Her i huset er det bestemt ikke kun ungerne der kommer med guldkorn
Min søster elskede hut og lårbær da hun var barn (ost og jordbær)
og vi spiser koblingspølser herhjemme ifølge den ældste knægt (coctalipølser)
og inde på havnen smager en “is med krølle på” godt (softice)
og vi har en hanvane (manden driller mig ofte med om det så er hunvanen der er det varmevand og hanvanen der er det kolde )
vi får gæsehud og ikke gåsehud ifølge min datter
men min mand har så tilgengæld også et trykfluskbor (trykluftsbor)
den mindste spiser gakurt til morgenmad (havergryn)
og så kan jeg den dag idag stadigvæk ikke udtale ordet EGERN - når jeg skal bruge det ord så kommer forklaringen om de der små rødbrune dyr der er oppe i træerne og spiser bla. nødder
Min venindes datter, på nu 3 år, havde også problemer med k da hun var yngre. Så en dag mens de var i Danmarks Akvarium (tror jeg det var) var hun meget fascineret af en bestemt fisk… Den svømmede dog væk og gemte sig, hvorefter pigen kigger på sin far og siger: “Faar? Hvor er fissen henne? Fissen er væk!”
I en ligeledes sjofel boldgade havde min elskede storebror brugt en hel biltur på vej ud at købe julegaver i toys’r’us på at lære min ene nevø på dengang 2 at sige nosser, fordi han er bund pervers og syntes det var sjovt. Knægten ville dog ikke lege med og sagde ikke en lyd. Da de så ankom til toys’r’us råber knægten pludseligt “NOSSER”, hvorefter min søster - knaldrød i hovedet og tilsvarende højt siger “Nej nej lille skat det hedder KLODSER!” Så af og til kan man også redde den ved at lade som om det bare er en talefejl…
Joey kunne ikke sige sl men sagde i stedet skl så det hed sklik, sklå, sklip, sklås osv. Det hedder det i øvrigt stadig blandt os voksne :høhø:
Han var også længe om at kunne sige sit eget navn, det blev til tåwy (han hedder Joey) hvilket han desværre blev drillet lidt med, men det var kun kort, heldigvis.
Debbie kunne ikke sige Peter Plys det blev altid til Pleter Plys
Jeg selv byttede altid om på radiator og elevator.
Min søster sagde bregagebærer og brumbresse.
Thomas (min voksne mand) sige bagagebægered
Min (anden) søster (som bor ud til den vej og ved hvordan den staves) siger konsekvent Holmblandsgade.
Jeg kan ikke komme på flere lige nu, men det kommer nok :høhø:
Min nevøs første ord var Bailey, og hold op hvor folk gloede når han råbte midt inde i en butik, de vidste jo ikke at det var navnet på hans højt elskede hund:tihi:
Hans lillesøster bliver i daglig tale for det meste bare kaldt Fine, fordi han ikke kunne sige Josefine og det passer perfekt til hende for hun er en lille prinsesse:)
Julemanden bliver til Ullemanden og Julle bliver ligså til Ulle, men alle i familien ved hvad han mener og ellers skal han nok forklarer os det:D
Selv fablede jeg om motordyllere og ikke motorcykler som barn og en kulmule blev til kullemule:)
Da Joey var mindre bad han konstant om at høre en bestemt sang. Han blev VED med at sige at vi skulle høre shedasmi
Vi fattede ikke hvilken sang det var, indtil vi sad og snakkede med nogle gæster om det og Debbie så udbrød “Jeg ved da godt hvad det er for én han mener!” Så kom da ud med det pigebarn
Det var simpelthen Shake that ass for me med Eminem :høhø:
[QUOTE=DK Thomani;913387]Da Joey var mindre bad han konstant om at høre en bestemt sang. Han blev VED med at sige at vi skulle høre shedasmi
Vi fattede ikke hvilken sang det var, indtil vi sad og snakkede med nogle gæster om det og Debbie så udbrød “Jeg ved da godt hvad det er for én han mener!” Så kom da ud med det pigebarn
Det var simpelthen Shake that ass for me med Eminem :høhø:[/QUOTE]
Kommer i tanke om en venindes søn
Han sad ved bordet og vi skulle have rugbrød. Moderen spørger så den daværende 2½ årige dreng om, hvad han vil have på sin rugbrød…
Bulle-mam-mam ???
Hun begynder at finde forskelligt pålæg og vise ham det og spørge Er det det? Nej, Bulle-mam-mam bliver han ved at sige og vi aner virkelig ikke hvad han mener
Til sidst hiver hun ham op af den høje stol og løfter ham op til køleskabet og siger han skal finde det, hvorefter drengen hiver en pose pølser ud og gentager Bulle-mam-mam
Vi var flade af grin
Min søster kunne som lille ikke sige dessert, det kaldte hun konsekvent for sedert. Vi gloede lidt første gang hun gjorde det, og var ærlig talt noget i tvivl om hvad pokker det var hun mente lige indtil hun pegede på den pakke is der stod på bordet, så gav det hele lige pludselig mening.
