Onsdag d. 2 april var jeg med 3.b. gået hen i et lokale for at se film. I lokalet hænger forlængerledningerne ned fra loftet. Netop den forlængerledning jeg skulle bruge var bundet sammen af en kabelstrip. Jeg kravlede op på et bord og klippede strippen over. Da jeg skulle ned, forsvandt bordet under mig og jeg lander ned på min højre albue og fod. Jeg tror først at jeg har ondt pg.a. faldet, men da jeg prøver at rejse mig kan jeg mærke den er helt gal med min arm. Børnene får tilkaldt en lærer, som straks efter han har tilset mig skynder sig over på kontoret. Min leder kommer over til mig og fortæller, at de har ringet efter en ambulance og bliver hos mig indtil den kommer.
Det viser sig, at min arm var gået af led, brækket to steder samt at nogle ledbånd var revet over. Jeg tilbragte 9 ½ time på skadestuen. Jeg fik sat min arm på plads, fik den fixeret i en vinkelgips og taget en CT-scanning. Heldigvis var Nicolaj hos mig hele tiden, hvilket var en stor trøst.
Onsdag d. 9 april blev jeg opereret og efterfølgende indlagt. Mor var så sød at tage med mig, det sætter jeg virkelig pris på. De første 48 timer var et smertehelvede uden lige. De havde lagt et kateter lige under kravebenet, hvorfra jeg fik smertestillende 24 timer i døgnet. Det viser sig, at kateteret sidder forkert og derfor ikke hjælper en hujende fis. Deruderover får jeg div. morfinpræparater som heller ikke virker (det er forskelligt hvad folk tager imod) Alt i alt betyder dette, at jeg overhovedet ikke var smertedækket det første døgn - det håber jeg ALDRIG at andre må opleve! Så nu render jeg rundt med skruer, metalplader og et monstrum af et jernstativ, med 4 jernpinde boret ind i knoglen samt omtrent 30 klammer, der holder såret lukket.
Nu er jeg hjemme, jeg kæmper stadig med smerterne, men det går fremad. Noget af det værste i alt det her er, at jeg er så frygteligt afhængig af andre. Jeg kan næsten ingenting selv, hvilket er en stor krise for mig, der altid har været uafhængig og selvstændig.
jeg har haft 2 huller i mit liv - skulle have det ene fixet hos skoletandlægen og havde en ven med… så fik jeg lattergassen og alt blev langsomt sort…
jeg vågner og folk står og hiver i mig og min ven snakker meget højt og jeg har en maske på… jeg kunne ikke tåle det - jeg var holdt op med at trække vejret… 3 mennesker omkring mig så de så det pr omgående, men de fik sig en forskrækkelse… selv husker jeg ikke det vilde
jeg har dårlig ryg så morfin er et bekendt produkt… jeg bliver SÅ sløv men der er ingen smerter… arbejdet går lidt langsomt og der er lidt flere tastefejl, men det er også det…
opium-deriviater dolol og den slags… damn - der bliver jeg bims…
alkohol… uha der bliver jeg kærlig… meget kærlig… lidt FOR kærlig… og taber alle hæmninger… jeg har ikke rigtig nogen i forvejen så i kan jo gætte jer til hvordan det er når jeg er beruset -LOL desværre får jeg de vilde tømmermænd og da jeg altid skal arbejde dagen efter - så er det meget sparsomt med drikkelag… det er måske 2-3 gange på et år…
i mine unge dage (nu ikke grine jer lidt ældre piger - man kan godt føle sig lidt slidt i min alder også - kan i ikk huske det??) skulle det hele prøves…
alt i pulverform er sjovt mens det står på - og hæsligt dagen derpå så det prøvede jeg en gang pr stof - det var lige sygt hver morgen jeg vågnede uden ret megt hukommelse og med uforlignelig kvalme…
svampene var sjove, men vi var altid i store grupper når de kom på bordet - en af vores venner fik en lidt uheldig oplevelse der involverede en 3 sals altan og en masse blå blink så vi passede på hinanden…
Så sammenfattet er jeg idag nærmest asketisk… det kan jo være godt nok - nogle vil sige lidt fantasiløst, men sjovt er det nu alligevel at være mig…
men frygt ej - jeg tager ikke arbejdet med på campingferie … så hvis nogen kommer med hovedpinepillerne - så bliver det en dejlig sjov og formodentlig meget kærlig mig hihi
