I foråret 2000 blev Tammy født i mit gårdhaverækkehus i Holbæk. Han var den første “hjemmelavede” hankilling, jeg valgte at beholde i avl. Allerede som killing udstrålede han en charme og selvtillid, der vandt manges hjerter, når de mødte ham derhjemme og på shows. Senest på TICA shows, som han elskede, imponerede han dommerne.
Han var en meget aktiv avlshan - især i UK, da han var ovre at testparre for recessive farver (det var inden DNA testen). Med 50+ blå killinger med blå/blåmaskede/lilla/bærere af maske/chokolade/begge dele hunkatte, blev vi enige om, at nok ikke bar hverken maske eller chokolade, på trods af at han havde en meget smuk blåmasket helsøster. Han gav sit temperament og meget af sit smukke udseende videre til sit afkom. Ser man nogle generationer tilbage i mine nuværende og omplacerede avlskatte vil han ofte være at finde der. Han har betydet meget for mit opdræt.
Han var fertil til sit 7.år - noget længere end mine hankatte normalt er fertile - han virkede ikke stresset. Han var dog en storstrinter! Samme dag (sådan huskes det), som han blev kastreret, holdt han på mirakuløs vis op med at strinte, så han kom ind i huset. Det er ikke mange eks-avlshanner, man kan tage ind i en flok, men jeg vidste i mit hjerte, at Tammy nok skulle klare den udfordring også - ham kunne jeg ganske simpelt ikke omplacere. Heldigvis havde jeg også Anakot til at hjælpe - hun fik hurtigt lært ham husreglerne. Vi kaldte dem “det gamle ægtepar” - de var uadskillelige. Sammen sørgede de to for, at flokken havde et stabilt hierarki. Konflikter blev dæmpet, så også på den måde var Tammy et stort aktiv for opdrættet.
For nogle år siden fik han fjernet tænderne af to omgange pga FORL. Han havde hjørnetænderne og de små fortænder tilbage. I efteråret 2012 blev han diagnosticeret med LPGS (kronisk mundhulebetændelse), som var krøbet i svælget, efter tænderne var fjernet. Han var umulig at give piller, så eneste mulige “behandling” var indsprøjtninger - han fik depomedrol og convenia efter behov med jævnlige kontrolblodprøver for organfunktion og evt sukkersyge. For 6 uger siden viste blodprøven for første gang slid på et organ - leveren! Denne gang fik han ikke det sædvanlige boost af depomedrol’en - den seneste uge var han meget sløv. Vi havde en tid til depomedrol og blodprøver i dag. Dyrlægen så på Tammy, lyttede til hans lunger og henviste straks til akut røntgen og scanning. Røntgen viste meget væske mellem lungehinderne, der pressede lungerne helt op i et hjørne af brystkassen. Dette kunne skyldes en del diagnoser, som kunne udredes ved obduktion. Obduktionen viste mange små forandringer i lymfevævet - diagnosen: lymfekræft der havde bredt sig til den yderste lungehinde. Hjerte, lunger, nyrer - og endda leveren - fejlede intet! (Leveren var lidt mindre end normalt, men det kunne ligeså godt være en forventelig alderforandring som bivirkning af længere tids depomedrol.)
Vi besluttede, mens vi ventede på røntgenbillederne, at den største kærlighedsgave, vi kunne give Tammy på denne Valentine’s Day, var fred for flere lidelser. Desværre blev denne beslutning nødvendig at føre ud i livet.
at give ham, og du har fortjent et kæmpe knus !