Det kommer jo ikke så meget os andre ved. Bortset fra begrundelsen. De skriver nemlig: “Der ses tydelig forringelse af pelskvalitet hos BSH med langhårsgen.”
Her er mit spørgsmål så: Er der nogen videnskabelig dokumentation for det?
Og problemet ligger måske et spadestik dybere end den blotte anekdotiske observation: Skyldes den observerede “forringelse” (hvad det så ellers er) faktisk langshårgenet? Eller skyldes den andre gener, der som følge af selektionspraksis ofte følges med langhårsgenet?
Sådan super kort og uden nævneværdig evidens, så er det jo lidt noget vi har i siatalerverdenen.
Pelskvalitet er jo mange ting, men der er en tendens til at var kattene har en smule længere pels end ikke var katte. Hvis man sigter efter den ultra korte pels, ja så går man bare udenom var katte.
Hvad sundhed angår, så har jeg ingen ide om der er forskel.
Der er et væsentligt problem med fremstillingen her, idet der ikke er tale om langhårs gen i ental - der er i hvert fald 4 kendte langhårsgener, hvilket yderligere komplicerer livet
Jeg tænker - set udfra min egen race - at det er et spørgsmål om selektion. Der er meget stor forskel på birma pelse, ligefra semikort og silket der aldrig nogensinde filtrer, til meget lang, ulden pels der med sikkerhed filter hele vinteren.
Jeg ved intet om briternes situation, men kan dog genkende fra min kendskab til EXO, at nogle af dem har fine korte pelse uden problemer, mens andre exotics faktisk filter en del, til trods for at de er korthårede.
VH
Susanne
Ja, det er en supplerende komplikation. På et tidspunkt verserede i skovkattekredse en hypotese om, at de forskellige langhårsgener gav forskellige pelskvaliteter. (Det var en besnærende tanke, at vi så kunne genteste os frem til de “ægte” skovkatte. )Vi fik bestemt langhårsgenerne på et antal skovkatte. Herefter døde ideen ud. Jeg kan pege på tre årsager:
Fravær af en “rygende pistol”. Der var ikke nogen tydelig sammenhæng melem genotype og fænotype.
Pelskvalitet afhænger i høj grad af miljø i bredeste forstand: Årstid, kattens alder, fertilitet, foder m. v.
Vurdering af pelskvalitet er kompleks og svagt dokumenteret: Dækhårenes grovhed, længde, antal, placering osv.
For år tilbage blev en hankatte ejer med sine fine og vindende osh virkelig sur.
Vedkommende solgte en parring til en orientalsk langhår opdrætter. Resultatet blev et kuld med en orientalsk langhår… Den sag kostede mere end 1 DNA test, da faderskabet ikke ville blive anerkendt.
Korthårs opdrætterens solgte jo sine killinger som rene korthårs katte.
Men faren ville man aldrig ud fra pels have gættet på bar et langhårsgen.
Så man kan opleve at varianters pels bliver 1-3 mm længere en den rene korthårs, men man kan også opleve at det på ingen måde kan ses eller mærkes
Når briterne ønsker dette så tror jeg også at det skyldes tda man ikke ønsker pelskvaliteter der er svær at holde.
På den anden side så synes jeg at at et forslag som dette kan gøre det svært at opdrætte de langhårede. Jeg ville nok have skrevet noget hen af at en korthåret kat med langhårede aner først må undvære “var” i stamtavlen, når en DNA test beviser at den ikke bærer et langhårsgen.
(jeg forsøger at kalde alle korthårede katte født i mit hjem for “var” på stamtavlen, for det er jo et tydeligt måde at vise den bærer et langhår gen)
Ordet var betyder jo variant som henviser til at den bærer et langhårsgen
Ved min race vil vi jo ikke have underuld, vi vil “bare” at den korthåret kats pels bliver lang.
Så pelskvalitet er på ingen måde sammenlignelig mellem briterne og orientalerne.
