Jeg har vidst helt glemt at præsentere Simba
Simba er en huskat, som er født ca. 1. Juli 2020
Han skulle egentlig slet ikke være i mit liv, men skæbnen ville det anderledes og de er vi begge meget glade for
Jeg lærte ham første gang at kende da en på nabovejen og som er med i “fællesskab” jeg også er med i, hvor vi har hjemmevejledere og kan komme i fælleslejligheden, mens vi har en alm lejlighed hver.
(Ja det er lidt kringlet og vil gerne forklare det bedre hvis det er nødvendigt)
Hans tidligere ejer, lad os for min nemheds skyld kalde hende Karen.
Jeg ved ikke hvad Karens diagnose er, men hun er lidt som en 10 årige i hovedet og styrer heller ikke selv hendes økonomi.
Hun fik Simba og hans bror Tarzan i December sidste år.
Hun havde intet til dem og vidste intet om mad osv til dem
Jeg fortalte hende at hun skulle købe en kattebakke og hun kunne bruge en bradepande indtil da.
Og at de skal have mere en bare en halv vådfoder om dagen.
Jeg sagde ja til at komme og klippe klør, for det kunne hun heller ikke.
Da vi kun må have 1 kat kom Tarzan hurtig over til en anden (denne har heller ikke Tarzan mere, men kom af med ham fordi han fik nye møbler )
Nå men hun fik heldigvis kastreret og øremærket Simba.
Hun havde givet ham et klokke-halsbånd på, fik overtalt hende til at jeg måtte pille klokken af. Halsbåndet ville hun ikke af med (og da han ikke var min der måtte jeg lade den være)
Simba var som killinger er mest. Vildt legesyg og har “mistet” hjernen og var derfor ret træls
Han kom dog i “aflastning” hos mig, og da jeg i løbet af 3 måneder havde haft Simba ca. 1,5 måned overtalte jeg hende til at han jeg fik ham.
Jeg lavede derfor en hjemmelavet købekontrakt (med Simbas øremærke nummer på, da jeg skulle bruge det til omregistrering), hvor jeg selvfølgelig læste det op for hende, så hun vidste hvad hun skrev under på (hun er ikke så god til at læse og skrive)
Så siden. 30. Marts 2021 har Simba været min…
Og bevares han var meget træls indtil han fandt hans hjerne, men det var til at holde ud…
Simba er indekat og i sommers gik vi tur (hvor han var i sele) stortset hver dag…
Nu syntes vi begge det er for koldt til at gå tur
Han er nu en teenage-mis på 6 kg og er ikke overvægtig, han er dog MEGET snaksagelig, især hvis der er nogen ude i opgangen eller nogle af kvarterets katte går forbi vinduet… Nogle gange tror jeg der er en siameser gemt et sted i ham
Som teenage-mis, så svare man selvfølgelig igen og laver stadig ballade engang imellem
Min datter er også glad for ham, og her i de koldere måneder har Simba efterhånden også accepterer hun er der engang imellem og vil ligge op af hende i sofaen
Jeg er SÅ glad for jeg fik Karen overtalt til Simba skulle bo her, og min hjemmevejledere siger tit at Simba har vundet i lotteriet ved at komme til mig
Ooog billeder: