Min søster og svoger mistede deres ældste kat i sommer, har fortsat hendes datter på 12 (Duffy) - og hentede i fredags 2 killinger (hanner, kuldsøskende) på 12 uger.
Jeg var med dem nede og besøge sælger, katte & killinger da de var 5 uger- begge forældre samt killinger virker meget velsocialiserede, hankatten noget skeptisk overfor konceptet killinger i forhold til hankattes sikkerhed, men det tænker jeg ikke er så usædvanligt…?
Duffy mødte dem i går - var henne og se nærmere på dem, hun helt afslappet, killingerne derimod indtog “stritpels&krumryg-kæmpekat” position, hvorefter hun så gik igen, fortsat afslappet og uden tegn på at tage udfordringen op, så det lyder for mig som en god start.
Efterfølgende var den ene killing dog åbenbart fortsat stresset/utryg, og pustede sig tilsvarende op overfor brormand, incl. noget efterfølgende gensidig hvæsen - og søster og co ringede efter råd…
Jeg anbefalede at distrahere dem med legetøj o.l. og ellers blande sig så lidt som muligt, og kort efter fik jeg så denne status (det var den røde, Findus, der piskede stemningen op tidligere):
Om jeg ligefrem er garvet, ved jeg ikke men jeg har da et par gange sammenført killing med voksne katte.
Og jeg har altså bare sat dem sammen uden gitter og andre foranstaltninger og det er gået godt hver gang.
Lidt hvæsen og pusten sig op fra killingens side - den skal jo lige vise, at den er en farlig størrelse, der godt kan forsvare, skulle der være noget.
Så jeg ville ikke være bekymret for Findus attitude, det skal nok gå.
Og hvor er det nogle kære killinger.
Min erfaring er at killinger somregl kan sammensættes med voksne uden problemer…
De lære hurtigt hvis den gamle ikke gider dem, og enten holder dig væk, eller bruger alt deres killingecharme på at overtale den gamle til de er gode nok…
Så når killingecharmen går væk har den gamle vænnet sig til dem og accepteret de er der.
Tak for input!
Skal måske lige præcisere, at det (pt. i hvert fald ) ikke er konstellationen killinger/voksen kat, de er bekymrede over, men det at killingerne efterfølgende blev “uvenner”…
Min egen approach har også altid været ret afslappet, når der var tale om killinger - og det havde jeg nok også selv valgt i dette tilfælde, altså option 1, alternativt 3.1:
Så spørgsmålet kan måske koges ned til, om det kan være en fordel at introducere killingerne til Duffy en ad gangen, hvis de er bekymrede for relationen mellem killingerne i forbindelse med sammenføringen?
Det ville jeg da bare gøre. Hellere det end at killingerne potentielt set bliver uvenner fordi den ene er mere usikker på den voksne.
Jeg ved godt mange siger at man da bare skal lukke kilinger sammen med voksne, og det kan man også i virkelig mange tilfælde, men i og med det er levende væsener, så forekommer der altid undtagelser når det handler om biologi. Jeg har haft min del af sammenføringer efterhånden hvor man i teorien “bare” kunne lukke dem sammen, og det har været tæt på at gå galt et par gange pga uhensigtsmæssige reaktioner som måske kunne være undgået, hvis jeg havde ventet lidt. Så jeg kører altid med livrem og seler når der er sammenføring - jeg vil ikke have uro i flokken. Skal ikke kunne afvise at det hænger sammen med at jeg har en flok torti-damer som lever op til alle klicher der findes omkring tortier og tøsemisser
) ikke er konstellationen killinger/voksen kat, de er bekymrede over, men det at killingerne efterfølgende blev “uvenner”…