Min søn har lige spurgt mig, hvad forskellen er på en seriemorder og en massemorder.
Her blev jeg ham svar skyldig.
Kan andre hjælpe med en forklaring?
jvf. Wikipedia
En seriemorder er en person, der med mellemrum har myrdet tre eller flere personer, og hvis motivation i høj grad skal findes i selve den følelse af tilfredsstillelse, vedkommende oplever ved drabene.[1] En seriemorder handler således ikke i affekt, ligesom det ligger i ordet seriemorder, at der må være ophold mellem drabene. Selvom betegnelserne “seriemorder” og “massemorder” ofte bruges synonymt, skelnes der mellem de to på følgende måde:
[ul]
[li]En seriemorder myrder en række personer over længere tid. Mordene er ofte adskilt af perioder, hvor morderen har en normal adfærd.[/li]> [li]En massemorder dræber flere mennesker på én gang.[/li]> [/ul]
På nuværende tidspunkt peger erfaringerne mod et billede, der ser sådan ud[2]:[ul]
[li]Seriemord synes at have eksisteret siden oldtiden, men beskrives første gang (som “kædemord”) i 1957.[/li]> [li]De fleste seriemordere er personlighedsforstyrrede, mens et mindretal er psykotiske (f.eks. Richard Trenton Chase).[/li]> [li]Tildels svarende hertil: de fleste seriemord er forholdsvis “organiserede”, mens et mindretal er “disorganiserede”.[/li]> [li]Fantasier spiller en stærk rolle i seriemord - også længe inden det første mord begås. Derfor vil seriemordere oftest have et længere “CV”, herunder domme for tilsyneladende irrelevante forbrydelser (som f.eks. indbrud, der i virkeligheden var mislykkede voldtægtsforsøg).[/li]> [li]Mange seriemord er seksuelt motiverede, men ikke alle; nogle er f.eks. “missionerende” (f.eks. drab på narkohandlere), mens andre skyldes psykose (f.eks. drab på de mennesker, som “dæmonen” har taget bolig i).[/li]> [li]I nogle seriemord er det drabet, der er klimakset; i andre er det tortur eller voldtægt, hvor drabet så er en art afslutning/oprydning. Endelig er der tilfælde, hvor selve drabet er optakten, og det så er omgangen med liget (f.eks. seksuelt), der er klimakset.[/li]> [li]Nogle seriemordere tager “trofæer”, som de bruger sammen med fantasierne til at genskabe nydelsen. De kan også blive opstemte ved at genfortælle drabene (f.eks. under en retssag).[/li]> [li]Ethvert seriemord rummer forskellige faser - men det er ikke alle mord eller mordere, der bruger alle faser. Det må fastslås for hver enkelt morders - og mords - vedkommende.[/li]> [li]Selvom der har været flere teorier i omløb (hjerneskader, genetik, samfundet, en ødipaldefekt), er den mest holdbare psykologiske forklaring, at der er tale om en meget kompliceret læreproces - som tildels fastsvejses neuroaffektivt i hjernen. En grundig analyse af de mest veldokumenterede cases peger mod, at seriemordere kendetegnes ved en meget belastet opvækst (præget af direkte og indirekte overgreb/omsorgssvigt), hvor de lærer, at verden består af ofre og krænkere, og at det er mest behageligt at være krænker - fordi man i disse stunder ikke føler sig som offer. Nydelse bliver kort sagt lig med fraværet af lidelse - men derefter til påførelse af lidelse på andre.[/li]> [/ul]
Således bliver selve drabets og gerningsstedets udseende og form uundgåeligt projektive - altså vidnesbyrd om morderens personlighed, værdier, tankemønstre etc.
Tidligere har man haft en mere klar og enkel opfattelse af seriemordere: f.eks.[ul]
[li]at alle seriemordere menes at lide af en form for antisocial personlighedsforstyrrelse[3] og sædvanligvis ikke psykotiske, hvorfor de ofte fremstår som helt normale mennesker, og endog kan være ganske charmerende.[/li]> [li]at drabene oftest har et seksuelt element, ligesom de oftest udføres eller forsøges udført på samme måde. Ofrene har ligeledes ofte en fællesnævner, de vælges efter, såsom fx karriere, race eller køn.[/li]> [/ul]
Offentligheden har været stærkt optaget af seriemordere og deres forbrydelser. Flere sager har fået stor omtale i medierne, og offentlighedens fascination har ført til, at flere seriemordere er blevet moderne ikoner. Seriemorderen indgår i såvel skønlitteratur (f.eks. Bret Easton Elliss American Psycho) som film (f.eks. oscarvinderen Silence of the Lambs), der begge er inspireret af Ed Gein.
Det er den udbredte opfattelse, at udtrykket ”seriemorder” blev skabt af FBI-agent og Michigan State Universitet-kandidat Robert Ressler i 1970’erne [4] At udtrykket seriemorder er blevet en del af vores sprog, skyldes til dels den store medieomtale, som Ted Bundy og David Berkowitzs forbrydelser fik i midten af 70’erne.
