Jeg skriver her da det omhandler hund og ikke kat.
Sagen er at jeg for to uger siden mistede min unghund på 4 år pludseligt.
Nu har jeg så fået en mulighed for at blive fodervært for en hun hund. Overordnet er aftalen at den skal bo hos mig indtil den skal have hvalpe, hvor den så kommer hjem til sin “familie” i den tid det nu tager med hvalpene. Det omhandler 2-3 kuld, hvorefter hunden så er min fuldt og helt.
Nu er det så jeg gerne vil vide, jer der bruger foderværter til jeres katte, hvad skriver i i kontrakterne, hvad forventer i at fodervært dækker/ikke dækker af dyrlægeudgifter, hvad kan man som fodervært forlange/ønske til aftalen og ikke mindst har i gode/dårlige erfaringer både som fodervært men også om den der udstationerer.
Det er helt nyt og uudforsket område for mig, så jeg håber på indput fra opdrættere herinde, selvom det er en hund vi taler om
På forhånd tk
Glemte lige at skrive at hunden er hos mig i de mellemliggende perioder med hvalpekuldene og er kun hos sin “familie” så længe den har hvalpene
Det er svært at sammenligne hundeopdræt og katteopdræt.
Når jeg udstationerer hunkatte, er hunkattens hverdag familiens ansvar. ALT der vedrører parring, drægtighed og killinger er MIT ansvar. Hunkatten skal muligvis til udlandet til parring - ellers bor hunkatten og kuldet hos familien. De skal være åbne overfor aftalte besøg af mig og eventuelle købere til killingerne.
Jeg ser på det, som at udstationeringshjemmet gør mig en tjeneste. Jeg bor i lejlighed med 4 katte - det er meget begrænset, hvor mange flere katte jeg kan udvide flokken med.
Det har taget mange år, inden jeg fandt det første udstationeringshjem - nu har jeg startet 3 opdrættere op og har to udstationerede hunkatte. Det er et stort ansvar at påtage sig - ikke alle hjem er egnede til det ansvar. De helt rigtige hjem får blod på tanden og søger selv stamnavn til deres eget opdræt - så ved jeg, jeg har lært godt fra mig.
Ingen erfaring med lån/udstationering af katte eller hunde, men har en enkelt gang lånt en pony - og baseret på den erfaring, kommer jeg aldrig til at indgå lignende aftaler igen, med mindre der er tale om mennesker jeg kender virkelig godt.
Det tilsyneladende perfekte match, og en ejer der i godt 1½ år var nærmest overdrevent begejstret over arrangementet, for så på et splitsekund at vende 180 grader - og da jeg efter at ha’ modtaget flere hysteriske telefonopkald og groteske SMS’er måtte opsige aftalen, valgte at hun at aflive ponyen, til trods for at vi tilbød at købe ham…
Kontrakt og klare aftaler er naturligvis vigtige - de er bare ikke ret meget værd i sådan en situation, så man skal dæleme være sikker på, hvad det er for mennesker man indgår dem med.
Tak for svar.
Det var netop sådan en situation jeg havde in mind som worst case scenarie.
Jeg kender ikke de her mennesker, så måske jeg blot skulle takke nej.
Ønsker ikke at ende i en lign situation hvor det så ender med at blive dyrene der kommer til at betale prisen 
Forhåbentlig går det sjældent så galt - og @dkkorat jo et rigtig fint eksempel på hvor godt det omvendt kan gå - men risikoen er der i hvert fald.
Må jeg spørge, hvad der er årsagen til, at du overvejer en fodervært-aftale, fremfor at købe fra start…?
Hvis I ikke kender hinanden, ville jeg ikke indgå samarbejde. Tillid går begge veje.
Ja det må du gerne 
Det er simpelthen fordi jeg ikke ønsker en hvalp.
Der findes så mange voksne hunde der savner et hjem og de vælges ofte fra, til fordel for hvaple.
Alle mine hunde gennem tiden, det lyder som om jeg har haft en masse, men de har alle været rescue dogs på over et år.
Derfor hælder jeg til den løsning.
Har du ikke engang formidlet en Berner Sennen for et vennepar ???
