Sundhedstjek og sjove spørgsmål

I går var Magnus og jeg på vores første køretur sammen - og på vores første dyrlægebesøg. Det var tid til sundhedstjek og vaccination.

Nu er Magnus jo vant til lidt af hvert fra sin udstillingskarriere, så det gik selvfølgelig fint. Han var ikke helt tilfreds med turen dertil. Der var et par gange, hvor han lød lidt ynkelig - men på hjemturen hørte jeg ikke noget fra ham.

Det gik også fint hos dyrlægen, der gav ham en vaccination og det blå stempel. Og så havde både dyrlæge og andre personaler en masse spørgsmål. “Er du bare sådan en almindelig kat?” spurgte den ene, mens han sad i kassen. Jeg ved jo godt, hvad hun mener, så jeg fortalte, han var en europé. Sådan en havde de aldrig haft besøg af før.

De havde i øvrigt en ikke helt korrekt opfattelse af udstillinger. De troede ikke, man kunne udstille en kastreret kat. “Hvad er idéen med det?” Jeg fandt ikke helt ud af, hvorfor de mente, det skulle være et kriterium, at katten var fertil. Det var dog ikke dyrlægen, der havde den idé. Hun har nemlig en moster, der har opdrættet abyssiniere, og har været med hende på udstilling.

De skulle også alle sammen vide, hvorfor jeg nu havde valgt sådan en kat i stedet for en aby mere. Og det ved vi jo godt alle sammen er @Eva_K 's skyld - Eva er god til at friste :joy:

Dyrlægen syntes i øvrigt også, Magnus har en meget tynd hale i forhold til pelsen på resten af kroppen. Ikke at der var noget i vejen med det - bare at det var lidt overraskende. Måske har hun ret. Jeg synes, at halerne på kattene på nogle af de billeder, Eva har vist de seneste dage, ser mere fyldige ud. Er det mon, fordi Magnus ikke har så meget underuld, som nogle af de andre?

Jeg er godt tilfreds med hans hale, som i øvrigt er meget bevægelig. Han kan faktisk slå krølle på den :smiling_face:

Men alt i alt en vellykket tur, som vi forhåbentlig ikke skal på igen før om et år :kryds:

22 Synes om

Det kan hænge sammen med, at det ikke er almindeligt (hvis man overhovedet kan) at udstille neutraliserede hunde :slight_smile:

Men dejligt, at han bestod med UG :innocent:

5 Synes om

Det lyder som en fornuftig forklaring :ok:

4 Synes om

Det samme har været tilfældet for heste tidligere, i dag kan vallakker også kåres.
Men bedømmelserne er vel oprindeligt tænkt som et redskab til avlsudvælgelse, og med den vinkel giver det jo ikke direkte mening at udstille kastrater, med mindre der er tale om afkomssamling…

4 Synes om

I Østeuropa er der heller ikke mange der udstiller kastrater, så har man en kastrat og skal bruge et godt resultat, så kan det tit betale sig at tage afsted på tur :wink:

5 Synes om

Jeg tænker det er fordi de er vant til fra hunde og også heste at udstilling handler om avlsgodkendelse? Hvilket vi jo hos kattene aktivt har valgt IKKE hænger sammen. :smil:
Hos kattene er udstillinger en måde at vurdere om ens katte lever op til standarden, og lære om typen osv. (udover konkurrence delen med at vinde), og det kan man jo ligeså godt med kastrater som fertile. Jeg tænker at årsagen delvist også er at katte ikke er nemme at have som fertile, så medmindre man vil have afkom efter katten kastreres de jo typisk så snart man kan :muhaha:

Og det med halen har de helt ret i :hoho: Jeg har ingen forklaring for ingen af hans forældre har sådan en hale, og selvom det med underulden selvfølgelig er en medfaktor, så har ingen af vores andre med for lidt underuld haft sådan en “piskehale” :gruble: :tihi:

Han plejer i øvrigt intet at sige overhovedet til køreturen. Jeg sætter ham dog altid på forsædet så han kan se mest muligt ud? Fik en enkelt gang sat ham dumt og gjort ham køresyg da han var ung, så har altid været lidt påpasselig efterfølgende. Og han plejer bare at ligge og sove der.

8 Synes om

Nu er jeg i hvert fald blevet en del klogere på udstillingskriterier hos både hunde, heste og katte :slight_smile: Interessant nok. Det må jeg huske at forklare, næste gang jeg er hos dyrlægen. Det kan da være nyttigt for dem at vide også. De er nok hundemennesker, de fleste.

Mon ikke, Magnus alligevel var lidt utryg ved køreturen, fordi det var med mig. Jeg gør jo nok ikke helt i detaljer, som du plejer. Han stod på forsædet, for det huskede jeg, du havde sagt, og han lå fint nok i kassen, selv om han peb lidt. Det var ganske lidt og slet ikke som at køre med Asani, der vrælede hele vejen. Og som sagt sagde han ingenting på vejen hjem.

8 Synes om

Jep, og du kan evt. fortælle at den eneste avlsgodkendelse vi i katteverdenen går efter er at en dyrlæge skal underskrive stamtavle bagsiden for at katten er sund og rask og fri for diverse defekter før den må bruges i avl :smil: Det burde kunne gøre dem glade tænker jeg :hoho:

Det kan sagtens være at det er derfor. Og godt husket - både af dig og af mig for at sige det :tihi:

6 Synes om