Skofus fylder 12 år i dag.
Da jeg fik ham for 11½ år siden som erstatning for mine tamrotter som havde ALT ALT for kort levetid, aftalte jeg med ham at han skulle blive mindst 15 år uden nogle skavanker.
Det har han ikke overholdt, så nu skylder han at blive mindst 18 uden flere skavanker end dem han har nu.
Skofus er min hjertekat, min møgkat, min verdens bedste katteven. Han er ikke en kat for alle og enhver, men han er en perfekt kat for mig.
Første gang jeg mødte ham, holdt han sig i baggrunden mens hans bror kastede sig i mine arme. Senere på eftermiddagen indfandt han sig på mit skød og blev liggende. Så selvom jeg egentlig ikke rigtig var på udkig efter kat, kunne jeg ikke helt få ham ud af hovedet og ja, så endte han hos mig.
I sommeren 2019 brød han vores aftale første gang. Han fik en grim omgang blæresten, så hans urinveje var stoppet til og han blev opereret akut. Heldigvis gik operationen rigtig fint og der var ingen skade på urinvejene. Blokeringen havde dog nået at være langvarig nok til at der var kommet skæve nyreværdier, så det næste år gik med nyrediæt og regelmæssige kontroller. Efter et år var hans nyreværdier igen indenfor normalen og jeg valgte derfor at droppe nyrediæten og køre ham over på 100% vådfoder - stadig med regelmæssige kontroller. Ved seneste årskontrol var alle blodprøver stadig super fine og der har ikke været tilbagefald af blæresten.
Aftalebrud nummer to kom i sommeren 2021, hvor han en aften kom ind i stuen uden at kunne bruge sine bagben. Han er indekat med indhegnet have, jeg havde ikke hørt nogle bump eller slåskampe og han virkede selv ret upåvirket bortset fra at hans bagben slæbte efter ham. Så vi strøg afsted til vagtdyrlæge, hvor han ved ankomst selv gik ud af transportkassen på alle 4 ben. Stadig ingen tegn på smerter, men med markant nedsat kraft i begge bagben. Han blev indlagt til observation natten over og kom en tur i CT sacnneren dagen after, hvor de fandt - ingenting… Tilgengæld blev han mere og mere stabil på bagbenene og var på intet tidspunkt smertepåvirket. Efter nogle uger, var det eneste minde om skaden, at han gik skævt med bagkroppen.
I løbet af de sidste par år var han begyndt at blive tiltagende skæv og begyndt at bøvle med at komme op på det bord hvor de får deres foder, så vi fik taget nye røntgenbilleder der viste gigt i knæ og lænd. I foråret 2024 startede han op med kiropraktorbehandlinger og akupunktur og vi fik en håndfuld øvelser som skulle hjælpe ham til bedre styrke og stabilitet i bagkroppen. Samtidig er han startet op med en lav daglig dosis smertestillende. Kombinationen af kiropraktor, akupunktur, træning of smertestillende har ført til at han nu er i markant bedre form end for et år siden. Han suser rundt og op og ned af kradsetræer og møbler som en ungkat og jeg har en ret god mavefornemmelse for at han har mange gode år i sig endnu.
31 Synes om
Tillykke Skofus med de 12 år
Og stort tillykke til dig med fin dejlige , flotte Skofus 12 års fødselsdagen
1 Synes om
Skønneste Skofus. Det var nu meget godt dengang for mange år siden hjemme på min sofa at du lyttede til dit hjerte I har passet godt sammen i mange år nu
Jeg har et billede her af ham, IP Eife’s Shoe the Bear, med ballade i øjnene - i en noget yngre udgave dog
Tillykke med ham
14 Synes om
Stort tillykke til dejlige Skofus.
1 Synes om
Tillykke til og med Skofus … det var så de første 12 år
1 Synes om
Tillykke til smukke Skofus
1 Synes om
Tillykke til Skofus. Jeg håber, at han får mange gode år endnu. Det lader jo til, at du er omsorgsfuld og opmærksom på hans helbred.
2 Synes om
1 Synes om
tillykke med de 12 år Skofus
1 Synes om
Hjertelig tillykke med din dejlige Skofus.
1 Synes om
Tillykke dejlige Skofus
1 Synes om