Senilitet hos ældre katte?

http://healthypets.mercola.com/sites/healthypets/archive/2014/03/12/cat-cognitive-dysfunction.aspx?e_cid=20140312Z1_PetsNL_art_1&utm_source=petnl&utm_medium=email&utm_content=art1&utm_campaign=20140312Z1&et_cid=DM40617&et_rid=453612091

Bliver nogle ældre katte senile:? Kan de beskrevne symptomer og adfærdsændringer bruges til at diagnosticere senilitet:?

Nu fik jeg ikke lige læst det hele, men 3 af de 4 punkter passer på min barndomskat, som blev 19. Han var altid kælen og viste interesse i familien, men han gik nogle gange hvileløs omkring og miavede HØJT - især om natten. Han gik ikke så meget ud længere så der blev tisset og lavet stort indendørs ved hoveddøren og han var let at forskrække mens han gik og miavede… Virkede lidt som i sin egen verden…
Dyrlægen sagde han formentlig var senil, døv og havde gigt. Men han var altid ren og pæn i pelsen og spiste normalt :slight_smile:

Jeg er helt sikker på at vores gamle Kiwi var blevet “dement” i de sidste dage (senil betyder bare gammel, og det bliver vi forhåbentlig allesammen)

Ofte kunne hun blive forskrækket 2 gange over den samme ting inden for ganske få minutter. Dette kunne nemt være selv om hun havde haft tingen inden for sit synsfelt hele tiden.
Derudover glemte hun ofte at spise, hvilket ikke var normalt for hende. Hun skulle mindes om at nu var det spisetid, og om at nu var det tid til at drikke.

Jeg har speciale i demens og pleje af mennesker med demens, og mange af de små ting der først viser sig ved personer med demens, som glemme vante ting ( at spise/drikke, toilet vaner, personlig hygiejne, opføre sig mere "barnligt og meget andet), var også det jeg observerede hos vores ældre hunkat. Dette betyder ikke at hverken mennesker eller dyr har et dårligt liv i den forbindelse, de har bare brug for en anden form for støtte end andre.

Vi hjalp Kiwi ved at hente hende når det var spisetid, vise hende drikkevandet og vise hende kattebakken et par gange i døgnet. Det positive ved “demensen” var at hun ofte glemte at hun havde gigt i bagbenene, og at hun var helt sikker på at hun var killing igen. Hun hoppede og sprang rundt og så måtte vi så smertedække hende efterfølgende. Nogle gange helliger midlet målet, og de få bivirkninger der var ved medicinen var hele hendes gode humør værd:).

Ja det ses hos ældre katte, men er en overset problematik hos mange dyrlæger - desuden er diagnosen svær at stille, mener nogle

Jeg tror at det er meget svært for en Dyrlæge at diagnosticere problemet med demens, da det kræver et indgående kendskab til en enkelte kats adfærd, vaner og personlighed. Udover dette er der kun en mulighed for at stille diagnosen og det er en scanning af hjernen, og det er nok de færreste katteejere der vil bekoste en sådan når der jo alligevel ikke er nogen mulighed for helbredelse.

Min personlige mening er også at den eneste der rigtigt kan beskrive adfærdsændringen er ejeren selv, da han/hun er den der kender katten bedst. Vi kan jo ikke bruge de samme kognitive tests man kan hos mennesker. Disse indeholder jo bl.a. det at personen skal huske en eller flere tal og så senere i samtalen bliver bedt om at gentage tallene, tegne et ur og sætte viserne på et bestemt klokkeslæt og meget andet i samme boldgade.

Men om der findes/eller kan udvikles en kognitiv test til dyr, skal jeg være usagt.

HUSK man kan godt levet et langt, lykkeligt og værdigt liv med demens, det kræver bare lidt forståelse, respekt og støtte fra de personer der er patienten nærmest.