Svendborg: Gråstribet med hvid. Tjalfe er blevet væk

Hej. Vi har mistet Tjalfe, kastreret gråstribet hankat på 5 år med hvidt bryst og hvide poter, Han er øremærket FAX083.
Vi er netop flyttet til Svendborg, til Graaesvej 8, og Tjalfe har altid været indekat. Han fandt desværre et åbent tagvindue i nat (natten til 1. maj) og er strøget.
Tjalfe er en dejlig kat, stor og stærk, men desværre meget nervøs og ængstelig af gemyt. Vi tror ikke, at han har gode chancer udendørs på egne hægter.
Vi vil så forfærdeligt gerne have ham tilbage!
Håber I vil sætte denne efterlysning på jeres side.
På forhånd tak for al hjælp.
VH Sarah, Daniel og Storm

Jeg har hørt, at man kan hjælpe sin kat til at finde hjem igen, hvis man sætter en katteseng/transportbur/andet kattemøbel, som har kattens lugt, udenfor hvor den forsvandt. Sæt også en skål med vand, men ikke mad da det tiltrækker fremmede katte og ræve. Drys evt. kattegrus fra kattebakken omkring huset også. Forhåbentligt kan Tjalfe lugte, at det er hér, han bor, og søger sikkerhed i sin seng/bur.

Det er gjort nu. Tak :slight_smile:
Jeg har også ladet et kældervindue stå og lagt min morgenkåbe i det. Værelset har han ligget meget i. Kryds fingre for at han kommer hjem. Jeg har grædt hele dagen. Altså!

Hej

Mit forslag er at I skal ud og lede og gennemtrevle hele området. Det KAN være han sidder lige i nærheden og er for skræmt til at turde komme når I kalder. Jeg husker da vi næsten lige var flyttet herud og holdt indflytterfest. En af gæsterne fik lukket Diego ud, og vi ledte og ledte. Vi var hele området igennem. Til sidst fandt vi ham sammenkrøbet under naboens havemøbler. Han var helt frosset fast af skræk og turde slet ikke komme selvom vi kaldte.

Min mand var ude og lede flere gange og kalde. Gudskelov fandt Tjalfe hjem i nat og fandt det åbne vindue. Nu ligger han på sin faste plads i min fodende.
Tak for de gode råd!

Dejligt at høre, at han fandt hjem igen! :slight_smile: