Tåspitzgefühl

Mine forældre har den sødeste lille pindgris, der kommer hver aften og spiser resterne af Magics mad, som de sætter ud til den. Oven på kattemaden går den om bord i efterladenskaberne fra fuglenes foderkugler. Og så er man jo blevet tørstig, så kursen sættes direkte mod fuglebadet.

Helt nemt er det ikke, men hvis man står på tå og strækker sig, går det lige.

Jeg ved ikke, hvorfor det ene billede bliver kæmpestort og det andet mere normalt De er taget gennem ruden. Det er derfor, der er mærkelige mønstre hen over det hele.

Hvor der er vilje er der vej :tihi: Sød lille (stor) pindgris :love2:

Jeg kan ikke se billederne :ked:

Ahmen, seriøst - nu kan jeg heller ikke selv se dem :høhø:

Jeg kigger på det, for I skal saftsuseme se den lille gris!

Kan I se dem nu?

Ja, dejlige billeder af den lille pindgris :ok:

Jeg kan godt se dem :slight_smile:
Sød gris :hjerte:

Jeg kan godt se dem :slight_smile:
Sød gris :hjerte:

Yep :slight_smile: Skønne billeder!

Venligst
Dorthe

Ja:), jeg kan se den lille grisling nu. Hvor er den sød, men det er de jo altid:hjerte:. Vi har desværre ingen i vores have i år, det plejer vi ellers at ha’:thumbdown:

Hvor er den sød. :smiley: Jeg får engang imellem en ordentlig forskrækkelse, når jeg cykler hjem fra aftenvagt og der lyder et ordentligt spektakel i en hæk lige ved siden af cykelstien! Det er bare pindgrisene, som øffer. De kan sige nogle ganske høje lyde! :tihi:

Den er søøød :hjerte:

Hvor er den sød! :smiley: Jeg kan godt se billederne nu

Så forstil dig, jeg sidder en aften og spiller computer. Sparta er udenfor og pludselig kan jeg hører nogle voldsomme lyde. Det lød lidt som en kat som bare nøs og nøs og nøs og nøs og var ved at blive kvalt.
Så jeg springer op af stolen og finder en lommelygte, det var jo mørkt uden for, og skynder mig ud i haven… Der ser jeg Sparta omringet af 3 (mener jeg, det er ved at være noget tidsiden, 3 eller 4) pindsvin som hvæste af hende og skældte hende ud, og hun lignede en som ikke anede hvordan hun var kommet ind i den situation. Sparta kom under armen og inden for, også løb grisene ellers for deres liv.

Stakkels Sparta :høhø:

Det var stadig på terrassen en aften, da jeg lukkede Magic ud. Han stod lidt og kiggede meget intenst på det - og skyndte sig så i den anden retning :slight_smile: Da jeg så gik ud for at kigge nærmere på grisen, var han alligevel nysgerrig og kom hen og stod lige ved siden af mig. Han var så optaget, at han hoppede en halv meter i vejret af forskrækkelse, da jeg vendte mig om for at gå ind igen :høhø:

Om han nogensinde har været i nærkontakt med et af dem, ved vi ikke, men han virker til at have en sund respekt for dem :slight_smile: