Status og nytårshilsen

På den sidste dag i året er det tradition at gøre status. Så her kommer en
lille en af slagsen:

Det har været et tumultarisk år for KG i al almindelighed og for mig som
admin og ejer i særdeleshed. Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved
nu, var det nok ikke mig, der var blevet ny ejer af forum.

Men det vidste jeg ikke, så det blev jeg altså. Og kom i vanskeligheder lige
med det samme.

Det, der skulle have været en sømløs overgang fra Regitze til mig, endte
som det rene Frankensteins monster med syninger og lapper over det hele.
Indtil Rune trådte til. Ham skal vi være SÅ glade for. Sikke en indsats –
kompetent og sikker.

Tak, Rune! :blomst:

Personligt skylder jeg admin-teamet en stor tak for deres opbakning. Jeg
har måttet erkende, at jeg egner mig exceptionelt dårligt til at være admin
med ansvar for at holde ro og orden. Det belaster mig simpelthen for
meget. Jeg bliver stresset af det på den syge måde. Så der er nogle af de
øvrige i gruppen, der i flere tilfælde har fået lov til at ”tage en for teamet”
på mine vegne.

Tak, Birthe, Johnny og Ann! :blomst:

Jeg har ikke den store forståelse for, at voksne mennesker ikke kan
finde ud af at kommunikere ordentligt og behandle hinanden pænt. Jeg har
slet ingen forståelse for, at man med fuldt overlæg bryder reglerne, når
man samtidig ved, at man dermed, om ikke andet så rent tidsmæssigt
belaster admin – frivillige, der har valgt at bruge tid på at arbejde for et
godt forum.

Det kan godt være, man er afklaret med konsekvenserne for sig selv, når
man bryder reglerne, men man kunne måske også prøve at tænke lidt
længere end til sig selv. Både på den, overtrædelsen går ud over, og på
admin, der skal rydde op bagefter. Admins tid er bedre brugt på så meget
andet.

Kattegale er ikke mit forum, det er ikke admins forum – det er vores alle
sammens forum, for det eksisterer og lever kun i kraft at sine engagerede
medlemmer. Så mit ønske for 2017 er, at vi alle sammen ser det som vores
FÆLLES ANSVAR at opretholde den gode tone i diskussionerne og
omgangen med hinanden.

Et rigtigt godt nytår ønsker vi alle her i Nr. Broby!

Tak alle, fordi I er med til at gøre Kattegale til det Kattegale, vi alle holder af.

Tak, alle sammen! :tak:

Ingrid, Asani og Chili :pote:

Tusinde tak for arbejdet til Ingrid, Rune, Ann, Johnny og Birthe. :blomst: Engang var jeg selv forumejer + admin, så jeg ved, at det ikke er ‘bare’.

Også tusinde tak til alle ‘menige’ kattegale. Tak for råd, meningsudvekslinger, grin og støtte. :blomst:

Jeg håber på et godt 2017 for os alle. :thumbup:

Godt nytår til alle - og kloge ord fra Ingrid :slight_smile:

Herfra STOR TAK til hele admin team for indsatsen hele året. Nej, det er ikke “bare lige” at holde styr på en stor gruppe engagerede mennesker; nogle gange bliver de meget ivrige :slight_smile: Men puls er nu engang resultatet af at hjertet slår, og Kattegales hjerte slår heldigvis både stærkt, varmt og regelmæssigt. Så må vi tage lidt forhøjet puls med nu og da :slight_smile:
VH
Susanne

Mere end tusind tak til Ingrid, Birthe, Johnny, Ann og Rune!

:tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak:
:tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak:
:tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak: :tak:

Kattegale og Facebook er på en delt førsteplads af steder online, hvor jeg bruger mest tid. Og da mit sociale liv mest består af online liv, betyder et sted som kattegale alverden for mig! Jeg er så glad for at du Ingrid valgte at føre Kattegale videre efter Regitze!

Godt nytår til jer alle, jeg håber at Kattegale holder mindst lige så mange år som jeg. :smiley:

:puuuuust::stjernekaster::serpentin::champagne::serpentin::stjernekaster::puuuuust:

En verden uden Kattegale ville da være helt ubærlig…:blegne:

  • så stor tak til Ingrid og teamet for at sikre, at vi stadig har dette fantastiske forum. :thumbup: