Siri har kræft!

Katte Sygdom
#1

Hej Kattegale,
Nu er det igen 100 år siden, jeg sidst har været aktiv herinde - og jeg er åbenbart kun aktiv, når der sker noget forfærdeligt, og jeg har brug for at dele og få råd. Det håber jeg, I kan bære over med.

Sidst jeg skrev herinde var, da Siri fik konstateret sukkersyge tilbage i 2020. Det kom vi igennem og Siri har været i remission lige siden, så det var jo fantastisk.

Desværre har hun så nu fået konstateret kræft - Hun fik fjernet en knude i brystet for en uge siden og nu er resultaterne kommet, og det er åbenbart en ret aggresiv form for kræft.
Jeg er simpelthen knust - den stakkels kat har været igennem så meget og har været så tålmodig, hun har på ingen måde fortjent dette! Indtil videre har vi kun fundet den ene knude, men vi ved selvfølgelig ikke, om det har bredt sig, det kan kun en røngten-undersøgelse vise. Dyrlægen sagde, at hvis det har bredt sig, skal jeg regne med, at hun nok har mindre end et år tilbage. Skal jeg få foretaget en røngtenundersøgelse? Der er jo ikke noget at gøre, hvis det er - og jeg er tvivl om, hvorvidt jeg skal gøre det?

Jeg er så vred og ked af det - hun er den dejligste kat, og jeg har meget svært ved at acceptere dette. Jeg ved med mig selv, at hun ikke skal have kemo, hvis kræften har bredt sig - det kan jeg simpelthen ikke byde hende - hun har fortjent bedre.

Samtidigt er jeg så bekymret for lille Mocha - hun er så glad for Siri, og render altid rundt og kalder på hende, hvis hun ikke er hjemme. Hvordan skal hun klare sig uden Siri? Er der nogen, der har erfaringer med det? Hun er orientaler, så jo egt. meget social, men der er en del huskatte i området, som hun absolut ikke gider. Skal man have en ny orientaler? Og Mocha er 12 år, jeg tror ikke, at jeg skal have en killing til hende. Kan man købe en pensioneret ældre avlskat hos en opdrætter? En som man kan give tilbage, hvis det slet ikke fungerer med Mocha? Er bare også bange for, at det bliver en ond cirkel, hvor jeg bliver ved med at få nye katte for at holde den overlevende med selskab - og ærligt talt kunne jeg godt bruge en pause fra at have dyr, når alt det her er overstået - det gør simpelthen for ondt! Jeg knytter mig så meget til dem - nok også mere end hvad godt er.

Undskyld alle de spørgsmål og at mit skriveri er lidt over det hele, min hjerne er et virvar af tanker og mit hjerte gør så ondt.

2 Synes om
#2

Det gør mig ondt for Siri og dig :kram:.
Jeg kan desværre ikke bidrager med noget til din spørgsmål
Udover de bedste tanker til jer

Med venlig hilsen

1 Synes om
#3

Tror desværre hellere ikke at jeg har det store at bidrage med, i hvert fald ikke lige nu og her. Håber nogen med mere erfaring kommer på banen. Hvor gammel er Siri?

Kæmpe :kram:

1 Synes om
#4

Ja du kan købe en pensioneret avlskat.

Men har du overvejet at få 2 killinger så den du køber ikke bliver ked når mocha bliver for gammel?

Så kan mocha også slappe af når killingen er i hopla, da den stadig har en anden at lege med…

Men slt dig ned og skriv en liste med alle de kvaliteter du ved mocha sætter pris på ved en anden og tag hendes øjne på når du kigger efter en ny

2 Synes om
#5

Siri er 14 år

#6

Det er desværre ikke en mulighed, da jeg bor i andelsrækkehus, og her må vi højst have 2 katte. Men god idé med en liste - det vil jeg tænke meget over.

#7

En helt anden ting…

Når du skriver at du overvejer en katte pause, er det så fordi deres sygdom og død der skræmmer dig eller også et spørgsmål om at slippe for ansvaret, madskåle mm

Intet svar der er forkert, men du skal ikke købe en ny kat, hvis en del af dig føler det er forkert.
Mocha er en gammel kat og at købe en for at give hende selvskab vil ikke være helt fair mod dig.

En anden ting kan også være at hun bare ELSKER sin bedste ven igennem hele sit liv.
Du må gerne være egoistisk for du binder zig på et ansvar som er i mange år.