Begge mine forældre har haft et problem med ordet Makrelsalat. Der er 3 år mellem mine forældre, og de kaldte det begge to for kradsermarelsalat. Idag har vi stadig en kniv i sommerhuset som bliver kaldt for kradsemarelkniven fordi den har et skaft der har lidt samme farvet som en røget makrel, og så er den særligt god til at dele en røget makrel
Min gamle veninde kunne ikke sige æbleskiver, hun sagde altid “moooor, hvornår skal vo have de der” hvorefter hun rundede hænderne og slog dem taktfuldt sammen så det blev til kugler.
selvsamme gamle veninde kunne ikke sige støvsuger, men kaldte det for en støvstøver :klapper:
Selv har jeg - så vidt jeg har fået af vide af familien - ikke haft de store problemer med udtale, men ordet sne havde jeg problemer med. Første gang jeg som lille så sne blev jeg så glad at jeg stolt stillede mig op på sofaen, hev i min morfar og pegede ud af vinduet mens jeg udbrød "Se Mofar, det neser!
Da jeg var lille blev min morfar altid kaldt for Mofar. Hvorfor er jeg faktisk ikke helt sikker på :grubler:
Idag bliver han kaldt for morfar og nogle gange Mofar når vi pjatter med hinanden…
[QUOTE=DK Thomani;913195]
Jeg selv byttede altid om på radiator og elevator. [/QUOTE]
Hah sjovt… Det gjorde jeg faktisk også
Bedler i stedet for billeder (bilder) hm. Jeg tror Manden er på Bedler-fløjen her. Men det er sådan halvt sjusk, halvt dialekt efter min mening
Han har forresten også en anden sjov talefejl… han siger -tet i stedet for -tek. Altså bibl(i)otet og apotet. Da han ellers godt kan tale rent tror jeg faktisk han regner med det hedder sådan
Min niece, som nu er heeeeeeeele 3 år og 11 måneder og 5 dage, får nolder. Hun ELSKER nolder og kunne sagtens leve af det, hvis hun fik lov. Og nolder er selvfølgelig snolder aka slik. Da hun lige lærte at snakke fortalte hun gladeligt alle om bååm’vulene… Altså sommerfuglene. Og som én anden nævnte længere oppe, havde min niece også svært ved at sige K - så alt med K blev… Ehmm… Spændende
Da jeg var lille var jeg overbevist om, at jeg hed Milla - men fik selvfølgelig at vide, at jeg hed CA-milla, så i en lang periode satte jeg CA foran alles navn inklusive CA-far og CA-mor …
Husker I Jørgen Clevin? Min storebror kunne ikke sige Clevin, så den stakkels mand blev hjemme hos os kaldt Jørgen Pingvin.
Af samme grund fik vore hund nyt navn. Den hed vist nok Vaks eller Felix, men det kunne han ikke sige. Til gengæld kunne han sige Trille, så det kom vovsen til at hedde.
Jeg selv havde også en lille talefejl, og havde svært ved at hvis kn. Det blev bare til n.
Åh jo… Og når man tager et billede så foreviger man… Altså man for-eviger… Og ikke fore-viger, som jeg i mange år sagde…
Da vores søn var helt lille gik han og sang…a da dog …a da dog…og han blev ved at han ville høre …a da dog…
Vi anede ikke hvad det var for en…indtil en dag den blev spillet i radioen og Ronni sagde…der er …a da dog.
Og det var så denne her :høhø:
Hvordan han har fået den til at lyde sådan i hans ører…ja, det forstår vi ikke, men den dag i dag hedder den bare det her
For at starte med udgangspunktet, så er jeg sikker på, at mange andre børn end vores har spist ‘leverstej’. Men om de også har fået ‘børt’ (smør) under, er en anden snak.
Fyrkeværkeri, som vores datter sagde, er vist også ret almindeligt. Men måske var det hendes hørenedsættelse, der fik hende til at kalde 23. juni for Sangerens Hans i stedet for Skt. Hans.
Anns sætning om huttoget får mig til at mindes en sætning, Johannes sagde som 2-årig, da vi holdt ved et lyskryds: ‘Ød, dul, døn, - så må vi tøre’ :klapper:
Min mor elsker stadig at fortælle en historie fra min barndom.
Jeg var vel omkring 5 år, vi var nede og se en kirke ved grænsen og går rundt og kigger. Pludselig kommer jeg spænende mens jeg råber “Bedste… Bedste… Kom og se de tre heldige konger”… Tja det var vel tæt på juletid hehe
Min mor fortalte at da hun gik i skole, og de skulle synge morgensang, sang hun altid forkert i en bestemt sang. I sidste linie i første vers af Nu titte til hinanden, bliver der sunget “…og sneglen med hus på ryg vil vandre”. Det fik mor til "…og sneglen med hus paryk og vanter. Til hendes begravelse, havde vi valgt den som en af salmerne, og vi skrålede alle højlydt “…og sneglen med hus paryk og vanter.” Det var helt i min mors ånd, og jeg er sikker på hun sad og smilede i sin himmel
En anden god en fra min mor, var da hun på et tidspunkt skulle fortælle om en begivenhed, der skulle foregå d. 15. januar. “Kvart i januar” sagde hun. Og hun sagde det endda flere gange, fordi vi andre spurgte hvad hun dog mente. Indtil hun pludselig selv kunne høre den var gal, hvorefter vi alle brast i krampelatter :klapper:
Den sjoveste jeg har hørt fra min farmor var da jeg havde en ven på besøg fra Holland, så alle samtaler foregik på engelsk…
Og hele familien var så blevet inviteret op til mine forældre i deres sommerhus.
Min farmor vil så præsentere min mor, som var hendes swinedaughter… Vi skrald grinede alle sammen for hun skulle jo have sagt daughter-in-law
Min lillesøster kaldte Føtex for Texas da hun var lille. Og at butale var at bagtale og omvendt.
