Oprindeligt er det ikke kattes naturlige adfærd at sove sammen med artsfæller, medmindre det er en kat der ligger med sit kuld.
Den måde man ser katte ligge og flyde i bunke og sove på sofaen, ligge udstrakt og slange sig i middagssøvnen med hinanden på sengen, eller ligge i etager i hængekøjer og sover, er slet ikke noget fritlevende katte gør.
Indekatte gør det fordi de ikke kender til at skulle være på vagt når de sover.
Selv om fritlevende katte måske lever i en flok, er sociale, nusser om hinanden, passer hinandens killinger o.s.v. sover de alene og har forskellige sovesteder som de veksler imellem.
De kan godt ligge tæt på hinanden, men ikke så tæt, at der er fysisk berøring.
En kat der sover er mere sårbar over for evt. fjender, og derfor vil en kat helst undgå den forstyrrelse som fysisk kontakt giver når den sover, da det går ud over dens mulighed for at være optimalt agtpågivende.
Mine katte er fortrinsvis udekatte, og de sover bestemt ikke sammen…men sovehulerne, kurvene o.s.v. står tæt sammen, men de ligger kun enkeltvis i dem.
Ifølge Roger Tabor kan man se på sin katteflok om den er en “flok” eller om de blot tolerere hinandens tilstedeværelse ud fra dette.
Det vil jeg så mene passer bedre på hundeadfærd.
Hunde har en anden flokadfærd end katte…
Hunde er deciderede flokdyr fordi de ser en fordel i det, “fællesskab gør stærk”…de vil jage sammen hvis de har muligheden, sove sammen, hunde kan være fælles om at bekæmpe evt. fjender o.s.v.
Der er katte anderledes, de er selvstændige individer, jager alene o.s.v. selv om de måske lever sammen.