Massemord (massakre) er handlingen at myrde et stort antal af personer, typisk på samme tid, eller over en relativt kort tidsperiode. Massemord, kan blive begået af individuelle eller organisationer.
Udtrykket kan henvise til spree mordere, som iværksætter en enkelt forfærdig handling mod deres ofre, eller til seriemordere, som myrder mange mennesker, men ikke nødvendigvis alle på samme tid.
De største massemord i historien, har været forsøg på at udrydde hele grupper eller samfund af mennesker, ofte baseret på deres etnisk eller religiøse baggrund. Nogle af disse massemord er anses for at være folkedrab eller forbrydelser mod menneskelighed, denne form for forbrydelser, har ført til få domfældelser, eller slet igen domfældelse.Massemord begået af enkeltindivider
Uden for et politisk sammenhæng, kan udtrykket ”massemorder” henvise til drabet på flere mennesker, eksempler ville inkludere: skydning af flere personer, under et røveri eller sætte ild til en fyldt natklub. Det er et flertydigt udtryk, i stil med seriemord og spreemorder.
Massemordere kan falde inden for et antal af kategorier, deriblandt morderne af familie, af kolleger, af studerende eller tilfældige fremmede. Deres motiver kan være lige fra raseri over økonomiske fordele, til religiøs fanatisme til mental sygdom. .[1] Mange andre motiver er mulige, deriblandt opmærksomhed eller berømmelse. [2][3][4].
En medarbejder som angriber deres kolleger, bliver nogle gange kaldet for ”misfornøjet medarbejder”, men det er ofte misvisende, for mange gerningsmænd er eksmedarbejder. De er fyret fra deres arbejde, og efterfølgende møder de op, bevæbnet til tænderne, og dræber deres tidligere kollegaer.
I modsætning til seriemordere, er der sjældent et seksuelt motiv til individuelle massemord, men med den mulige undtagelse af Sylvestre Matuschka, en østrigsk mand, som efter sigende opnåede seksuelt nydelse, ved at sprænge tog i luften med dynamit, og helst med mennesker i dem. Hans dødbringende seksuelle fetish, kostede 22 mennesker livet før han blev fanget i 1932.
Nu taler vi ikke om krigsforbrydere - de vil som regel være massemordere…
En seriemorder slår ihjel over en årrække/periode… der vil oftest være et distinkt mønster i frobrydelsen karakter, der med tiden kan komme til at tjene som identifikation af pågældende morder… Seriemorderen er ofte drevet af en indre trang til at slå ihjel og til at ritualisere sit mord - og han vil ikke stoppe med at slå ihjel… Seriemorderen vil formentlig aldrig kunne rehabiliteres ud i samfundet, trangen til at slå ihjel er for stor…
Massemorderen… det er den morder som, populært sagt,sætter sig oppe i et tårn og skyder så mange, som han kan komme til… Skole-mordere (som fx teenagerne ved Columbine High) er som regel massemordere… Massemorderen kan ofte rehabileíteres ud i samfundet efter endt straf.
Jeg tænker umiddelbart som Pia har refereret fra Wikipedia - massemorder; folkedrab eller mord på flere personer i samme handling (high school mord mv.), seriemorder; en person, der begår flere mord med samme motiv, men een ad gangen. Jeg havde så ikke lige tænkt over det med det seksuelle motiv …
Tak for forklaringerne - de er fluks givet videre til den meget videbegærlige unge mand.
Mine drenge har altid spurgt om alt muligt og umuligt :høhø:
Her var dog et spørgsmål, hvorpå jeg ikke følte mig sikker på svaret.
Så er det godt man har De Kattegale at spørge 
for selvfølgelig ved de OGSÅ det 
[QUOTE=Ann K;608610]Nu taler vi ikke om krigsforbrydere - de vil som regel være massemordere…
En seriemorder slår ihjel over en årrække/periode… der vil oftest være et distinkt mønster i frobrydelsen karakter, der med tiden kan komme til at tjene som identifikation af pågældende morder… Seriemorderen er ofte drevet af en indre trang til at slå ihjel og til at ritualisere sit mord - og han vil ikke stoppe med at slå ihjel… Seriemorderen vil formentlig aldrig kunne rehabiliteres ud i samfundet, trangen til at slå ihjel er for stor…
Massemorderen… det er den morder som, populært sagt,sætter sig oppe i et tårn og skyder så mange, som han kan komme til… Skole-mordere (som fx teenagerne ved Columbine High) er som regel massemordere… Massemorderen kan ofte rehabileíteres ud i samfundet efter endt straf.[/QUOTE]
og det er så her jeg ikke begriber vores lovgivning…
man får en behandlingsdom fordi man ikke er “strafegnet” i regulær forstand - og efter “endt straf” - så kommer man efter sigende ud og er rask…
hvorfor er det så lige man ikke får straffen når man pludselig er rask NOK til at blive sluppet løs…
den del af vores retssystem har jeg aldrig helt forstået…