døgnet, for at man får de bedst sammenlignelige resultater.

Fruktosamin - er ikke et “rigtigt” blodsukker, men kan vise hvordan blodsukkeret har ligget en periode bagud.
En normal friktosamin-værdi er under 390. Den første værdi jeg fik målt på Buster var 612, og da sagde min dyrlæge at vel er den forhøjet, men ikke alarmerende. Men man bør naturligvis handle på det.

Foder - diætfoderet som fx RC Diabetic kan med fordel købes på www.medicanimal.com eller www.nutrecare.co.uk
De har stort set alt i dyrlægefoder, men til en helt andet pris.
Personligt vil jeg anbefale enten RC Diabetic - som du selv nævner - eller Purina MD, som ikke fåes i Danmark, men som an bestilles fra de sider jeg nævner. jeg fodrer ikke med Hills m/d, da kulhydratindholdet er for højt for Buster. (Har dog noget stående, blander en smule op i det WildCat-foder han ellers får)

Insulin - prøv at spørge din dyrlæge hvilken type insulin han evt. har i tankerne. Hvis din dyrlæge vælger at anbefale den type insulin som man også bruger til mennesker, så slipper du for at stå med en gammeldags sprøjte. Du får i stedet insulinen i en fyldt engangspen, som doserer nemt og præcist. En pakke med 5 penne koster ca. 650 kroner. Dertil skal du have nåle som koster ca. 1,5-2 kroner stykket. (Og man kan godt bruge samme nål et par gange)

Håber du kan bruge mine svar

Det er skønt at høre jeres erfaringer :ok: Jeg er i gang med at undersøge foder og regner med at bestille RC Diabetic fra nutrecare (tak for links! :thumbup:). Det ser ud til at være en ganske overkommelig pris sådan lige umiddelbart. Jeg synes dog det lader til at være lidt mere tricky med at finde vådkost til sukkerkatte. Eller er det bare mig der ikke søger efter det rigtige?

Normalt har jeg bare brugt hans almindelige tørkost som snacks og godbidder. En overgang kunne man få sådan nogle underlige firkantede dimser som var pakket ind så det lignede karameller. Sebastian forgudede dem! Og som bonus kunne man jo lege med papiret bagefter :høhø: Men dem kan man så ikke få længere. Fisk kan han ikke lide (I know… han har sq altid været lidt speciel på godt og ondt) men i dag har jeg så her til aften kastet mig ud i at koge et par små stykker kyllingebryst og skære dem ud i små bidder som kan stå i en beholder i køleskabet. Han har ikke fået den slags før og forventede ikke rigtig at han ville være ret begejstret over kogt kylling. Men hold da fast! :uha: Det var lige før han havde spist min hånd også og tæppet han lå på hvor der var faldet lidt kylling ned på! han så ret sur og skuffet ud da der ikke var mere tilbage :smiley: Så det kan jeg i hvert fald godt fortsætte med at gøre. Det kræver så lidt, gør ham utroligt glad, er billigt og er noget han formodentlig godt kan tåle at få nu når der ingen kulhydrat er i og det er begrænset hvor meget fedt der er i et kogt kyllingebryst.

Hvad giver I andre af godbidder til jeres sukkerkatte? Jeg savner jo generelt ideer til særligt lækre godbidder som jeg kan distrahere ham lidt med mens jeg prikker og måler blodsukker og så som tak for god opførsel (måske man skal begynde at indføre det hos dyrlægen også så han fik lidt positiv oplevelse der? Hmmm…).

Jeg er en del booket op i morgen så der kan jeg ikke nå på apoteket og blive klogere på blodsukkermålere. Men det er måske også klogt lige at have vendt det med dyrlægen tirsdag så hun måske også kan komme med input.

Nu hvor jeg stadig har så meget andet tørkost så synes jeg det er lidt ærgeligt bare at kassere det hele når det som sådan ikke fejler noget. Jeg er ikke i tvivl om at han skal have en ny type foder men ville I blande bare en smule af det gamle foder i det nye eller helt skippe det gamle og sige “bare ærgeligt”?

Ang. vådfoder, så synes jeg faktisk det er en del lettere at finde end tørfoder.
Det du skal kigge efter ved vådfoder er at det ikke indeholder kornprodukter og sukker. Feline porta har flere varianter, det samme har Bozita. Og som tidligere nævnt er Lux fr Aldi - til 5,50 pr store dåse - også godt og velegnet.
Rent kød er godt at give Sebastian, så fortsæt endelig med det, når han er så glad for det. Prøv evt. også med oksekød.

Som guf til Buster har jeg fx. nogle tørrede lammepølser, som bl.a. min dyrlæge sælger. Så får han sådan et lille stykke ind i mellem.
Jeg bruger at give en godbid efter blodsukkermåling, men det er netop fordi han ikke er vild med at jeg skal trave sådan ved hans øre.
Ift når han har skullet have insulin har der ingen problemer været, det har han faktisk altid været ligeglad med - heldigvis.

