Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle kalde dette indlæg, så af mangel på bedre blev det “Sikke en fredag” - og sikke en fredag må jeg da nok sige.
Lagde ud klokken 05.50 ved at Devi brækkede sig ned i deres Design Senses Play Circuit. Lå i forvejen og sov på sofaen lige ved siden af, så det var jo nemt at stå op og lige gøre den ren igen.
Tilbage under dynen fik jeg lov at sove helt til mobilalarmen gik 9.30 og så var det ellers op og starte dagen sådan rigtigt. Ikke at jeg just var vågen, men op kom jeg da. Klokken 12 skulle der komme en køkkenkonsulent og måle op, da min boligforeningsafdeling har besluttet at vi alle skal have nye låger i køkkener og entre, så jeg futtede lidt rundt og støvede af i entreen og pudsede vinduet i køkkenet.
Sætter mig så ind til computeren for at tjekke mail og jeg har ikke siddet ned mere end fem minutter da det pludselig siger bang og skærm, computer og det hele går ud. Ser muligvis en smule paf ud (jeg sagde det jo - stadig ikke vågen) imens jeg konkluderer at den ikke vil starte igen og der heller ikke er lys i højttalerne. Og så er det misserne begynder at kredse underligt rastløse omkring mig og småmive. Det går op for mig at køleskabet er underligt stille, kigger så til venstre og konstaterer der ikke er lys i stand by knappen på tv’et og først der går det så op for mig at loftslampen bag mig også pludselig er slukket. God morgen Tina - kan du sige strømsvigt? 
Kræene fiser forvirrede rundt i stilheden og bræger at det er min skyld det hele. Det er det da højst sandsynligt også. Et øjeblik senere er det helt klart også min skyld at folk i opgangen larmer imens de tjekker deres sikringsskabe.
Nåh, men strømmen kom da igen - efter ti minutter og jeg er tilnærmelsesvis tilgivet…lige indtil det ringer på døren altså.
Niggi styrter ind under sengen, Junior i ly bag skydedøren til stuen og Devi fejer jeg lige op i en arm da hun som den eneste sigter direkte mod døren.
Køkkenkonsulenten gloede lidt på mig og vist især på min halvskaldede kat, men ind kom han da og hånd fik vi også givet. Fik sat Devi fra mig igen og så gik vi ud i køkkenet for at tale fornyelsesprojekt, farve på låger, håndtag og soft-close skuffer.
Der går ikke mange sekunder før Junior dukker op i døren og målrettet går direkte efter køkkenkonsulentens stofpose fyldt med mapper, papirer og målegrej. Køkkenkonsulenten kigger lidt på ham og trækker på smilebåndet imens han lægger den mappe han har nået at tage op på mit køkkenbord klar til afkrydsning.
Junior hopper resolut op på køkkenbordet og lægger sig på tværs af hele mappen 
Køkkenkonsulenten begynder nu at stille ret intelligente spørgsmål om mine katte imens han forsigtigt lemper mappen ud under Junior. Er de kun indekatte? Har de aldrig været andet end indekatte? Vil de ikke gerne ud? Hvordan med fuglene udenfor? Og den uundgåelige konklusion fra førstegangsbesøgende i mit hjem: “Han er godt nok en stor en…” - om Junior :høhø:
Jeg var rimeligt imponeret over hans åbne tilgang til emnet indekatte, det er ikke den holdning jeg oftest støder på og da slet ikke i boligforeningsregi.
Nåh, men det lykkes ham at få målt det der skal måles og skrevet det der skal skrives med Junior trampende på papirerne og Devi zig zaggende mellem fødderne.
Får sendt ham afsted igen og ti sekunder senere dukker Niggi op fra soveværelset - smækfornærmet. Så kan jeg lære det kan jeg!
Og så burde al spændingen jo være overstået skulle man mene ikke sandt? Jeg var sikker på at misserne mente de havde oplevet nok spændende for flere dage, men jeg skulle åbenbart straffes.
Første gang et par timer senere da jeg havde bagt fastelavnsboller, puttet glasur på dem og stillet dem til afkøling. Hører en lyd fra køkkenet og da jeg kigger derud tager jeg Niggi på fersk gerning med hele hovedet begravet i fastelavnsbolle. Hun tager flugten og det bliver så starten på en voldsom gang fræs frem og tilbage igennem lejligheden - nu med smuk pinkfarvet hage og knurhårspuder på grund af glasur.
Efter aftensmaden lykkedes det Junior at jokke op i fadet med ovnbagte rodfrugter inden de drev min bror til vanvid over dåsen med frugtcocktail som de var overbeviste om var kattemad for, da den værste skuffelse havde lagt sig, i stedet at sætte sig til at tigge is hos mig.
Lige nu er der ro på flokken og jeg håber lidt at det bliver ved, men med den dag vi har haft, skal det nok vise sig at deres indre vækkeur ringer til fræs i samme øjeblik jeg slukker og lukker.
Og hvis nogen skulle være i tvivl efter dette lange indlæg… så er der IKKE tre katte til salg i Randers, jeg kan sg* ikke undvære dem trods alle deres skarnsstreger 