Jeg kan helt følge dig i at foretrække en voksen hund - eller kat - men som du også skriver, der er jo masser af voksne hunde til omplacering, uden at det behøver involvere andet end ren handel?
Nej, det var ikke mig - jeg har derimod formidlet en gravhund, men ligger så mange år tilbage, at jeg havde glemt alt om det, indtil nu… 
Der er altid en risiko ved at indgå aftaler om levende dyr. Kommunikation er vigtig. Alle parter skal være indstillet på ansvaret og tilliden. Det er levende dyr, opdrætter og udstationeringsfamilie deler ansvaret for - der kan ske meget, der kan ændre den oprindelige aftale for alles bedste. Det skal alle være indstillede på.
Jeps - og den risiko kommer jeg som sagt ikke til at løbe igen, med mindre det involverer mennesker jeg kender virkelig godt.
Og jeg er tydeligvis ikke er så stor en menneskekender, som jeg ellers bildte mig ind… 
Verdens grundigste kontrakt! Det går jævnligt i kage.
Skal du kontakte dem før akut dyrlæge besøg?
Har du ret til en anden hund hvis den dør under fødslen af hvalpe?
Hvem har ansvar for tandpleje?
Og og og
Den er svær, , men vores datter vsr fodervært for en engelsk buldog han, og det gik fint til en start, men så begyndte de at rende fra aftaler ved udstilling. Og der blev flere og flere små ting. Hvor de til sidst vill have dem til at skrive under på en behandling hos dyrlægen. ( forsikring dækkede ikke den hund der var behandlet, så derfor ville de have henes til at stå på sedlen).
Hvorefter opdrætter hentede ham hjem.
Ikke alle svindler, men gør op med dig selv, hvad du vil stå model til.
Som fodervært tænker jeg du dkal stå for de daglig udgifter til foder, legetøj osv. samt almindeligt dyrlægebesøg.
Fra det øjeblik hunden skal parres til den er ovenpå igen efter hvalpene da er det 100 % opstætters ansvar og udgifter.
Og enig i, hvad hvis hunden dør eller på nogen måde kommer til skade, mens den er hos opdtætter.
Der er så mange faldgrupper i at være fodervært
Kemi, kemi, kemi, tillid, en kontrakt på 15 sider og lidt geografisk fornuft. Så kunne jeg begynde at overveje at blive fodervært/udstationere.
Jeg har desværre også kun DK Korat som et godt eksempel og flere eksempler, der er gået i hegn 
Og selvom der indledningsvis kan sættes 
ved samtlige punkter, sker det desværre at der opstår en uhensigtsmæssig kemisk reaktion hos en af parterne, og så vælter korthuset alligevel…
Enig, og derfor vil jeg nærmest påstå jeg aldrig kommer til at udstationere eller være fodervært 
Alt omkring kontrakter, økonomi, juridiske aftaler osv. vil jeg ikke gøre mig klog på, hverken i hunde- eller katteverden. Hunde har jeg heller ikke så meget erfaring med. Vi havde irske settere, da jeg var barn, men siden da har jeg ikke haft hund. Dette springer mig dog i øjnene:
Som jeg altid har forstået det… når man er fodervært for en kat, så bliver den boende hos værten i hele forløbet, også under drægtighed, fødsel og opfostring af killingerne? Er det anderledes ved hundeopdræt? Er det ikke synd/risikabelt at flytte en hund frem og tilbage i mellem det blivende hjem og opdrætteren i forbindelse med at den skal have hvalpe? Jeg ville tænke, at det er mere optimalt, at den forbliver i trygge og vante rammer hos sin faste flok/familie under avlen? 
Men, som sagt, jeg har hverken teoretisk eller praktisk erfaring med hundeopdræt 
Nogle tidligere venner havde en udstationeringshund på samme betingelser, så det er åbenbart ikke ualmindeligt i hundeverdenen - og måske er hunde også generelt lettere “flytbare” end katte…? 
Det tog mig 25 år at finde den rigtige at udstationere en hunkat hos😻 Siden er det gået via mund-til-mund metoden med endelig indbyrdes godkendelse mellem mig og hjemmet. Det hjælper meget, hvis hjemmet kender racen i forvejen.