Jeg møder disse mennesker af og til i adfærdskonsultationer. De ringer gerne for at få mig til at blåstemple deres valg og bliver meget overrasket over, at jeg ikke træffer nogle som helst valg for dyreejere - jeg stiller forslag og redskaber til at ejeren SELV kan vælge og vrage, træne og forsyne sig med viden.
Den værste var en familie med en terrier, som skulle aflives. Jeg sad tilfældigvis med et andet par, der søgte en voksen hund, gerne terrier. Så jeg nævnte denne mulighed.
De vidste ikke helt… Jeg spurgte ind, og så kom sandheden frem.
Der var intet gal med terrieren bortset fra, at han var voksen!
Da børnene skulle have en hvalp så skulle han aflives.
Det var tredje hvalp de skulle tage ind til deres børn! Dvs de har før aflivet to andre sunde dyr i en alder af 1,5 år.
Jeg foreslog dem fortsat at omplacere ham, og at overveje om de med deres indstilling egner sig til at holde dyr - herunder, hvad de lærer deres børn.
Det blev de så sure over, at de afbrød al videre kontakt. Jeg ved ikke, hvad der skete med terrieren - men jeg tænker tit på ham… Et eller andet sted, så tror jeg, at de nu har en hvalp i stedet…
Et andet eksempel var en mand, der ringede fordi hans hund gøede. Jeg sagde, at han kunne få nogle redskaber til at træne det væk/delvis væk (hunde gør jo), men han ville have at jeg skulle ordne det NU. Jeg sagde, at det var umuligt, og at jeg ikke havde en hundestopgø-tryllestav på lager.
Så ville han køre til udlandet og få skåret hundens stemmebånd.
Jeg talte med den mand i tre stive timer - men det lykkedes mig ikke at overbevise ham om ikke at køre til udlandet…
Der var også den angste hund, som jeg var ude hos for at hjælpe. Ejeren VILLE ikke lukke hunden ud af et MEGET lille bur, som den - dyb angst! - lå i 9 timer daglig alene uden opsyn. Jeg sagde, at sådan en hund - der fik panikanfald - kunne skade sig selv i sådan et bur, og at den skulle have adgang til vand og mere plads. men nej. Jeg tog af sted uden at nå ejeren.
Tre dage senere sendte hun en mail. Hunden var aflivet pga de kvæstelser, som den havde påført sig selv, da den var blevet skræmt mens den var alene i det lille bur derhjemme. Da hun fandt den kom den akut til dyrlæge, men skaderne var så store, at hunden måtte aflives.
Så ja - nogle gange bliver man sgu træt af at tale om ansvarlighed!
Som adfærdsterapeuter er vi omfattes af tavshedspligt, men disse sager har fået mig til at rejse spørgsmålet på skolen - for vi er jo også omfattet af loven! Og jeg vil derfor fremover - belært af disse stakkels dyr - anmelde dyrehold, der grænser til vanrøgt.
Skolen er enig, vores problem er, at ingen lov ville have hjulpet disse dyr - ikke en gang hunden i buret. Kun ham med stemmebåndet kunne - måske, hvis politiet gad se på det! - have fået en MINDRE bøde…
Så ja jeg kender følelsen. Jeg har samme følelse, når jeg IGEN står ved en hundeejer, der mener, at gåture på i alt 10 min MAX dagligt er nok for en hund fordi “den har små ben”…
MVH
. De vil så anskaffe sig en siameser i stedet - for sådan en har de haft før, og den var de meget glade for, og så snakker den jo lidt mere end en huskat 