Hvis du bestemmer dig for en ny kat, så vil hvilken race den har aldeig være så vigtig som at dens personlighed og temperament passer til mocha…
Og jo de fleste opdrætter tager katten retur, hvis den efter kort tid ikke passer sammen med mocha

3 Synes om
#8

Det er ikke ansvaret som sådan, jeg har brug for en pause fra - det er bekymringerne for sygdom og velbefindende, jeg holder jo så meget af dem, så synes det er vildt hårdt.

Jeg vil tænke lidt over hvilken personlighed Mocha har brug for - men det er svært. Siri og Mocha er jo diametrale modsætninger, Siri er udadgående og ikke bange for noget, mens Mocha er nervøst anlagt og bange for alt ukendt.

Jeg ved ikke helt, hvad det ender med - vil bare ikke have at Mocha er ensom og ulykkelig.

2 Synes om
#9

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad du skal gøre. Men jeg ville selv foretrække vished - også selv om det vil medføre bekymring, hvis det viser sig, at kræften har bredt sig. Det kunne jo også vise sig, at kræften ikke har bredt sig, og så vil du bekymre dig unødigt, sikkert resten af hendes liv, hvis du ikke får taget røntgen. Og skulle den have bredt sig, så ved du, at der er grund til at holde ekstra øje med hende og de små tegn på, at hun får det værre. Og at det ikke bare er indbildning fra din side, fordi du er bekymret.

Jeg ved godt, du nok altid vil bekymre dig nu, uanset hvad røntgenbillederne viser. De giver et øjebliksbillede, og kræft kan vende tilbage, selv om der lige nu ikke er tegn på, at den har bredt sig. Ikke desto mindre kan det dog give dig en periode med en form for vished, som du og Mocha kan nyde sammen med hende.

Du har sikkert talt med dyrlægen om mulighederne, hvis kræften har bredt sig? Jeg ved ikke meget om behandling, men jeg mener at have forstået, at katte tåler den slags langt bedre end mennesker. Det er ikke en opfordring til at lade hende behandle. Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Og det er selvfølgelig dyrlægen, du skal rådføre dig med.

Det kan vi :slight_smile:

1 Synes om
#10

Jeg tænker også, jeg får taget det røngtenbillede - bare så jeg mentalt kan forberede mig. Mht behandlingsmuligheder - Siri er 14 år, har astma og gigt og har været så utroligt meget igennem. Jeg synes bestemt ikke, hun skal udsættes for mere, det har hun ikke fortjent - så vil det være for min skyld og ikke hendes, og det vil jeg ikke byde hende. Min dyrlæge var enig med mig i, at hun ikke skal have kemo - så tænker ikke, der er så mange behandlingsmuligheder tilbage. Men åh hvor gør det ondt at tænke på - den stakkels lille kat. Hun er så ufattelig dejlig og tålmodig, hun har ikke fortjent det her.

4 Synes om
#11

Jeg ramte ind i kræft ved min kat sidste år ved denne tid, jeg valgt og skrive lidt om forløbet her, men ikke kræft på samme måde som Siri.

Med venlig hilsen

#12

Åh, det er jeg ked af - var inde at læse din tråd om Beimis - det gør mig meget ondt.

1 Synes om
#13

Jeg kan selvfølgelig kun skrive ud fra hvordan jeg selv ville gøre, med tanke på at Siri er 14 (flot alder), har astma, gigt og sukkersyge og nu kræft, ville jeg ikke lade hende gå gennem mere, og jeg ville også lade hende få fred nu.

Men jeg ved også at jeg nok er mere firkantet på det område end de fleste, min Emina fik kræft sidste år. Jeg havde længe haft en mavefornemmelse af noget var galt, og havde hende til dyrlægen og fik taget blodprøver og urinprøver, og tjekket hende igennem. Men ud over noget vægttabt, var der ikke noget at komme efter. Der gik nogle måneder, og hun tabte sig noget mere, og så fra den ene dag til den anden, var hun hævet op på kinden. Jeg troede det var en tandbyld, det havde hun haft før, så i den tro tog jeg til dyrlægen. Det var så desværre kræft, og med tanke på hendes alder 12 år, gigt i ryg og bagben, og det store vægttabt hun var endt op på, og i samråd med min faste dyrlæge, valgte jeg at få aflivet hende med det samme. Det var fucker hårdt, og jeg savner stadigvæk så utrolig meget, på lørdag er det et år siden, men jeg har ikke fortrudt min beslutning. Jeg har mine kæledyr for min skyld, men de skal ikke holdes i live for min skyld. Som sagt, jeg er nok lidt firkantet, men bl.a. fordi katte er så gode til at skjule at de er syge/har ondt, er jeg nok hurtigt ude på det punkt. Men det er selvfølgelig en vurdering fra gang til gang, intet forløb er fuldstændig ens. Hannibal jeg havde fra 1992 til 2001, fik også kræft men var ikke synlig påvirket af det, så han fik indtil han begyndte at vise de mindste tegn på noget. Vi fik et halvt år mere, han nåede at blive 11 år.

