Enig: Spar testen. Giv en lang antibiotikakur, og håb at mis retter sig med tiden. Og så i øvrigt elsk og nyd din kat
Find en dyrlæge, du kan have tillid til! Det er gode penge givet ud, at få en god samtale med en dyrlæge, der tager dig seriøst. Du kan jo fortælle hvilken landsdel du kommer fra. Nogle af os fra KBH er meget glade for Stig fra Skovlunde-Herlev dyreklinik, og der er også andre dyrlæger, der kan udpeges i at have rigtig stor viden om de her kattesygdomme, og som har større erfaring heri end andre dyrlæger.
Og som andre skriver: Mange af os har katte med tidligere/kronisk katteinfluenza. Og de er jo ikke mindre elskede af den grund, og kan sagtens have nogle gode lange liv. En god dyrlæge vil kende sådan en kat og hjælpe den hurtigt og effektivt, hvis den skulle få et udbrud. Den kat jeg fortalte om med næsehuleinfektionen anså jeg absolut ikke for at være en kroniker (men jeg har et par andre, som jeg ved er, omend de ingen problemer har i dag), og mine katte har ingen kontakt med andre katte. Men det er bare ikke så unormalt. Ligesom at vi mennesker får virus.
At få en anden kat er ikke en sikkerhed på nogen måde. Selvfølgelig er en kraftig influenza på en killing - og måske en ikke helt effektiv nok behandling - ikke ideelt. Men langt hen af vejen skal vi også bare acceptere, at katteinfluenzaerne er rørende normale i kattepopulationen og håndtere dem herefter; effektivt, målrettet ved behov - og så ikke blive alt for nervøse
Pøj pøj med mis!
Jeg er så af en anden holdning. Jeg ville få lavet en test og så ville jeg målrette behandlingen. Det har jeg gode erfaringer med herhjemme. Vi deler alle de erfaringer, som vi har på et forum, og dette er mine. I en tid, hvor flere er obs på overforbrug af antibiotika hører jeg i min omgangskreds også flere dyrlæger gå i den retning. Så dyr er testen nu ikke - det er min erfaring, at det kan blive meget dyrere ikke at teste først som sidst.
Nu har ejeren lidt forskellige bud på ting at gøre, så må det være op til ejeren at træffe et valg. En anden dyrlæge ville sikkert kunne tale godt med internatets dyrlæger, hvis ejeren ikke selv føler sig rustet til det. Test eller ej, så kunne man starte der. Alternativt vise denne tråd
Håber du får det løst - det er bestemt ikke en sjov situation, du er endt i. Og for både dig og katten håber jeg I finder en supergod varig løsning
Nå nu er der nyt.
Katten har været på internatet for at blive observert i en række dage. Og jeg har fået hende hjem efter en sterilisation.
Desværre nyser katten stadig
De påstår at der ikke er noget galt med hende, og at hun ikke har nyst en eneste gang.
De påstår at hun ikke har nogen form for luftvejsinfektioner eller andre irritationer, da de synes at hun ser rask ud.
De vil ikke give længerevarende antibiotikakur.
De vil ikke lave nogle tests.
De vil ikke undersøge hendes luftveje under narkose.
De påstår at der ikke er nogle tegn på allergier.
Hvad stiller jeg op med påstanden “at nogle katte nyser bare meget” ?
Kan en kat være sund og veltrives hvis den nyser ca 15 gange om dagen?
Jeg sidder i et dilemma, og ved ikke om jeg skal beholde katten, da jeg ikke kan vurdere om den er syg eller rask, og fagpersononalet behandler mig nærmest som om at jeg har münchhausen by cat.
Jeg overvejer at kæmpe for at få mine penge tilbage, for jeg har hverken penge eller energi til at gennemgå et større behandlingsforløb hos en sekundær dyrlæge.
Dyreinternater: aldrig mere! Jeg er SÅ udmattet.
Hej
Jeg kan rigtig godt forstå dine overvejelser. Du er blevet glad for katten, men en fremtid med muligvis endeløse dyrlægeregninger (sat sort op og på spidsen) er ikke overskueligt - hverken personligt eller økonomisk.
Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke ville kæmpe den kamp. Jeg ville aflevere killingen igen, selvom det ville være rigtig hårdt. At internatet ikke tror på dig, og ej tager dine bekymringer alvorligt, er frustrerende, og at du går og ikke har glæde af din killing er synd. Lad internatet tage ansvaret for din dejlige misling. Jeg ville sige det samme, som hvis du havde købt hos en registreret opdrætter, men denne ville bare ikke udlevere en syg killing.