Det er virkelig guld værd at finde herind :slight_smile: Jeg er slet ikke lige så bekymret som jeg har været. Selvfølgelig er det da stadig alvorligt men jeg græder ikke længere snot over diagnosen. Jeg er faktisk lidt spændt på at høre hvad dyrlægen melder tilbage med i morgen. Eller… jo lidt nervøs er jeg da også men nu har jeg mentalt indstillet mig på at jeg synes vi skal prøve insulinen i sprøjte form og da det også var det første dyrlægen nævnte så tænker jeg også at det er hvad hun ville foreslå frem for tabeletformen.

Men jeg skal lige have snakket med dyrlægen i morgen hvad der skal anskaffes og jeg skal have en tid hvor jeg kan komme ud og få lidt undervisning i fremgangsmåde osv.

Nu har jeg kunnet læse mig lidt frem til at insulinen typisk skal gives 2 gange om dagen med 12 timers interval. Rammer I den altid præcis med de 12 timer eller er der dage hvor I skubber det med f.eks. en time til eller fra?

Ang. insulin og tidspunkter:
Buster har fået Lantus - som er det samme insulin som jeg selv har fået - og har det meste af tiden fået to gange i døgnet.
Pga insulinets konstante virkningsprofil er det ikke så vigtigt om der går 10, 12 eller 14 timer imellem. Det handler så om at finde tidspunkter i ens hverdag hvor det passer bedst at give insulin.
Som udgangspunkt vil jeg foreslå at man prøver at give insulinen en gang om dagen, fx. om morgenen. Og efter et par uger kan man så se om der er behov for at give at gange om dagen.
Jeg vil ligeledes anbefale at man trapper langsomt op, en enhed ad gangen. På den måde er risikoen for at man giver for meget insulin meget lavere.
Jeg har givet Buster insulin når jeg er stået op, og så ca. kl. 20 om aftenen. Jeg har så også selv skullet have insulin på de tidspunkter, så det har gjort det lettere for mig at huske.
Har jeg været ude om aftenen, og fx først kommet hjem kl. 23, så har Buster først fået insulin der, eller har jeg skullet hjemmefra kl 1 eller 19 og vidst at jeg ville komme ret sent hjem, så har han fået insulin inden jeg er gået ud af døren.
Jeg har nævnt at Buster har fået Lantus, det kan være dyrlægen nævner Levemir. De to typer insulin virker på samme måde, men kemik er deres struktur en smule forskellig, og så kommer de fra hver deres firma.

Når jeg fortæller om hvordan det er for mig at have en kat med diabetes, føles det som om det ikke er “noget særligt”. Men jeg tror også det har hjulpet mig at jeg selv har diabetes.
Jeg tror også det har hjulpet Buster, for insulinpennen har ikke været fremmed for ham, blot var det nyt at han også skulle stikkes.
For mig har diabetes været en “let” sygdom at skulle håndtere hos mit kæledyr. Havde det været fx. nyreproblemer eller andet havde jeg nok haft det meget anderledes med det.

Det lyder godt at man godt kan skyde med et par timer af og til. Det er jo lidt det der med hvis man pludselig bliver forhindret fordi der er ting (lige pt er det praktik) der trækker lidt ud og man ikke kan være hjemme til fast tid. Så behøver jeg ikke blive helt så stresset når jeg ikke er hjemme til tiden :slight_smile:

Jeg har snakket med dyrlægen i dag hvor vi fandt frem til at jeg gerne vil prøve insulinen af. Vi blev enige om at vi i første omgang ikke prøver tabeletterne men hun nævnte at de har haft gode resultater med at man er startet op med insulin og efter noget tid er gået over til tabeletterne men det må vi lige se på. Torsdag skal jeg lige ringe til hende igen hvor vi snakker lidt mere om at få en tid til at komme ind og få lidt undervisning i at stikke og alt det der. Hun nævnte at man i første omgang vil lave blodprøverne hos dem (fruktosamin) og senere når han er blevet stabil så kan gå over til selv at måle med blodsukkermåler. Fint med mig for lige pt kommer der vist til at være en del udgifter til foder og medicin osv. December bliver en DYR måned… men så må jeg ønske mig penge til jul så der er til dyrlægeregningerne. Sebastian betyder væsentligt mere for mig end ting på min ønskeseddel gør. Jeg kan altid selv købe ting men jeg får får aldrig en ny kat der er som Sebastian.