Men jeg møder også ofte folk som Ikke synes en orientalsk langhår er rigtig langhåret, for de ligner jo ikke en skovkat (min første olh havde så meget underuld at hans pels på nogle måder lignede en skovkat)
Så jeg tror at det handler om at man ikke har arbejdet nok med den langhårede brittle endnu, til at pelsen har fået en ensartet pelskvalitet
Et helt andet spørgsmål er, hvorfor vil BB-folkene have en stamtavle regel NU?
De har levet med problemet i mange år. Nu har de en gentest til rådighed. Hvorfor vil de så have en regel? Selv en stamtavle uden langhår garanterer jo ikke mod, at katten kan være var!
Hvis en brite opdrætter ikke kan lide langhårsgener, så kan opdrætteren jo bare teste og selektere sine avlskatte. Det er mere effektivt end at studere stamtavler.
Fordi man ikke kan stole på stamtavlen når det kommer til de der ressisive gener. Der kan jo været gået 15 generationer fra en langhåret kat bliver parret med en korthåret til der igen dukker en langhåret op i et kuld
(hvilket er grunden til jeg er tilhænger af betegnelsen “var”, f. Eks. Osh b 24 var)
Jeg fatter ikke behovet for den regel og kan kun se en forringelse af genpuljen fremadrettet. Det må da være vigtigere for dem at arbejde for at få udryddet eller i det mindste reduceret HCM markant. Det dør man af - man dør ikke af at være langhåret.
Problemet findes også indenfor Aby og Somali. Her har kan man ofte (ikke altid) mærke på en aby’s pels om der er et langhårsgen til stede i hvertfald i første generation.
Aby var har ofte en smule blødere pelsstruktur. Ikke nødvendigvis længere med blødere. Pelsen mangler derfor det “svirp” som skal der skal være hos en Aby. Standarden siger på engelsk at pelsen skal være “Resilient” og det mangler ofte hos en Aby var.
Måske er det samme problematik hos Britter. Her har jeg også indtrykket af at pelsen skal have denne elasticitet når man rører ved den.
Jeg har kun dette fra en opdrætter, dog opdrætter med over 20 års erfaring og nogle hundrede killinger, men ja det er dette ‘for blød’ som er problemet.
Men når der er en gentest så kan man jo bare teste og sikre der ikke er langhårs gener på de avlskatte man bruger.
Dog er helt indifferent og hvis BB klubben ønsker dette, jamen så får de min stemme.
Jeg kender kun til 5 langhårede briter. De 3 var killinger, da jeg mødte dem, og der skulle pelsproblemerne ikke være opstået endnu - det sker med voksenpelsen.
Af de sidste to blev den ene lidt en kastebold, da den fik voksenpels.
Den sidste er Muffe. Han var blevet aflivet, da han var lidt over halvandet, hvis ikke dyrlægen havde overtalt ejer til at måtte overtage ham. Pelsen var det store problem.
Jeg tænker som mange af jer andre, at man jo kunne vælge at teste, hvis man på den måde kan være sikker på, at der er langhårsgen. Men BLH kræver IMO en del arbejde før de bliver ‘håndterbare’ når det kommer til pelspleje. Der er dog vist ikke det samme problem i bestanden i visse lande.
Om en adskillelse af bestandene er vejen frem - pas.
Gimpen blev 13 år og det var kun det sidste år hun levede, jeg var nødt til at hjælpe hende lidt med at fjerne filtknuder … jeg redte selvfølgelig hendes pels engang i mellem, men der var ikke tale om nogen regelmæssig pelspleje fra min side.
Og i øvrigt var der 12 generationer fra der sidst var en langhårskat (perser) i stamtavlen, til hun dukkede op som den eneste langhårede i et kuld på 4 killinger
Der er mange langhårskatte, der har problemer med pelskvalitet - jeg har hørt om både skovkatte, maine coons og bimser med seriøse problemer. Men der er også mange katte inden for de racer, der ikke har problemer, så det er noget, man kan arbejde med
Hvis det her forslag virkelig bliver godkendt på plenarforsamlingen, håber jeg, at andre FIFe lande er klogere og sikrer, at det ikke bliver en regel.
