Skrå indhegning i toppen af hegn

Hej,

Jeg har 2 katte, hvoraf den ene er en vaskeægte udbryderdronning. Som i kan se på de vedhæftede billeder, har jeg allerede opført et flot hegn, med “ruller” øverst, som skulle forhindre dem i at kravle over hegnet. Det gør det desværre ikke, de kravler simpelthen over rullerne og stiller sig op på topbrættet og hopper videre ud i hækken.




Jeg har brug for erfarne råd til hvordan jeg kan gøre det sværere for kattene at slippe ud. For at give problemet en ekstra krølle, så kan i se at jeg har hæk bagved. Dette betyder at løsningen helst skal kunne afmonteres, så jeg kan klippe hæk, for så at genmontere løsningen igen.

Jeg har tænkt på mange løsninger og er nok kommet frem til at jeg skal bruge nogle skrå pinde/stænger af en slags, til at holde hegn, ligesom ovenpå mit stakit, som der også er billeder af. Der er blot 2 problemer med løsningen på stakittet:

  1. Pindene sidder ikke særligt godt fast. Der er ikke gode løsninger til at fastgøre så små pinde, så jeg har skruet dem fast til stakittet med en skrue på den skrå bagside og 1 lille vinkelbeslag på hver side. Stadig, når jeg skubber til en pind i den fjerne ende, giver den sig. Jeg har forestillet mig at spørge en smed om han kan hjælpe med at lave nogle beslag, men det koster nok kassen.

  2. Hegnet, som er almindeligt galv. hønsenet, dur ikke rigtigt til at afmontere og genmontere, hvor det så stadig er pænt og strukket ud. Jeg tænkte på om i har en løsning på især dette problem. Jeg har kigget lidt på det nogen kalder panelhegn, som er mere massivt og ikke kan bøjes, men mere bare er en “plade” af hegn. Dog må maskerne max. være 50x50mm og det har jeg ikke fundet endnu.

Jeg har kigget mange håndværkerbutikkers sortiment igennem og hegnslageret.dk’s butik og har endnu ikke fundet en løsning jeg har tænkt var den helt rette.

Jeg håber på at høre råd, inspiration og erfaringer fra jer. Jeg er åben for ALLE løsninger.

5 Synes om

Jeg ville lave hegnet højere, da hækken med tiden kan ligge så meget op af rullerne, at de ikke kan rulle :slight_smile:

Alt efter hvor stor katten er, vil dette hul være nok til en kat kan komme ud :slight_smile:

Tanja - Jeg tror måske du skal genlæse hvad TS egentlig skriver, for jeg synes i hvert fald dine to svar rammer noget forbi, hvad der egentlig spørges om? :gruble:

1 Synes om