I morgen regner jeg med at jeg lige ringer til Elaine som er den veterinærsygeplejeske der har været meget inde over Sebastians behandlinger siden maj måned. Hvis Sebastian skal kunne holde til at have taget blodprøver f.eks. hver 8. dag i en måned så er vi simpelthen nødt til at finde en løsning på hans angst for dyrlægebesøgene. Så meget som han var oppe at ringe sidste gang er bare ikke noget jeg kan stå og se passivt til. Jeg vil gerne have at han på lang sigt har en god livskvalitet men jeg ønsker det også på kort sigt. Jeg vil ikke have at han totalt mister tilliden til mennesker mig selv incl.

Jeg så på Aalborg Dyrehospitals hjemmeside at de skrev noget om at håndtere nytårsangst. Nu er Sebastian vokset fra at gemme sig under sengen i flere timer den dag men måske det var en mulighed at benytte sig af f.eks. Zylkene som vist er et fodertilskud uden bivirkninger. Så måske det var en løsning her mens det bliver hyppigt vi skal afsted. Måske der skal noget andet til - men det er jeg sikker på at Elaine kan komme med nogle rigtig gode forslag til. Hun er virkelig dygtig til katte og adfærd! Men okay… med 13 katte så får man vist også en vis forståelse :tihi:

Men det er vist det nye herfra sådan lige umiddelbart. Sebastian er blevet SÅ glad for den kogte kylling. I dag prøvede jeg lige at skjule den halve Saroten som vi ellers af og til han være ret uenige om nødvendigheden af at få i ham. Haps! Væk var kylling og pille :rock::wehu:Gid jeg havde vidst han er så glad for kylling for ½ år siden for så havde den del da været meget lettere at komme igennem :slight_smile: Måske har det bare været rent held men det skal da prøves af igen i morgen :slight_smile:

Hov ja… jeg synes egentlig det er rart at det kommer til at lyde som om det ikke er noget særligt eller problematisk at have en sukkerkat :slight_smile: Det gør mig meget mere tryg ved situationen og giver mig en følelse af at jeg nok skal klare at passe ham og hjælpe ham :slight_smile: Så det er virkelig dejligt når jeg nu var så ked af det for bare et par dage siden :slight_smile:

Hvordan gik det ved dyrlægen i går?
Talte I Insulin?
Og hvad med blodsukkermåling?

Så er der nyt herfra :slight_smile: Vi har været til undervisning i hvordan jeg giver insulin her i eftermiddag og det gik fint. Det krævede lidt overvindelse - især fordi jeg er bange for nåle - men det gik ganske fint :slight_smile: Det var slet ikke svært og Sebastian klarede det uden at hverken pive eller trække en mine :thumbup:

Jeg købte jo nogle Zylkene tabeletter i går fordi han er så bange for at skulle til dyrlæge og det var SÅ godt et køb!!! Han fik et par stykker i går aftes, en enkelt i morges og så et par stykker omkring kl. 13:30 så han havde lidt effekt af dem før vi skulle til at bakse med transportkassen. Det gik SÅ fint med at få ham ind i kassen og også hele vejen ud til dyrlægen. Han mjavede lidt her og der men slet ikke som han ellers plejer hvor han vræler hele vejen lige til vi kommer til døren ind til dyrlægen. Min mor gik så ind og sagde at vi var kommet og jeg blev med Sebastian ude i bilen til lige et par minutter inden vi havde en tid og så gik jeg ind med ham i allersidste øjeblik. Det gik rigtig rigtig godt og han brokkede sig slet ikke mens vi var derinde. Han havde lidt store pupiller og trak vejret lidt hurtigt men han opførte sig meget pænere end ellers. Så det var virkelig godt at jeg fik fat i Zylkene :slight_smile:

Men jeg har fået en recept på Caninsulin som jeg skal hente i morgen sammen med nogle sprøjter. Jeg formoder at jeg skal have en spand til brugte sprøjter også men det må jeg snakke med dem om på apoteket. Det var lidt kringlet med at finde noget mad som kunne tage højde for både at han har haft urinvejsproblemer og nu har sukkersyge. Som der blev sagt derude så er det noget hvor man skal overveje hvad der er vigtigst at forebygge og om man kan finde noget som tilgodeser begge problemer. Så efter at en af veterinærsygeplejeskerne har ringet land og rige rundt er vi endt med at komme hjem med en pose Hill’s Prescription Diet™ c/d™ Multicare Feline Reduced Calorie with Chicken til at starte op med. Jeg tog kun en lille pose med 1,5 kg for det strækker alligevel langt når man skal bruge noget tid på at trappe ham over på det nye foder. Jeg har nu godt nok også voldsomt meget tilbage af RCs urinary foder og noget RC som jeg ikke lige er klar over om det er indoor eller fit - jeg ved bare at der er vældig meget at det. Så om jeg fortsætter med at bruge en lille smule af det sammen med en større mængde af det nye foder ved jeg ikke lige men jeg synes bare det er for godt til at blive smidt ud :frowning:

