Min ene dejlige siampige har et lidt sært øje, opdagede det ved et tilfælde idag da hun kiggede på mig… Hendes øjne er jo klare blå, men det ene er ligesom lidt sløret, mere mat end det andet… Hun klemmer det ikke i, og hun har ikke nogen gener lader det til…
Vi plejer ellers at tage til dyrlægen bare de næsten miaver (det gør de jo så ret tit:tihi:) Men da det ikke ser ud til at det genere hende whatsoever vil vi lige se det an… Men er der nogen ideer om hvad det kan være??
Det er ligesom mere mat, og har en lidt mere grønlig nuance end det andet øje, når lyset skinner i skinner det lidt gulligt tilbage… Det er også mat-agtigt over pupillen… Håber nogen måske kan komme med et bud… Hvis det ikke blir bedre, så får vi selvfølgelig en dyrlæge til at kigge på det!!
[quote=Bølle-missen;154293]Har I tjekket at hun ikke er blind på det øje??
Ellers synes jeg bestemt også, at I bør få dyrlægen til at kigge på det…
Venlig Hilsen Louise… Som også tager til dyrlægen ved det mindste… [/quote]
Vi har tjekket, det lader til hun ser helt almindeligt på det øje også… Tænker lidt om hun kan have fået støv eller pels i øjet, og det så er lidt betændt? Men det ser bare underligt ud altså… Tænkte måske nogen herinde havde set noget der lignede… Det er ikke sådan helt gråt, så ville jeg have fået fartbøde på vej mod dr. dyr
Hvis det ser lissådan ud imorgen vil jeg nok prøve og ringe til dyrlægen først, lige høre ad…
Det kan altså også være en hornhinde skade. Der får de også et mat punkt på øjet, og nu du nævner let betændelse, ja så kan det altså sagtens være det.
Igen, øjet er ikke noget at spøge med så ser det ligesådanne ud imorgen så ville jeg personlig få en tid.
Det kan såmænd være noget ganske almindelig øjensalve kan kurere men lad en dyrlæge se på det for jeg tror ikke det går væk af sig selv, det vil snarere blive værre hvis det er en lille rids eller en øjeninfektion…
Det lyder bestemt ikke godt!
Da mit ene marsvin havde sådan et øje, havde den fået en skade på hornhinden. Det blev påvist ved farvetest hos dyrlægen.
Så jeg ville ret hurtigt få det undersøgt (på skadestue).
Jeg ville ikke vente, men straks tage hende til dyrlægen, det kan måske være ufarligt, men det kan bestemt også være en skade eller sygdom som har ramt øjet, så syntes du skal få en tid hurtigst muligt til hende
Min ene hund er totalt blind, og hendes øjne lyser grøngult.
En øjenspecialist konstaterede, at det hverken skyldes sukkersyge ell. grøn stær, som er meget smertefuldt, men PRA, som bekendt også ses hos Abyssinerkatte.
PRA = gradvis nedbrydning af nethinden og er uhelbredelig og desuden arveligt betinget.
(Et vigende gen og kommer derfor fra begge forældredyr).
Nej det er ikke så slemt, idag er det ikke lisså “tåget” men bare en lidt anden farve end det andet…
Vi testede igår om hendes pupil reagerede, og der var ingen problemer, begge øjne reagerede helt ens… Min kæreste kommer hjem fra job v. 10 tiden, så ser jeg lige om han også synes det ser bedre ud, ellers ringer vi
Hmmm det tågede er faktisk helt væk nu, det er bare en lille smule anderledes i farven, men det er MEGET lidt… Kan det ikke tænkes det bare var noget der generede hende, og at det er forsvundet af sig selv?
Puha… den er svær uden at se øjet og være uddannet dyrlæge:-) Jeg tør ikke sige det.
Dejligt hun har det bedre bettepus - må vi ikke snart se nye fotos af dem?