Min lejlighed skal have nye vinduer og døre i i november måned. Da jeg bor i en lille 1-værelses (27 kvm) og alle møbler skal flyttes 1,5 m væk fra vinduer og døre, kan jeg nok ikke opholde mig der i de dage. Samtidig så skal døren med kattelemmen jo udskiftes, så indtil der kommer kattelem i den nye dør, vil min kat ikke kunne gå ind og ud som han plejer.
Jeg overvejer derfor at placere ham på en kattepension nogen af dagene (ved ikke om det varer en hel måned, tror det dog ikke). Jeg tænker at han nok ellers ville blive stresset af byggelarmen, og de “mange” mennesker der kommer rendende og han kommer nok til at gå i vejen, da han er meget kælen.
Udover det, vil det give mig mulighed for måske at være et andet sted de dage, så jeg ikke skal opholde mig i byggerodet.
Så er der nogen der kan anbefale en god kattepension i eller i nærheden af Odense? Det skal ikke være alt for dyrt, men jeg vil også gerne have en sund og rask kat hjem igen efter opholdet
Da han normalt er udekat, vil det være at foretrække, hvis han får mulighed for at komme lidt ud bare en gang om dagen.
Han er forresten kastreret, får sine årlige vacciner, og hvis jeg ikke husker helt forkert, er det under ½ år siden han fik sin loppevaccine
(Jeg ved selvfølgelig godt at det koster nogen penge, men ingen grund til at vælge det dyreste, hvis noget billigere også er godt. Jeg vil hellere gemme de “ekstra” penge til fremtidige dyrlægeregninger)