Vådkost fik jeg ikke lige spurgt til men jeg skal jo derud igen lige omkring den 1. december til den første kontrolblodprøve. Planen er at vi tager prøver ca. hver 12. dag frem til at der er styr på den dosis insulin han skal have. Derefter satser jeg på at jeg selv skal til at måleblodsukkeret men det vender vi til den tid. Generelt fik jeg at vide at jeg jo plejer at være meget opmærksom og hurtig til at reagere så de vidste at man roligt kunne trække blodprøverne til hver 12. dag i stedet for hver 8. Så det er kun fint at de opfatter mig som en god missemor :love2:

Men det var vist hvad der sådan lige umiddelbart var at berette her i første omgang :slight_smile: Jeg har sikkert glemt noget men så skal jeg nok tilføje det :slight_smile:

Så er den første dag med at give insulin overstået :slight_smile: Jeg stod op i morges kl. 6:30 (bare rolig - jeg gik i seng igen bagefter!) for at give Sebastian mad, frisk vand og insulin. Han fik lige madro til noget vådkost og at drikke vand og så kom han op i sengen og lagde sig mens jeg nussede ham. Han var dog ikke faldet helt til ro så det gik ikke helt efter planen med at stikke ham. Jeg fik lavet “napoleonshatten” som dyrlægen kaldte det og stukket nålen i men så besluttede Sebastian sig for at han ikke gad at blive og finde sig i det og hoppede ellers frejdigt af sted med kanylen hængende i nakkeskindet!!! :yikes: Den gled da heldigvis ud igen uden at nålen knækkede i nakken på ham så det var ret heldigt.

Han faldt så til ro i vindueskarmen og jeg kunne få lov til at stikke ham i god ro og orden. Her til aften er det heldigvis gået helt fint og uden problemer :slight_smile:

Det er stadig lidt en overvindelse at skulle stikke ham men jeg er glad for at jeg fik prøvet det ved dyrlægen hvor det var med en lidt større nål for det får den jeg skal bruge til at virke som peanuts. Men jeg tror da at når der er gået et par dage og både Sebastian og jeg har vænnet os til de nye tiltag så skal det hele nok gå :slight_smile:

Nu skal jeg så bare lige vænne mig til at han ikke skal have mad stående fremme hele tiden men kun få et par gange om dagen. Jeg kører lige pt. med noget blandet tørkost så jeg er stadig i tvivl om hvor meget han skal have pr dag men det må jeg lige se på. Hvad giver I andre jeres missere?

Hvor dejligt at læse føste dag er overstået og gået forholdsvis godt! :slight_smile:

Har lige et spørgsmål, håber det er ok: Hvorfor må/skal han ikke have mad stående fremme? :slight_smile:

Helt i orden :slight_smile: Ja jeg har heller ikke helt forstået det for at være helt ærlig. Den dyrlæge jeg fik undervisning af havde vist selv sukkerkatte (hvoraf den ene vist lignede Sebastian meget godt :D) og der lød det mest som om det var fordi det var lettere at få kattene til at spise lige inden man skulle give insulin. Det er vigtigt at katten får noget at spise inden man giver insulin for ellers kan man risikere at udløse insulinchok.

Jeg tænker umiddelbart at det her med at man giver mad på bestemte tidspunkter er for at sikre at blodsukkeret forbliver jævnt… men hvis han alligevel selv går til og fra og spiser lidt her og der så ved jeg ikke hvor forskellen er. Men det kan være at der er andre der kan komme med en bedre forklaring end mig :slight_smile:

[QUOTE=2SHY;734169]Helt i orden :slight_smile: Ja jeg har heller ikke helt forstået det for at være helt ærlig. Den dyrlæge jeg fik undervisning af havde vist selv sukkerkatte (hvoraf den ene vist lignede Sebastian meget godt :D) og der lød det mest som om det var fordi det var lettere at få kattene til at spise lige inden man skulle give insulin. Det er vigtigt at katten får noget at spise inden man giver insulin for ellers kan man risikere at udløse insulinchok.

Jeg tænker umiddelbart at det her med at man giver mad på bestemte tidspunkter er for at sikre at blodsukkeret forbliver jævnt… men hvis han alligevel selv går til og fra og spiser lidt her og der så ved jeg ikke hvor forskellen er. Men det kan være at der er andre der kan komme med en bedre forklaring end mig :)[/QUOTE]

Okay på den måde. - Jeg kan bare huske da jeg havde Pusser og han fik insulin der havde han mad til rådighed hele tiden. Men klart katte også kan få insulinchok og det skal undgåes.

Måske hvis han får vådfoder, så kunne du give ham noget til hans insulin, og så stadig lade ham have sine kiks fremme, hvis du synes bedst om den løsning og den er en mulighed. :slight_smile: