Second opinion - erfaringer?

Hej allesammen

Jeg vil høre, om nogle af jer derude har erfaringer med at bringe en anden dyrlæge på banen for en second opinion til et længere forløb - gode/dårlige erfaringer, værd at huske/overveje mm.?

Jeg står nemlig i den situation, at min gamle mis på 14,5, igennem mere end en måned nu har været igennem adskillige dyrlægebesøg og typer af medicin ifm noget vedvarende mavebøvl.
Tirsdag for en uge siden blev han dog scannet, og der blev ikke fundet tumor, foesnævring, forstørrelse, fremmedlegeme eller lign. Til gengæld så det ud som om slutningen af tyndtarmen stod en smule stille. På dagen nævnte de, at det kunne skyldes, at han påvirles mere af narkose end oftest set, at han har været forstoppet over længere tid, eller at det kunne være noget underliggende.
Han fik skyllet tarmene igennem og blev sat på Primperan i 6 dage for at stimulere tarmperistaltikken sideløbende med Lactulose (som han har været på det meste af over en måned nu).

I dag da jeg ringer til dyrlægen for at høre, om jeg skal være bekymret over, at han to gange den seneste uge har lavet udenfor kattebakken, og om en temmelig mørk pølse mon var pga blod i tarmen…- siger hun, at det kan være uvant for ham ikke at have forstoppelse/ besvær med at komme af med afføring længere (og derfor er videre før han er færdig, og at billedet, jeg sendte, ikke giver anledning til at tro, at der er blod i tarmen - men at hun vil anbefale Primperan permanent fra nu af for at være på den sikre side

Så tænker jeg bare: At give bevægelsesstimulerende medicin permanent kan da ikke være optimalt, så jeg overvejer at kontakte en anden dyrlæge. Men er der noget, der taler for/imod at bringe en ny på banen? Er der noget, jeg skal være særlig obs på?

Phew, det var noget en omgang, jeg håber det giver mening.

Jeg ville prøve med en anden dyrlæge, for nej det er ikke sundt med medicinen konstant, da tarme bliver dovn af den

Evt. vende dine bekymringer med din nuværende dyrlæge? Kommunikation er vigtigt, så bed om en forklaring på hvorfor, hvad der gør at det anbefales, hvad mulige bivirkninger kan være, og hvilke andre muligheder, der er for ham? :smil:

2 Synes om

Jeg synes, at hun er rigtig sød til at svare på alverdens spørgsmål (og jeg stiller måske flere end gennemsnittet, men jeg har bare sådan brug for at vide og forstå, hvad de gør ved/for ham). Derfor kom den også helt bag på mig i dag, da hun nævner, at det er for at forebygge, at tarmen “går i stå” igen, og at der ingen bivirkninger er, selvom jeg nævner for hende, at jeg jo ved, at der flere ting, man skal være obs på, når det bruges til mennesker.

Jeg føler mig forfærdelig splittet imellem, at jeg på den ene side jo ikke er dyrlæge og derfor ikke ved en brøkdel af det, de gør, og på den anden side ikke er cillig til at gamble med diverse bivirkninger “for at være på den sikre side”.

Kan du eventuelt tale med din dyrlæge om at få en second opinion - eventuelt bede om at blive henvist til en specialist? Hvis du skal konsultere en anden dyrlæge, vil det jo være hensigtsmæssigt, at det bliver en, der ved mere om tarmsygdomme og maveproblemer.

Selvfølgelig giver det da mening @galath, den tanke har slet ikke strejfet mig! Tak.

Nej, den type medicin er ikke noget man skal have for evigt- men- og du har ikke lyst til at høre det- din gammel mis holder ikke evigt og nogle bliver slidt op tidligere end andre.
Så hvis det skal til for at gøre den sidste tid bedre er det så ikke ok?

Når det så er sagt- så synes jeg at besøg hos en specialist lyder som en udemærket ide, om ikke andet for at give DIG ro i sjælen at du har gjort alt hvad du kan.

3 Synes om

Du har helt ret, @kira_v, jeg har ikke lyst til at høre det, men jeg er smertelig bevidst om, at det er sådan. Faktisk har jeg igennem den halvanden måneds tid, det her har stået på, forberedt mig på at sige farvel til ham af flere omgange :cry: Det er helt sikkert en både sund og nødvendig proces, hvor ondt det end gør. Det er hans livskvalitet, der er vigtigst, ikke mit ønske om at beholde min bedste ven.

Med det sagt, så er der bare ikke noget - i hvert fald hvad jeg ved af ud fra, hvad dyrlægerne har sagt (og jeg forventer ikke, at de holder viden fra mig) - der underbygger behovet for permanent medicin :thinking: Hende, der lavede scanning og udskyllede hans tarme, udskrev Primperan til 6 dage for at sætte gang i peristaltikken ovenpå forstoppelse og narkose. Der var ikke tale om opfølgende permanent behandling, så jeg blev noget chokeret, da det var meldingen fra en anden dyrlæge i går.

Jeg har slet ikke tænkt tanken, at de ikke er specialister i mave-tarm, så det første jeg gjorde, da jeg vågnede og så Ingrids svar, var at prøve at få fat i en sådan. Hun var ikke lige tilgængelig, men ringer tilbage i løbet af i dag eller i morgen, så i mellemtiden vil jeg vende tilbage til min nuværende og fortælle om mit behov for en second opinion fra en specialist.

2 Synes om

Her en lille opdatering efter snak med mavetarm specialisten. Hun var overordnet set enig med min egen dyrlæges fremgang so far, hvilket jo er ret betryggende.

Dog var hun ikke enig i at se tiden an til i morgen for, om han ville komme af med noget. Det skulle ske nu, så efter en pipette i måsen, lagde han på et splitsekund den fineste mængde :poop: - og jeg stod med glædestårer løbende ned ad kinderne af den lettelse.

Og så foreslår hun at skifte til fiber response versionen af gastrointestinal frem for den normale, som han kom på for en måneds tid siden, og at jeg vender behovet for fortsat Primperan med egen dyrlæge, da der åbenbart ikke er bevist effekt for andet end øverst i tarmen.

Så alt i alt en go’ oplevelse ind til videre. Nu står den bare på en snak med egen dyrlæge i morgen, da jeg ikke havde held med at komme igennem til hende, før specialisten kontaktede mig. Oh hvad man dog ikke gør for de små, dejlige kræ.

13 Synes om

Dejligt at høre, at du har haft en god oplevelse. Og vel egentlig også dejligt at få bekræftet, at din dyrlæge har gjort det rette.

1 Synes om