Jeg er ved at opgive fuldstændig med vores nye killing som vi har haft i 2,5 måned snart. Han skider på gulvet og jeg er bange for om det simpelthen er ved at blive vane?
Lige lidt forhistorie…
Han har haft dårlig mave lige siden vi fik ham midt december, blevet tjekket og behandlet for giardia og fået testet afføring igen efterfølgende fordi han stadig har løs mave trods RC gastro fra dyrlægen. Ikke giardia længere, men positiv for kattecorona og cryptosporidiose som dyrlægen siger han selv ligesom skal komme sig over, men vi skal fortsætte specialdiæt og kører nu også Pro-fiber ud over hans mad hver dag.
Jeg kører fortsat skrap rengøring herhjemme, alle kattebakker bliver skoldet og skiftet hveranden dag, tæpper bliver kogevasket og generelt ret høj hygiejne hvor kattene færdes. Han har hele tiden været i trivsel, flot pels og legesyg, god appetit osv. MEN han skider på gulvet næsten hver aften og nat.
Han bruger fint bakkerne om dagen hvilket undrer mig meget, når vi så næsten hver morgen står op til en grødet gave på gulvet
Han skider ved siden af bakken, og jeg har forsøgt at stille en ekstra lille bakke hvor han har gjort det, men så skider han bare mellem de to. Jeg forstår det simpelthen ikke og er ved at løbe tør for gode ideer. Jeg tænker jo at det kan hænge sammen med hans dårlige mave som jeg virkelig arbejder på, men jeg er efterhånden også ved at være desperat
Jeg har haft katte hele mit voksne liv men det er første gang jeg oplever det her. Er der nogen med erfaringer med lignende tilfælde?
Ifølge hende, ja.
Men han kommer fra et sted med mange katte og mange killinger på lidt plads. Tænker ikke han har været den eneste med giardia hos opdrætter heller, men det er ikke noget hun vil kendes ved.
Hvis katte bliver urenlige på grund af sygdom, kan det måske skyldes, at de kommer til at forbinde bakken med en dårlig oplevelse. Det lyder, som om din killing stadig har problemer med maven, og så vil bakken måske fortsat ikke være rar at besøge. Om det mere er, fordi det er blevet en vane, kan du nok ikke rigtigt afgøre, før killingen eventuelt bliver rask.
Det er en træls oplevelse, og en, som de færreste kan leve med i længere tid. Og trist, at du har fået en killing, der har sygdom med sig hjemmefra. Det lyder, som om den kommer fra et noget uansvarligt kattehold, så der er nok ikke hjælp at hente der heller.
Det er også min tanke, at han på en eller anden måde forbinder bakken med noget dårligt. I hvert fald nogle gange, for det er værst om aftenen og natten, ellers bruger han bakkerne fint hvilket er sært.
Ja vi har været meget uheldige med ham desværre, det har været en hårdt, også økonomisk. Jeg håber virkelig snart på bedring, det er ved at være ret udmattende med alt det lort og rengøring
Og med snarlig termin for mit vedkommende er det bare heller ikke holdbart.
Det har jeg faktisk prøvet ja. En helt tom bakke placeret hvor han plejer at besørge på gulvet. Tænkte det var smart da jeg skulle have en afføringsprøve afsted. Men så vælger han bare et andet sted at gøre det på gulvet
Øv øv, troede lige vi var på rette spor med hele 2 nætter kun med lort i bakken. Glæden varede kort, for både i går og i dag stod jeg op til rene kattebakker og 2 lorte fordelt på gulvet i mit køkken Og nu til formiddag har han valgt et helt nyt sted foran min datters værelse.
Jeg ved ikke hvor længe endnu jeg kan det her
Som regel når de har de problemer skal de havde meget lidt plads med mange kattebakker og mad og vand…
Altså kattebakker nærmest alle steder så der kun er kort vej mellem dem. For der kan blive for langt mellem bakkerne når afføring er et problem . Da han havde giardia, havde han så endnu oftere svært ved at bruge bakken?
Han er begrænset adgang til stue og køkken om natten. I dagstimer også gangen, men dørene holdes lukkede ind til resten af værelserne netop fordi han før har hoppet op og skidt i vores seng på trods af kattebakke i samme rum
Jeg synes faktisk problemet er taget til efter endt behandling, derfor jeg frygter sådan at vanen sidder i ham. Han er fra September så helt lille killing er han jo ikke mere.
Vil i ikke være sød at begrænse hans plads meget og prøve at træne ham som var han en hel lille killing ved mor.
Så måske havde ham i husets mindste rum med rigtig mange bakker. Lad der aldrig være særlig langt til en bakke (hvilket er grunden til at det er værd at anbefale dig at bruge et meget lille rum)
En snden ting, hvordan ser hans afføring ud? Er det tynd eller meget hård?
Tjoh det kan da forsøges, selvom han nok vil blive meget ulykkelig. Hvor længe tænker du han skal bo på et værelse? Hans afføring er grødet og ligner små kokasser, så altså ikke vandtynd diarre. Jeg oplever også at han skider på gulvet lige mellem to kattebakker, så jeg er bange for det ikke handler om at det skal gå stærkt altid
Lyder som om hans fordøjelse stadig ikke er i orden?
Hvis han kommer fra opdræt med giardia kan han jo i princippet aldrig have haft chancen for at opbygge normal tarmflora & funktion - har han nogenside haft normal afføring?