Fredag aften synes jeg ikke Idgie var helt på toppen. Jeg holdt øje med hende, og lørdag begyndte jeg at behandle for forstoppelse. Det var det symptombillede hun havde. Hun reagerede en lille smule og både spiste og drak, meget lidt, men hun tog selv. 
Desværre var der ingen gevinst bagud, så jeg fortsatte med laksantia. Søndag var stort set samme billede som lørdag, men der var stadig ikke hul igennem, så jeg begyndte at blive bange for hun havde ædt et eller andet, der havde sat sig fast for alvor. Jeg kunne mærke “noget hårdt” højt i tarmen.
Natten til i dag kunne jeg godt se, det kun var dyrlægen, der skulle få den forstoppelse ud og vi kørte tidligt i morges afsted.
Idgie fik taget røntgen og vet synes det så underligt ud, men der var tydeligvis noget der sad i vejen.
Så hun kom i narkose og åbnet.
Den lille strut havde en ret stor tarmvagination, som var godt i gang med at nekrotisere. Den blev naturligvis taget ud, og blodforsyningen i de raske ender så fin ud.
Nu ligger hun og sover rusen ud. Vi er stadig langt fra målet, men vi håber på tarmen arter sig og hun overlever. Der er gjort, hvad der kan gøres, så et lille julemirakel vil være velkommen.
Der er ikke noget at sige til hun ikke var på toppen
Omsorg
Far har vagten, mens de andre tosser har rally i storestuen
Men min pointe er… Hvis mis er forstoppet, så hav dette i baghovedet. Det sker ikke ret tit, men det kan have fatale konsekvenser, hvis det ikke opdages i tide. Det håber vi, vi har gjort med Idgie 
for hun kommer sig hurtigt og fuldstændig! 
Jeg krydser alt for hende. 
Vi håber på et julemirakel 
