Åhh @galath du fik godt nok mig til og mindes en god oplevelse, og fik smilet og grinet frem. ved det du skrev til @_DK_Sugieh
Tak det var lige hvad jeg havde brug for, efter besked /oplevelse/ting der skete i mandags
Jeg tænket ikke over hvad @_DK_Sugieh skrev, for det siger vi her, ja jeg ved jeg bor langt ude
For nogle år siden, sad jeg i 6 forskellige bestyrelse og hjalp i en der ud over. Og vi skulle i den ene altid have knald skål på bordet og starter mødet med en knald.
Jeg skulle til bestyrelsesmøde i en af stederne men den sted med knald skålen.
Den knald skål skulle vi også have på bordet, denne aften, og det gik på omgang, hvem der skulle sørge for nye forsyning af knalder.
Vi skulle starte og hende her var ca 60 år. Og fik skålen som den første. Hun blev helt rød i hovedet og gemte hoved i hænder, og tårene løb, ja så spurgte vi til hende, så løb tårene, og så kom historien.
Vi viste godt en del kirke sanger, havde været samlet i dag til øve af nye salmer, og ligende, hun var kirkesanger. Kan ikke huske hvor det var, men en stykke vej her fra. De skulle være der kl 8, og hun havde kørt hjemme fra kl. 6.
De plejer og starte med en morgensalme og en synger for. Det blev så hende. Så havde en provst fra sjælland, kommet og ville med til møde, udover den provst der hørte under hvor mødet blev holdt, hun kommer til og side ved siden af den sjællandske provst.
Hun skal starte, hun rømmer sig og går igang. Men stemmen er lidt rusten, hun prøver og rømme sig igen og starter igen. Stemmen er lige rusten, der bliver hældt en tår kaffe af den sjællandske provst. Og hun får den og tager en tår. Så siger den sjællandske provst om hun har noget med halsen.?
Nej siger hun så. . Ja det blev sagt på jysk. Men nu når jeg skulle køre så tidligt så nåede jeg jo ikke og få min morgen knalder.
Så udbryder provsten. Hvad siger du ? Og han ser helt mærkeligt ud i hovedet, ja siger hun. Jeg starte altid dagen med en morgen knalder. Og lige en knalder mere inden jeg skal i kirken. Gør du ikke det inden du skal i kirken.?
Provsten ser endnu mere mærkelige ud i hovedet.
Dem hun sidder med omkring sig er her fra området af, og ligger flad af grin hen over bordet, først der går det op for hende hvad hun har sagt, . Og provsten nok ikke høre det samme som folk her i området .
Ja og nu kæmper vi for ikke af grine af hende. Også griner hun så tåre løber af grin, også gør vi også. Men hun indrømme det var først nu hun kunne grine af det. Men udtrykket i provsten ansigt var ubeskriveligt sagde hun
Med venlig hilsen