Lad os vide, hvad du gør. Kram
Altså ér katten syg på nuværende tidspunkt? Er den gået fra foderet, vokser mindre eller mistrives på anden måde i øjeblikket? For hvis svaret til det hele er nej, så er svaret jo at katten trives selvom den nyser 15 gange om dagen. Det er selvfølgelig ikke almindeligt, men det kan jo godt være rester fra den store omgang hun var igennem lige efter hun kom hjem til dig, fordi hendes imunforsvar stadig er ved at bekæmpe det hele.
Jeg kan godt forstå at din oplevelse ikke har været god, og problemet er jo det med at katte er levende dyr. Ingen kan spå om katten her stopper med at nyse og derefter er kernesund de næsten 15 år - eller om den næste kat du får er sund og rask som killing og derefter skal have ryddet hele munden som 2 årig pga tandresorptioner og derefter udvikler slidgigt som 10 års.
Måske skulle du prøve tænke det hele igennem bagfra. Der er kun to slutresultater: Kat eller ikke kat.
Og de to slutresultater knytter sig til præcis én central beslutning: Enten leverer du katten tilbage; eller du beholder katten med tilhørende usikkerhed om fremtidige helbredsproblemer og behandling.
Der er en supplerende mulig beslutning: Skaf flere data forud for ovenstående beslutning. Specielt mhp at reducere usikkerheden om helbred og behandling. At skaffe flere data er relevant, idet du ikke har tillid til sælger og sælgers dyrlæge. Jeg kender dem ikke, så jeg ved ikke, om din mistillid er berettiget, men en vis skepsis er forståelig. Den eneste måde at komme videre af det spor er imidlertid selv at betale din egen ekspert. Og det har du fravalgt. Så du må træffe en beslutning nu på det foreliggende grundlag.
Kattens helbred er efterhånden også rimeligt belyst. Med dens historie vil jeg sige, at dens helbred ligger ikke over middel. På den anden side er helbredet heller ikke helt i bund - den er trods alt i live endnu. Så det er ikke i sig selv nok til at afgøre beslutningen.
Der er en anden størrelse, som skal indgå i beslutningen: Er det er sød og kærlig kat, som dagligt giver dig stor glæde? Er det en kat, hvis helbred og velbefindende du er parat til at slås for de næste 10-15 år? Meningen med kæledyr er, at de skal give større glæder end bekymringer.
Det er din personlige vurdering. Og den kan vi ikke hjælpe dig yderligere med.
vh
Andreas
Jeg har altså en vis udren overfor, at der ikke er råd til en ny dyrlæges vurdering til hvad - 600 kr. måske.
Men sørg nu for at få een anbefalet, hvis det er, så du ikke ender i samme situation.
[QUOTE=Højt til vejrs;1236581]De påstår at der ikke er noget galt med hende, og at hun ikke har nyst en eneste gang.
De påstår at hun ikke har nogen form for luftvejsinfektioner eller andre irritationer, da de synes at hun ser rask ud.
[/QUOTE]
Det er jo tydeligt at I oplever vidt forskellige ting i denne situation, og det er jo umuligt for deltagerne på et forum at vide hvem der har “mest ret”. Men så meget som det påvirker dig, så tror jeg du ville gøre dig selv en tjeneste ved at aflevere killingen tilbage én gang for alle, for der er næppe nogen løsning på dit problem. Jeg har oplevet tilsvarende situationer som opdrætter, og jeg foreslår altid at folk returnerer killingen, for hvis ikke jeg registrerer nogen problemer mens ny ejer til stadighed gør, så er der ikke ret stor chance for at der på den lange bane kommer noget godt ud af det. Verden er fuld af killinger, der mangler et sted at bo. Få en anden.
VH
Susanne
Det har jeg altså ikke sagt.
Jeg har sagt at en indledende undersøgelse ikke vil være tilstrækkeligt til at kunne diagnosticere problemet, og at der måske er tale om regninger for mange tusinde kroner. På sigt er det endog også usikkert hvad jeg skal bekoste, ikke blot for en diagnosticering med også en kur.
Hvis det dog bare var 600kr…
Jeg vil gerne sige mange tak til alle som har svaret.
Jeg vil overveje siuationen videre. Og tusind tak til jer som har skrevet venlige ord