Bailey begyndte onsdag aften i sidste uge at nyse og hoste/harke en del, og jeg kunne se, at næsen løb lidt med vandigt og klart snot ind i mellem. Hver gang, han prøvede at miave, kom han til at hoste/harke.
Han har dog alle dage haft det rimeligt okay - han er dog mere stille, end han plejer, og virker også LIDT sløj - men han spiser ganske fint og leger også ‘vilde lege’ med Alban.
Jeg var afsted på døgnvagt torsdag til fredag, og bad kæresten holde skarpt øje med, om det udviklede sig yderligere. Alt var dog ved det samme, da jeg kom hjem fredag formiddag.
Jeg ringede og talte med dyrlægen, som ikke mente, at det var nødvendigt at se Bailey - med mindre, han fik det værre.
Dyrlægen nævnte calici/herpes som en mulighed.
Min ‘frygt’ var, at der måske sad et fremmedlegeme og irriterede - og jeg havde sagt til dyrlægen, at hvis ikke Bailey var rask mandag, så ringede jeg igen, og så måtte vi se, hvad der så skulle ske…
Men…et fremmedlegeme er jeg i hvert fald sikker på, at det IKKE er nu.
For Alban begyndte at nyse på samme måde i går. 
Så det er altså smitsomt…:S
Så er det vel ikke calici eller herpes, er det? Er det ikke noget, der ‘ligger’ i den enkelte kat og kommer til udbrud fra tid til anden?
Mon så ikke, de har fået raget en eller anden virus til sig? :?
Og virus kan dyrlægen vel ikke gøre noget som helst ved…:?
Der virker jo ikke til at være en decideret infektion, så der er vel ingen grund til antibiotika? Havde de ondt i halsen, ville de vel ikke spise - og snottet er fint og klart, slet ikke gult. Der er heller ikke spor at se i øjnene, de er helt fine.
Er der noget, JEG kan gøre for at hjælpe de to små ‘snotunger’? Immunforsvarsstyrkende kosttilskud eller hvad ved jeg…
Og er der nogen der ved, hvor LANG tid sådan noget normalt tager? En uge? Eller længere tid? :?
Gad nok vide, hvordan de er blevet smittet…? :?
Anyway - jeg ringer lige under alle omstændigheder til dyrlægen i telefontiden i eftermiddag…better safe than sorry. :cool2:
