lige som man sterilisere hun katte. Sagt på en anden måde hun katte steralisere man for at den ikke skal gå og blive forvirret over hele tiden at komme i løb og får ikke at skulle fyldes med p-piller som kan give kræft i det lange løb. Men gør man også det med hunde?
Jeg har ladet mig fortælle at man sjældent sterilisere hund hunde da der er større besvær ved selve indgrebet end at lade hund hunden gå i løb.
Det blev vist noget rodet noget men jeg håber i forstår.
Hunde får ikke p-piller… Man kan give dem en hormonsprøjte for at undgå løbetid, men det har ofte indflydelse på hundens senere muligheder for at få hvalpe, så det er kun noget, der skal gøres i yderste nødstilfælde!
Tæver sterilliseres for at undgå hvalpe, livmoderbetændelse og mælkekirtelcancer. I nogle tilfælde gøres det også med tæver som ofte lider af falsk drægtighed efter løb, eller andre psykiske problemer i forbindelse med løbetiden…
Det er IKKE et besvær at få en tæve neutraliseret! Jo selvfølgelig er det en større operation og hunden skal skånes i en periode - men i mine øjne er fordelene så langt større end ulemperne!
Jeg er fx fri for to gange årligt at skulle holde skarpt øje med mine hunde og forhindre dem i at komme for tæt på hanhunde (og for Dises vedkommende også tæver). Jeg slipper for blodpletter i møbler og på gulve. Mine hundes psyke ændrer sig ikke i takt med at hormoniveauet ændres - de er altid som de er udenfor løbetiderne… og jeg slipper frem for alt for at skulle stå med et kuld højst uønskede hvalpe på en tæve, som jeg ikke mener bør bruges til nogen former for avl! 
Det bedste tidspunkt at få tæven neutraliseret er mellem 1’ste og 2’den løbetid… Dyrlægen har et lille strip-kit, der hurtigt kan måle hundens hormonniveau og på denne måde afgøre hvornår det vil være passende.
Ved at neutralisere så tidligt som muligt får man størst effekt mht sygdomsforebyggelse.
Personligt vil jeg dog være lidt varsom med at neutralisere undern hundens psykiske kønsmodning, der ligger omkring 18 måneders alderen… men det er en vurderingssag.
Vores tre tæver er alle blevet neutraliserede… Sif som ca 6 årig - pgr voldsomme psykiske og mentale problemer i forbindelse med løbetiden… Dise som ca 3 årig - pgr en arvelig lidelse, som gjorde hende uegnet til avl for mig… og Nanna som ca 20 måneder gammel - pgr hendes status som kælehund og intet andet. Hun har aldrig skulle bruges til avl! Nanna blev senere neutraliseret end vi oprindeligt havde tænkt os, men hun kom meget tidligt i løb og en operation omkring 2 og 3 løbetid ville have ligget lige midt i hendes psykiske modning - derfor valgte vi at vente…
En af de største argumenter mod at lade sin hund neutralisere, er at hunden bliver overvægtig… til det er der kun at sige, at det altså er ejeren der kontrollerer hvad og hvor meget hunden spiser! Hverken Dise eller Sif har været overvægtige så længe at både vi og de havde helbred til at være meget aktive! Nu hvor mine smadrede knæ virkelig begynder at give mig problemer, er Dise desværre ved at blive en anelse for fed… Nanna er fin…
de gange både vi og mine forældre har haft tæver, har vi ladet dem sterilisere, det har været store hunde, så for at blive fri for det svineri de laver har vi valgt den løsning.
Mange gange tak for jeres svar Ann og Bente.
Jeg kan se at min ven har en helt anden opfattelse - hun har lige fået sin første hun hund og er af den mening at det er for farligt et indgreb og kan gøre hunden falsk drægtig for evigt. Hvor hun har sin info fra ved jeg ikke men det kom meget bag på da hun fortalte mig det. Jeg har drømmen om snart at anskaffe mig hund og det skal være hun hund og jeg har altid tænkt mig at den skal neutraliseres pågrund af det svineri det ellers ville være og så man kunne blive fri for at holde pauser i træning.
Da Mandy (terrierblanding, nu 15 år og still going strong) havde fået hvalpe, hvoraf jeg beholdt den ene, en hunhund Rumlepot, blev de begge neutraliseret, og det forløb helt problemfrit. De havde i øvrigt ikke krave på bagefter, men et “forklæde”.
Jeg har den holdning, at skal et dyr ikke bruges i avl, bør det neutraliseres, og desuden “forærer” man sin hunhund flere år i den sidste ende.
Rumlepot havde tendens til overvægt, men det var snarere pga. cortisone i en periode (allergi). Dyrlægen fortalte, at overvægt pga. cortisone var svær at komme af med.
Mandy har stadig en flot figur og er meget mobil.
Mine hunde har altid haft fri adgang til foder (ligesom kattene), de har aldrig grov-ædt (heller ikke Rumlepot), men også været ret aktive, da de ud over lange gåture også har fri adgang (gennem kattelemmen) til en stor, indhegnet have.
Daysi (Boxer) blev også neutraliseret - og også helt problemfrit.
PS: Ingen af dem fik “hængemave”.
Tak Mega for dit svar. Jeg kan se at i har helt egne og gode erfaringer. Hvilket jeg er meget glade for at høre. Jeg er også af den mening at skal et dyr mindre kæledyr ikke bruges i avl har det bedre af at blive neutraliseret og derfor kom hende holdning også helt bag på mig.
Der er ikke samme tradition for det i DK som ved kattene, men i USA gør de det rask væk ved hvalpe. En del ting peger dog på, at det ikke er uproblematisk og gavnligt altid - mange hunde får adfærdsproblemer efter indgrebet, nogle får en utrolig grim pels som er svær at holde og andre igen sjattisser rundt om bagefter - så det kræver overvejelser - modsat kattene, hvor det for det meste er et mindre operativt og ganske gavnligt indgreb for både dyr og ejer