Styrer langhårsgenet pelskvalitet?

Hvorfor ønsker du ikke at det skal være en regel?

Fordi det vil fjerne en masse sunde katte fra genpuljen, hvis eneste “fejl” er, at de bærer langhårsgen - noget, enhver opdrætter kan teste for meget billigt. En kat består som bekendt af mange gener og resten af disse kattes gener kan være helt perfekte. Rent faktisk ønsker jeg, at så lidt som muligt skal være regler og erstattes af undervisning og anbefalinger.

Briten har gennem mange år (jeg kender ikke størrelsen af problemet pt.) haft store problemer med HCM. Hvad nu hvis (teoretisk set) disse langhårsbærere kom fra linjer, der ikke havde problemer med HCM, mens flere og flere af dem, der ikke er langhårsbærere havde problemer med HCM? HCM dør man af (typisk først, når katten er solgt), langhårsgen kan give dårlig pelskvalitet - men som Skattekat skriver, behøver den ikke være det. Som opdrætter ved jeg godt, hvad jeg ville vælge.

7 Synes om

Forslaget kan faktisk være ret skadeligt for avlen af langhårsbriter.

I Danmark er der meget få BLH i avl. Statistikken viser en lille snes killinger om året, hvad der må modsvare en håndfuld avlspar. For at undgå for meget indavl skal man enten importere BLH eller parre BSH ind. Og indparring bliver med forslaget mindre attraktivt.

Hvis man gerne vil berige BLH bestanden med nogle gener fra BSH, så kan man starte med en BLH x BSH parring. Forudsat at det er en homozygot BSH og ikke en var, så bliver alle killingerne i det kuld var. Altså fænotypisk BSH, men bærere af langhårsgen. Med forslaget må disse ikke længere registreres som BSH.

“Der må fra denne dato ikke registreres BSH efter en parring med BLH.”

I næste generation kan man så parre en af disse var med endnu en BLH. Det giver så killinger med 50% sandsynlighed for var og 50% sandsynlighed for langhår. Med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 4, ville denne indparringsøvelse således kunne give 6 korthårede og 2 langhårede killinger.

Indparring af BSH i BLH-bestanden vil altså give et stort antal korthårede killinger, som med forslaget bliver “spild”, idet de ikke mere kan registreres som BSH.

3 Synes om

Sådan helt firkantet - og nogen tager sikkert anstød, men jeg må tage risikoen :slight_smile: : Det er i sin nuværende form simpelthen ikke et forslag. Et forslag skal formuleres med paragrafnummer i det korrekte regelsæt, så alle ved hvad der er tale om af ændringer og/eller nyt. Som det er nu, kan det - set herfra - ikke engang sættes til afstemning, simpelthen fordi det ikke er ordentligt forberedt. Selv hvis man kunne besnakke nogen i hovedklubberne til at stemme for, så ville det ikke stå en kinamands chance i FIFe, fordi det ganske enkelt ikke lever op til kriterierne for at fremsætte et forslag. (Se evt. de andre forslag, der tydeligt præciserer nummerering og ændringer - sådan skal det se ud, hvis det skal være et “rigtigt” forslag). BB klubben er blevet gjort opmærksom på dette, men man skulle have lavet det fra starten; det er jo ikke novicer der sidder i BB Klubben.
Og helt sat på spidsen, så kan jeg slet ikke forstå at man på en GF lige kan hive en trold op af æsken under eventuelt og blive enige om at så vidtgående et “forslag” om restriktioner prøver vi lige at få indført som en ny regel.

Normalt er jeg stort set indifferent i forhold til hvad de enkelte racer ønsker sig, men i dette tilfælde er forslaget dels ikke et forslag, og dels kan man genteste sig ud af langhårsgener, hvis man vil. Jeg kan sagtens forstå ønsket om ordentlig pelskvalitet - der ligger 15 points alene på pelskvalitet på BSH, men som gammel avlsrod så stritter mine nakkehår også ved tanken om at fjerne katte fra avl alene pga. en “blød værdi”, der ikke har noget med sundhed at gøre.
VH
Susanne

10 Synes om

Så er jeg mere rolig :ok: (for nu, i hvert fald)

Som opdrætter af en race, hvor der også er både langhåret og korthåret ville jeg godt nok blive ked af hvis det blev forbudt at krydse dem.
Vi oplever da enkelte langhårede der har en elendig pels der er svær at holde, men har pt ikke oplevet at de korthårede har dårlig pelskvalitet.
Dog har vi haft en enkelt KBL, som desværre havde en meget strid pels både som killing og voksen, (hun var ikke af egen avl) Hun har haft et kuld og der vare flere af killingerne der havde den samme stride pels, så ingen tvivl om at det var arveligt.
Pelslængden i vores race, syntes jeg dog er meget varierende både hos de korthårede og de langhårede. Og ja det er jo nok sandsynlig fordi de to varianter mixes og dog, for har oplevet at to KBL forældre med den korte pels der fik killinger der var pelsmonstre.

Nu kan der også være forskellig pels i kuldsøskende, jeg har jo 3 fra mit E uld her. Enki er somali, men silkeblød pels, Enyo og Enya er varianter med ekstem forskellig pelstype. Enyo har abypels, den ligger tæt ind til kroppen, mens Enya er korthåret somali, pelsen ligger ikke tæt ind til kroppen, men filtret dog ikke

4 Synes om

Det er helt sikkert noget, man kan arbejde med :slight_smile: Mit input var ment som, at som det er nu, så virker det uholdbart for mig - når jeg nærmest kun har oplevet katte og hørt om katte, med pelsproblemer (Miden er eneste undtagelse). Der er stor forskel på om nogen i en race har problemer, eller nærmest alle har. Jeg ved dog heller ikke, om man kan bibeholde ønsket om meget underuld og få en pels, der er til at arbejde med :gruble:

Det er som sagt ikke ensbetydende med, at jeg synes forslaget er en skide god idé :slight_smile:

2 Synes om

Ikke korrekt, sagt af en der nok har mere erfaring med abyvar end nogen anden :wink:

Russeren skal jo feks være med “dobbeltpels” og være så blød den kan stryges i “begge retninger” som velour.
Men jeg har faktisk ikke hørt om at dens langhårede søster/bror nebelung skulle have vilde pelsproblemer på trods af, den vist nok bl.a. er lavet på den gamle dobbelte russerpels med meget underuld :thinking:

Så med nogle må det kunne lade sig gøre “trods alt”. Men måske britens pelsstrukter som kort, giver balladen! Den er jo markant anderledes i struktur, selvom den er mindst lige så tæt.

1 Synes om