Inspireret af tråden “Overvægtig kat” har vi nu også anskaffet en Surefeed, så vi bedre kan styre, hvem der spiser hvor meget. Bastian har nemlig taget en del på, siden han kom her, så han må gerne holde lidt igen med tørfoderet. Rags og Caithlin derimod må spise alt, hvad de vil - og gerne lidt til…
Surefeed er en foderautomat, der læser kattens chip og lukker op for de katte, der skal have adgang til foderet - se hvordan [B]her[/B]. Jeg var på forhånd lidt skeptisk, men den fungerer faktisk glimrende, så Rags og Caithlin har nu fri buffet af RC Exigent, som Bastian ikke skal have.
Der var en uges indlæring, hvor de startede med at klappen var oppe hele tiden, for derefter gradvist at blive lukket mere og mere…
Jeg havde frygtet, at den ville virke skræmmende, men de vænnede sig forbløffende hurtigt til både lyd og bevægelse…
Her er vi nået til sidste indlæringstrin, hvor klappen er næsten helt lukket. Bastian prøver, men kan ikke få snuden derned…
Surt show, men han har stadig skålen med det almindelige tørfoder og også vådfoder ad libitum…
Den kostede omkring 1.100,- i Maxizoo, men vi handlede en dag, hvor der var 20% rabat til medlemmer af Poteklubben.
Vi er stadig imponerede over Surefeed Jeg tror i vil blive rigtig glade for den Det er simpelthen så dejligt, at kunne styre hvem der må spise hvad og hvor meget.
Mht prisen: vi købte på Zooplus.de, og husker jeg ikke helt forkert, gav vi 1500 for 2 stk. Det er stadig mange penge, men det at vi nu ser normalvægtige, glade og energiske katte har været det hele værd og mere til
[QUOTE=DK Astani;1284175]Vi er stadig imponerede over Surefeed Jeg tror i vil blive rigtig glade for den Det er simpelthen så dejligt, at kunne styre hvem der må spise hvad og hvor meget.
Mht prisen: vi købte på Zooplus.de, og husker jeg ikke helt forkert, gav vi 1500 for 2 stk. Det er stadig mange penge, men det at vi nu ser normalvægtige, glade og energiske katte har været det hele værd og mere til :D[/QUOTE]
Mange tak, Luise og Ina. Ja, den er billigere hos Zooplus.de, og at der er gode tilbud, hvis man køber flere ad gangen.
Nu var det lidt af et impulskøb for os, fordi den lokale Maxizoo tilfældigvis havde den hjemme, da vi kom forbi på en rabatdag - og jeg var godt nok ret skeptisk. Men selv den meget forsigtige Rags har hurtigt forstået, at den ikke er spor farlig…
Jeg synes, at det lyder smart. I der har købt Surefeed: har kattene en hver? Hvordan lærer de hvilken en, de kan åbne og hvilke der tilhører en anden kat?
Vi har kun én, som Rags og Caithlin deles om, fordi de må spise ubegrænset af Exigent, som alle tre regner for slik.
Men hvis det bliver nødvendigt at sætte Bastian på “rationeret” tørfoder, kan han få sin egen placeret dér, hvor han plejer at spise. Og ellers findes skåle og måtter i forskellige farver…
Vi har 2 - en til Asta (som var tyksakken) og en til de andre 3. Vores var faktisk ret hurtige til at fange, hvilken de kan åbne, og hvilken de ikke kan - hvilket virkelig overraskede mig. Til gengæld var Asta lidt lang tid om at acceptere, at hun skulle spise af sådan en dims. Vi har for nyligt flyttet begge surefeed til andet sted i huset, da de larmer når de åbner og lukker. Kattene fangede med det samme hvilken der var deres.
EDIT: vi indlærte dem ved at sætte dem foran deres Surefeed - når de gik hen til den forkerte i starten, satte vi dem hen foran den rigtige. Det behøvede vi kun de første par dage, så hang det fast.