4 Synes om
#14

Det bedst jeg kan sige, få Dyrlægen med og følg din mave. Jeg havde virkelig stor støtte i Dyrlægen og kattegale. Kan ikke sige det nok hvor meget hjælp jeg fik fra siden her.

Med venlig hilsen

1 Synes om
#15

Siris sukkersyge har været i remission - dvs hun har faktisk ikke haft sukkersyge i 2 år - den blev udløst af binyrebarkhormonpiller for hendes astma, men så snart vi stoppede med dem, har hendes blodsukker været normalt.
Jeg hører, hvad du siger, Siri skal på ingen måde lide - lige nu har hun dog ingen symptomer, og så længe hun er sit normale glade selv, vil jeg ikke gøre noget overilet. Men tænker jeg får taget røngten, og så må jeg tage den derfra. Så snart hun begynder at få det dårligt, vil jeg give hende fred - det fortjener hun.
Hun skal have taget sting her om en uge (fra da hun fik fjernet kræftknuden), og så må jeg tage en dybdegående samtale med dyrlægen.
Tak for dine råd.

6 Synes om
#16

Åh ja, det vil jeg bestemt gøre. Det her er simpelthen det værste ved at have dyr, det gør sgu så ondt.
Jeg har aldrig selv prøvet at aflive mine dyr - Siri og Mocha er de første dyr jeg har, hvor de er mine egne (mine forældre tog beslutningen for de dyr, vi havde, da jeg var ung). Jeg synes det er et kæmpe ansvar og er så bange for at tage en forkert beslutning. Samtidig med er jeg bange for, at jeg ikke kan se, når det er tid - jeg håber virkelig jeg kan, men ved det ikke - derfor har jeg aftalt med min dyrlæge, at hun bliver nødt til at hjælpe mig med at sige stop, når det er.

5 Synes om
#17

Det ville jeg bestemt heller ikke - så længe katten ikke er smertepåvirket, er det jo “kun” dig, det er synd for…

6 Synes om
#18

Update: Jeg valgte at få Siri undersøgt med røngten - og indtil nu er det gode nyheder, da det ikke ser ud til at kræften har spredt sig til lungerne. Det er selvfølgelig et øjebliksbillede og vi skal løbende holde øje med det. Men lige nu kan jeg trække vejret lidt igen.

For at det ikke skulle være løgn, så måtte jeg for en uge siden haste på hospitalet med Mocha, da hun pludselig begyndte at slingre, som om hun var påvirket af bedøvelse eller noget. De mente at det enten var insektstik (hvilket jeg ikke selv tror på) eller en blodprop. De tog ingen blodprøver, men kiggede bare på hende fysisk og lyttede til hendes hjerte. Hun har det godt nu og er helt normal igen, det var hun allerede, da vi kom hjem fra hospitalet - men er selvfølgelig bekymret, hvis det var en blodprop. Det er mærkeligt, hun har lige været igennem en helbredsundersøgelse, hvor hun intet fejlede, og der er aldrig blevet fundet nogle mislyde på hjertet. Så lige nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå videre med det - hun er virkelig angst hos dyrlægen, så det er også et spørgsmål om, hvorvidt jeg bør udsætte hende for unødige tests!

8 Synes om
#19

Nu har jeg jo ikke set hende, men hvis de har gigt kan de også godt have episoder hvor de slingrer helt vildt, og hvor det så går i sig selv i løbet af dagen eller et par dage. Hvis det har været en blodprop kan det have været en lille en som har opløst sig selv, det sker opgså.

Uanset hvad er det bare godt at hun har det fint igen :hjerte:

3 Synes om
#20

Tak for svar - Mocha har ikke gigt, i hvert fald ikke det, jeg ved af - kun Siri.