Slankekur - er det en ond måde at gøre det på?

SÅ skal Shrek tabe sig… og også gerne de andre.

Shrek kan uden problemer spise en STOR kalkun schnitzle + 250 gram vådfoder ( sikkert også mere) samt noget tørfoder på en dag.

Deres aktivitets-tørfoder-tingester (bræt osv) skulle gerne komme i dag.
Min plan er så at Shrek får kalkun schnitzle eller råt pålægs roastbeef (som er det eneste råt kød han vil spise) om morgenen kl 07.00 de andre får deres vådfoder. Så vil jeg ligge lidt tørfoder i deres aktivitetsbræt når jeg køre kl 8.00 bare lidt til underholdning i løbet af dagen (hvis Shrek ikke spiser det hele kl 08.05). Så vil jeg hælde Lux vådfoder i deres skåle også kl 08.00, ingen af dem kan lide det, så det er egentlig bare for min dårlige samvittigheds skyld - at jeg ved at hvis de er ved at dø af sult så er der altså mad.
Så vil jeg give dem noget vådt/råt igen når jeg kommer hjem og så lidt tørfoder i bræt til natten.
Bliver det for meget med en kold tyrker ? altså at gøre det på denne måde fra den ene dag til den anden.
Ideer modtages gerne :kryds: Shrek skal fra 8,34 kg til 6 kg tak - og ved godt årstiden er dårlig, men jeg kan ikke bare lade stå til mere. Han er 1½ år og med den kampvægt og en main coon mor, ser jeg helst ikke hans vægt til 15 kg når han er udvokset :yikes::smiley:

Du kan risikere lidt dårlige maver, men ellers ville jeg sige at det var fint med sådan en kold tyrker :slight_smile:
Overvej dog lige at tjekke salt indhold på pålægsroastbeefen :slight_smile:

Jeg ser heller ikke noget galt i forsøget. Du skal selvfølgelig være opmærksom på kattene hver især. Her i huset har jeg både een, der dælme nok skal gøre opmærksom på, hvis servicen er urimelig. Men også een, der - i overført betydning - vender sig om og siger undskyld, hvis man sparker hende bag i. Så sidstnævnte kræver ret meget aktiv opmærksomhed på, om hun nu også sørger for at få sin mad. Jeg ville starte i en weekend, så du kan holde øje, og så afslører vægten jo hurtigt problemer ift. hvad man lige ser.

Tak for det - jeg har også sådan en “undskyld” kat - nemlig Feline. For det første spiser hun ekstremt langsomt og flytter sig så snart en af de andre nærmer sig hendes madskål. Så hende holder jeg øje med og tilbyder lidt ekstra et par gange om dagen.
Planen er at starte i aften, så har jeg nemlig 4 fridage .